Eat-10 (Eating Assessment Tool) bliver i dag anvendt flere steder i kommunerne til at screene borgere for selv-oplevet øvre dysfagi.

 

Tina Hansen og jeg har lige fået publiceret artiklen “Item analysis of the Eating Assessment Tool (EAT-10) by the Rasch model: a secondary analysis of cross-sectional survey data obtained among community-dwelling elders”.

I dette studie finder vi at EAT-10:

  • har en udpræget grad af lofteffekt (dvs. vi fanger ikke alle)
  • fitter ikke en Rasch model (dvs. totalscoren er ikke valid og er ikke en indikator for dysfagi)
  • responsskalaen fungerer ikke monotonisk og der er ikke reliabel.

Så når sensitivitet og specificitet er undersøgt, så giver det ikke nogen mening at anvende totalscoren.

Desuden så er de publicerede studier på diagnostisk præcision af EAT-10 heller ikke overbevisende (Cordier et al, 2017; Kean et al 2018).

Med ovenstående beskrevne viden stiller Tina og jeg så et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte implementering af EAT-10 i dansk praksis. Burde vi i stedet udvikle et validt og reliabelt screeningsredskab for øvre dysfagi som er tilpasset og valideret i en dansk kontekst?

Hvad tænker du, når du læser dette?

 

https://hqlo.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12955-020-01384-2

 

Dette er en orientering til fagprofessionelle, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft

 

Sundhed.dk

Har lanceret en ny platform for fagpersoner, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft. Her er bl.a. et afsnit omkring ergoterapi til undersøgelse af spise- og synkebesvær.

 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/opslag-og-vaerktoejer/rehabilitering-hoved-halskraeft/

 

Jeg repræsentere Ergoterapifagligt Selskab for dysfagi (EFS-dysfagi) i dette netværk i forhold til rehabilitering af borgere med senfølger efter hoved-hals-kræft. Du vil også kunne deltage i dette netværk.

 

Formålet med netværket Smag på livet er:

  • at styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde om den langsigtede rehabilitering og palliation
  • at øge viden om omfanget af senfølgerne over tid og deres betydning for patienterne samt deres pårørende
  • at udvikle og afprøve metoder til at dokumentere, samt understøtte arbejdet med at mindske konsekvenserne af de langsigtede senfølger for patienternes livskvalitet

 

Du kan læse mere om netværket via dette link:

 

https://www.dccc.dk/projekter–netvark/smag-pa-livet—netvark-om-hoved-hals-kraft-med-fokus-pa-senfolger/

Jeg har, i samarbejde med fysioterapeut og forsker Hanne Pallesen fra Hammel Neurocenter, lige fået udgivet den sidste kvalitative artikel med data fra min PhD.

Dette studie beskriver interviews med to patienter, der har skade i hjernestammen, og deres oplevelser af svær dysfagi under indlæggelsen i neurorehabilitering og kort tid efter udskrivelsen.

Du kan her læse en kort beskrivelse af studiet og nederst finder du link til artiklen:

Abstract

Background:

Dysphagia has profound effects on individuals, and living with dysphagia is a complex phenomenon that touches essential areas of life. Dysphagia following a brainstem
stroke is often more severe and the chances of spontaneous recovery are less likely as compared with dysphagia following a hemispheric stroke.

Objective:

To explore how two individuals with brainstem stroke experienced severe dysphagia during their inpatient neurorehabilitation and how they experienced their recovery approximately one month following discharge.

Methods:

An explorative study was conducted to evaluate the first-hand perspective on severe eating difficulties. A qualitative case study was chosen to collect data during two face-to-face
semi-structured interviews. Phenomenological perspectives shaped the interview-process and the processing of data.

Results:

Analysis of the empirical data generated the following main themes regarding experiences of: (i) the mouth and throat; (ii) shared dining; and (iii) recovery and regression related to swallowing-eating-drinking.

Conclusion:

Participants expressed altered sensations of the mouth and throat, which affected their oral intake and social participation in meals. Good support for managing and adapting their problems of swallowing, eating, and drinking in daily activities is essential. Knowledge and skills of professionals in relation to dysphagia is a significant requirement for recovery progress in settings within the municipality.

