Dysfagi kurser til frontpersonalet.

Der tilbydes tre variationer af dette skræddersyede kursus omkring dysfagi, hvor det sundhedsfaglige frontpersonale er den primære målgruppe, men hvor det også forventes at det øvrige tværfaglige personale, som har arbejdsopgaver i relation til borgere med dysfagi, deltager.

  • Kurset ”Spot dysfagi” – tre timers undervisning for 24 personer
  • Kurset ”Spot dysfagi og understøt sikker og effektiv synkning” – seks timers undervisning for 24 personer
  • Kursusforløbet ”Tværfaglig tilgang til dysfagi: Klar-parat-start” – to x tre timers undervisning for 48 personer (fordelt på 2 hold)

Fælles kursusbeskrivelse

Tusindvis af mennesker får årligt problemer med at synke, spise og drikke (dysfagi). Dysfagi er ikke en sygdom, men et symptom, som ses i forbindelse med mange sygdomme samt hos ældre borgere. Gentagne lungebetændelser, social isolation, nedsat livskvalitet samt hyppige genindlæggelser er nogle af konsekvenserne af dysfagi.

Det er heldigvis muligt at hjælpe disse borgere til at spise og drikke mere sikkert og effekt. Det kan bl.a. gøres ved at det tværfaglige personale tilknyttet den enkelte pleje- eller boenhed får en helt basal og praksisnær viden og færdigheder omkring dysfagi og derved opnår en fælles forståelse for dysfagi i dagligdagen på institutionen.

Målgruppe

Primær målgruppe

Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter, pædagoger, handicaphjælpere samt andet personale, der skal assistere borger under måltiderne.

Sekundær målgruppe

Ergoterapeuter, sygeplejersker, kliniske diætister, køkkenpersonale, omsorgstandpleje, fysioterapeuter og repræsentanter fra ledelsen på den enkelte institution.

Information

Adgangskrav

Der er ingen særlige adgangskrav og kurset henvender sig primært til sundhedsprofessionelle uden forudgående specialviden om dysfagi.

Undervisningsform

Praksisnær holdundervisning med en vekselvirkning mellem teori og praksis i form af selverfaringsøvelser.

Undervisningssted

Kurset afvikles på og tilpasses den enkelte pleje- eller boenhed

Formål

Formålet for kurserne 1 og 2

Formået med dette kursusforløb er, at kursisterne opnår en fælles viden og færdigheder omkring opsporing af dysfagi.

Formålet for kursusforløb 3

Formålet med dette kursusforløb er, at kursisterne opnår en fælles viden og færdigheder omkring dysfagi.

Formålet er også at initiere implementeringen af et fremtidigt tværfagligt samarbejde på institutionen omkring dysfagi.

Yderligere information og priser

Kursusbeskrivelser med priser kan fås ved at udfylde denne formular

Tilmeld Nyhedsbrev

...og få praktiske råd angående dysfagi

Du har nu tilmeldt dig min nyhedsbrevsliste!