Copyright infringement

Kursus “DYSFAGI I TEORI OG PRAKSIS” for ansatte i køkkener, der fremstiller dysfagi-diæt

Den 24. september fra kl. 9-16.00 kan man få dysfagi helt ind under huden, når ergoterapeut, Ph.D. Annette Kjærsgaard fra Dysfagiklinikken og økonoma Majken Alexander fra Dysfagi Centret afholder dagskursus på U/Nord, Milnersvej 48, 3400 Hillerød

Formiddag

Annette lægger ud med at introducere kursisterne til dagens store emne, og gennemgår

  • Definition på dysfagi
  • Hvem og hvor mange
  • Årsager og konsekvenser af dysfagi
  • Hvordan spotter man dysfagi
  • Hvad kan du som ernæringsprofessionel gøre for at understøtte borgere med dysfagi
  • Hvordan skal konsistensen være på de forskellige niveauer jfr. Fødevarestyrelsen og den Nationale Kosthåndbog.

Eftermiddag

Efterfølgende vender os mod maden – og her tager Majken over og giver en kort introduktion til, hvordan man fremstiller velsmagende måltider på de forskellige konsistensniveauer. Du kommer til at se og smage gratin-smørrebrød og varm mad i forskellige konsistenser, så du ved, hvad det er, vi efterfølgende skal i køkkenet og fremstille sammen.

I køkkenet skal vi  arbejde med konsistenser og geleringsmetoder, så vi kan lave velsmagende og indbydende måltider. Vi kommer til at lave nogle af de retter, du har smagt, så vi får mulighed for at arbejde med forskellige geleringsmetoder og geleringsmidler.

Vi slutter dagen med at smage på den mad, vi har lavet sammen.

 

Kurset er arrangeret af Kost & Ernæringsforbundet - og tøv ikke... der er kun få pladser tilbage...