Keywords: dysphagia; rehabilitation; neurology; qualitative interview; phenomenological design

 

Har du lyst til at læse artiklen, så kan den gratis downloades via dette link:

 

https://www.mdpi.com/2308-3417/5/1/15

Senior F.O.T.T. Instruktør Daniela Jakobsen fra Hvidovre Hospital har i december 2019, i samarbejde med kolleger, udgivet denne artikel:

BACKGROUND:

There is little high-level evidence for the effect of the nonverbal facilitation of swallowing on swallowing ability in the subacute stage of rehabilitation following severe acquired brain injury (ABI).

OBJECTIVE:

To pilot test a randomised controlled trial to determine the effect of an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing on dysphagia.

METHODS:

Ten patients with severe ABI and dysphagia were randomised into two groups at a highly specialised neurorehabilitation clinic.

The intervention group received an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing and the control group received basic care of the face and mouth in addition to treatment as usual for two sessions of 20 minutes per day for three weeks.

Outcomes were Functional Oral Intake Scale (FOIS), Penetration Aspiration Scale (PAS), and electrophysiological swallowing specific parameters (EMBI).

RESULTS:

The intensified intervention was feasible. PAS and FOIS scores improved in both groups, with no differences between groups. The swallowing specific parameters reflected clinically observed changes in swallowing.

CONCLUSIONS:

PAS and FOIS are feasible instruments to measure dysphagia. It is possible and valid to measure swallowing frequency and kinematics using electromyography and bioimpedance. The definitive study should have widened inclusion criteria and optimise intervention timing to maintain patient arousal.

 

Du kan downloade artiklen via dette link

https://content.iospress.com/articles/neurorehabilitation/nre192901?fbclid=IwAR3TRCR6AqtkVjvMJkc_o8vmJq_-LExeB0SLr2OHJijaTE_-2JBJwrIeBcg

Denne besked modtog jeg den 26. februar 2020

 

Kære Dysfagiklinikken

 

Tak for jeres ansøgning om at blive leverandør af genoptræning på avanceret niveau under fritvalgsordningen. Vi har behandlet ansøgningen og er glade for at meddele, at den er blevet godkendt.

 

Godkendelsen er tilknyttet de enkelte sundhedspersoner, som I har oplyst os om i ansøgningen og ikke behandlingsstedet som helhed (som det er tilfældet på basalt niveau). Det betyder, at genoptræningen udelukkende må varetages af netop den behandler, som er godkendt til fagområdet og som har kompetencer og erfaring med borgerens specifikke genoptræningsbehov.

 

Herunder kan I se de behandlere og tilhørende fagområder, som er omfattet af godkendelsen:

 

Annette Kjærsgaard 04 Geriatri                   medicinsk

08 Neurologi                kirurgisk

08 Neurologi                medicinsk

09 Onkologi                 kirurgisk

09 Onkologi                 medicinsk

11 Almen svækkelse   medicinsk

12 Pædiatri neurologi  medicinsk

Formål:

EAT-10 – en hjælp til at udrede synkeproblemer

 

Nye studier stiller spørgsmålstegn ved validiteten af EAT-10

Disse tre undersøgelser har undersøgt, hvor godt EAT-10 passer til Rasch-modellen.

Cordier et al. ( 2017) inkluderede patienter (N = 636) i poliklinikker af dysfagi eller øre-næse-halsklinikker i Italien, Spanien, Sverige og Tyrkiet

Kean et al. (2018) inkluderede patienter (N = 1036), der havde gennemgået en kirurgisk indgriben af cervikal rygsøjle i USA [

Wilmskoetter et al. (2019) inkluderede patienter (N = 127) i en ambulant og poliklinisk klinik i USA

Selvom der vises nogle modstridende resultater, viser alle tre undersøgelser identificerede emner, der ikke bidrager tilstrækkeligt til en latent, unidimensionel variabel (ikke direkte observerbare variabler)

Cordier et al og Kean et al.  finder “considerable floor effects, low reliability and lack of monotonicity of the response scale for several items”

Op til 6 ud af 10 items (spørgsmål i EAT-10) misfitter

Cordier – 6 items misfitter

Keen – 5 items misfitter

Wilmskoetter – 2 items misfitter

Cordier og Keen foreslår, at skalaen (for scoring fra 0-4)  ændres fra 5 point til 3 point (fra 0-2)

 

Jeg holdt den 2. marts 2020 et kort oplæg omkring EAT-10 og disse nyere valideringsstudier af redskabet på Netværk for hoved-hals-kræft og stillede som afslutning på mit oplæg dette spørgsmål:

 

Kan vi, med denne nye viden, anbefale den videre anvendelse af EAT-10 i DK?

 

Kunne vi nøjes med at stille spørgsmålet ”hvad med synkning”….. som beskrevet i studie af Heijnen et al (2016) eller….. skal vi udvikle et dansk redskab til screening af dysfagi – som både kan anvendes til at screene for dysfagi hos borgere med og uden en diagnose?

 

Jeg har ikke svaret.

Har endda været med til at validere den danske oversættelse af EAT-10, men vi bliver heldigvis hele tiden klogere og disse nye studier bidrager til evidensgrundlaget for EAT-10, som jeg mener vi bliver nødt til at tage alvorligt og ikke bare fortsætte, som vi plejer!

 

Artikel i DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK)’s medlemsblad

Jeg deltog i september i DKDK årsmøde 2019 med et frit foredrag. Du får her synopsis for foredraget. Efter årsmødet blev jeg opfordret til at skrive en artikel til DKDK’s medlemsblad. Du finder link til artiklen nederst i dette indlæg.

 

Dysfagi

Problemer med at synke, spise og drikke (dysfagi) er ikke en sygdom, men et symptom som ses i forbindelse med mange sygdomme samt hos ældre borgere. Forskning viser, at op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter rammes af dysfagi og mere end 60% af ældre på institution har dysfagi. Gentagende lungebetændelser, vægttab, social isolation, nedsat livskvalitet og hyppige genindlæggelser er nogle af konsekvenserne af dysfagi. Desuden koster ældre borgere med dysfagi kommunen 33% mere end ældre borgere, som ikke har dysfagi. Forskning viser også, at en af de vigtigste faktorer i håndteringen af dysfagi er et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvilket kan være med til at nedsætte ovenstående konsekvenser i væsentlig grad.

Tværfaglig forståelse

En fælles tværfaglig forståelse for dysfagi kan hjælpe borgere med demens til at spise og drikke mere sikkert og effektivt. Med udgangspunkt i mere end 30 års klinisk- og forskningsmæssig erfaring med dysfagi i Danmark og undervisning af mere end tusind ergoterapeuter er der udviklet et seks timers kursusforløb, hvor formålet er, at der bygges bro mellem de forskellige fag og fagligheder (social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, pædagogiskassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, klinisk diætist, ernæringsassistent, omsorgstandpleje og læge), hvor der bliver skabt en fælles forståelse for dysfagi på den enkelte pleje- og bo enhed. Samt får viden og færdigheder til at opspore dysfagi og hvornår der er behov for at henvise til ergoterapeutisk undersøgelse. Pleje-/pædagogisk personale får på kurset viden om hvad de kan gøre indtil borgeren er blevet undersøgt af en ergoterapeut og hvordan de i dagligdagen kan understøtte den spiseinformation til det tværfaglige personale, som ergoterapeuten har udarbejdet efter den kliniske undersøgelse for dysfagi.

Tværfagligt kursus

Kurset fokuserer også på, at det er vigtigt at pleje-/pædagogisk personale, som er hos borgere med demens, kan understøtte gode rammer for måltidet, korrekt hoved- og siddestilling under måltidet, har viden om mad og drikke med modificeret konsistens og vigtigheden af mundhygiejne samt kan videregive viden om håndtering af dysfagi hos den enkelte borger til f.eks. pårørende. Desuden er det også vigtigt, at personalet har viden om hvornår der er behov for henvisning til en ny ergoterapeutisk undersøgelse.

Det store håb med udvikling af dette kursus er, at disse få timers tværfaglig undervisning af hele institutionens personale vil kunne gøre det muligt at øge livskvaliteten for borgere med demens, ved at personalet bliver i stand til at spotte deres dysfagi og vil kunne understøtte dem i at spise og drikke sikkert og effektivt længst muligt i livet. Så mad forbliver lig med glæde. Desuden er håbet med kurset også at samfundet sparer penge til f.eks. gentagende sygehusindlæggelser.

Her kommer link til min artikel i DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK)’s medlemsblad Vinter 2019

https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3A84d23be8-a505-4506-a23e-34a51330af59

Formål
Vi stiller under kurset skarpt på de to ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.-SAS) og ’McGill Ingestive Skills Assessment’ (MISA).

F.O.T.T.-SAS er en undersøgelse af synkning af sekret, og anvendes som konklusionen på om oralt indtag kan initieres i form af f.eks. terapeutisk spisning.

MISA er et ergoterapeutisk observationsbaseret undersøgelsesredskab til at vurdere voksne klientens evne til sikker, effektiv og selvstændig indtagelse af mad og drikke under et naturligt måltid.

På dette kursus får du mulighed for at imødekomme kravet om at yde en evidensbaseret indsats ved dysfagi.

Målgruppe

  •  Primært ergoterapeuter, der arbejder kommunalt og varetager funktioner inden for almene indsatser til klienter med dysfagi og aktivitetsproblemer ved at synke-spise-drikke (svarende til kompetenceniveau A og B i “Dysfagi og aktivitetsproblemer med synke-spise- drikke: anbefalinger til ergoterapeutisk viden, færdigheder og kompetencer” http://www.etf.dk/aktuelt/nyheder/anbefalinger-paa-dysfagi-omraadet).
  • Ergoterapeuter uden formaliseret efter-/videreuddannelse indenfor dysfagi
  • Kurset retter sig også mod ergoterapeuter, der arbejder regionalt på hospitaler.

Dit udbytte

  •  Viden, færdigheder og kompetencer til at identificere og umiddelbart afhjælpe synke-spiseproblemer hos borgere med øvre dysfagi.
  • At kunne anvende og tolke to ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, Facial-Oral Tract Therapy undersøgelse af synkning af sekret (F.O.T.T.-SAS) og ’McGill Ingestive Skills Assessment’ (MISA).
  • Disse evidensbaserede undersøgelsesredskaber er aktivitetsbaserede og er valideret i Dansk klinisk praksis, og de anvendes systematisk i den kliniske undersøgelse af ansigt, mund og svælg ved øvre dysfagi.
  • På kursusforløbet uddannes du til at benytte undersøgelsesresultaterne fra F.O.T.T.-SAS og MISA som grundlag for interventionsplanlægning med udvalgte kompenserende indsatser ved øvre dysfagi, uden brug af specielle hjælpemidler som fx. brikse, højdeindstillelige borde.
  • Du certificeres i brugen af MISA.

Undervisere
Tina Hansen, lektor, ph.d., ergoterapeutuddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Annette Kjærsgaard, Ergoterapeutisk specialist i neurorehabilitering, ph.d. inden for dysfagi, MScOT, ejer af Dysfagiklinikken

 

Du kan læse mere om kurserne via dette link https://annettekjaersgaard.dk/haandtering-af-dys/

Afholdes på den enkelte institution. Viden og færdigheder om dysfagi bliver formidlet på en nærværende og praksisnær måde, så evidensbaseret viden når helt ud i dagligdagen ved spisebordet.

Primære målgruppe

Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, handicaphjælpere samt andet personale, der skal assistere borger unde måltiderne.

 

Sekundær målgruppe

Ergoterapeuter, sygeplejersker, kliniske diætister, køkkenpersonale, omsorgstandpleje, fysioterapeuter og repræsentanter fra ledelsen på institutionen.

 

Adgangskrav

Der er ingen særlige adgangskrav. Kurserne henvender sig primært til sundhedsprofessionelle uden forudgående specialviden om dysfagi.

 

Spot dysfagi – 3 timers kursus

Kursisterne vil efterfølgende have:

Viden om:

  • Dysfagi
  • Normal synkefunktion
  • Hvilke borgere er i risiko for dysfagi
  • Konsekvenserne af dysfagi
  • Tegn på at en borger har dysfagi

Færdigheder til:

  • Opsporing af dysfagi
  • Hvornår der er behov for at henvise til ergoterapeutisk undersøgelse

 

Understøt, sikker og effektiv synkning – 3 timers kursus

Er en overbygning til kurset “Spot dysfagi”. Kursisterne vil efterfølgende have:

Viden om:

  • Mad og drikke med modificeret konsistens (dysfagidiæt)

Færdigheder til:

  • Understøttelse af gode rammer til måltidet
  • Understøttelse af korrekt hoved- og siddestilling under måltidet
  • Udførelse af mundhygiejne hos borger med dysfagi

 

Du kan læse yderligere om kurserne via dette link https://annettekjaersgaard.dk/about-2-2/

Tænker du ” det vil jeg sørme gerne høre prisen på” så skrive til Annette Kjærsgaard på: info@annettekjaersgaard.dk