Copyright infringement

Annette Kjærsgaard

Ergoterapeutisk specialist med ph.d. inden for dysfagi

Viden og behandling af dysfagi redder liv, skaber større livskvalitet for patienten og styrker kompetencer hos fagprofessionelle til at håndtere dysfagi. Dermed spares tid og ressourcer på følgesygdomme af dysfagi, som infektioner, vægttab, fejlernæring, fejlsynkning m.v.

Dysfagiklinikken er en professionel samarbejdspartner for private (mennesker med dysfagi og deres pårørende), for social- og sundhedsprofessionelle samt for kommuner o.a. offentlige og private institutioner.

Højere omkostninger

Flere indlæggelser

Stigende finansiering

Ovenstående er konsekvenserne for mange regioner og kommuner ift. ubehandlet dysfagi hos borgere. 

Dysfagiklinikken kan hjælpe med at reducere disse konsekvenser gennem behandling, rådgivning og undervisning. 

Dysfagiklinikken hjælper med

Større faglig viden

Jeg tilbyder specialiseret mono- og tværfaglig kompetenceudvikling inden for dysfagi-området, der styrker social- og sundhedsprofessionelle med de nyeste metoder og tilgange, så de kan levere bedre resultater til mennesker, der har udfordringer med at synke, spise og drikke.

Sikker og effektiv synkning

Udover kompetenceudviklinger tilbyder jeg individuel udredning og behandling af dysfagi. Med det mål at personen igen bliver i stand til at synke, spise og drikke sikkert og effektivt, og dermed undgår risikoen for fejlsynkning, lungebetændelse, vægttab og andre sundhedsproblemer.  

Forbedret livskvalitet

De individuelle tilpassede behandlingsindsats sikrer, at personen med dysfagi opnår mærkbare forandringer i deres synke-, spise- og drikke funktion. Desuden forbedres vedkommendeslivskvalitet ved, igen, at give dem mulighed for at deltage ud i sociale aktiviteter, hvor mad og drikke serveres, og  dermed genoprette glæden ved at nyde måltider sammen med andre. 

Tilpassede løsninger

Jeg tilbyder skræddersyede løsninger baseret på dine unikke behov og udfordringer, hvilket sikrer effektive resultater og langvarige forbedringer. Med over 30 års erfaring inden for dysfagi-området er jeg stolt af at tilbyde mine kunder en dybtgående og højtspecialiseret ekspertise, der er afgørende for at opnå de bedst mulige resultater.

Hvad er dysfagi

Dysfagi er problemer med at synke på grund af funktionsnedsættelser i mund, svælg og/eller spiserør. 

Dysfagi kan ramme mennesker i alle aldre og skyldes forskellige medicinske tilstande, skader eller sygdomme, ofte set hos ældre pga. aldersrelaterede forandringer i muskler og nerver i svælg og spiserør.

Forekomsten af dysfagi varierer og præcist antal er ikke kendt. Men det er en udbredt tilstand, der kræver opmærksomhed og behandling. 

Ved mistanke om dysfagi, kontakt læge eller ergoterapeut for en grundig udredning og diagnose.

Derfor bør du være opmærksom på dysfagi

Jo før dysfagi opdages, udredes og behandles, jo bedre en livskvalitet vil personen opleve. 

Dysfagi er besvær med at spise, drikke og synke, og udfordres disse funktioner kan det give vægttab, mindre lyst til mad, fejlernæring, fejlsynkninger, lungeinfektion og mange andre komplekse tilstande, der ofte kræver yderligere behandling.

Med korrekt hjælp kan madens konsistens tilpasses, så personen kan synke, spise og drikke – og få et fuldt udbytte af måltidet samt undgå relaterede komplikationer.

Sådan får en kommune eller institution kompetent hjælp ift. dysfagi

Specialiseret ekspertise

Supplerende kapacitet

Individuel tilgang

Jeg har specialiseret mig inden for opsporing, udredning og behandling af dysfagi. Kan tilbyde højtspecialiseret ekspertise, som kan være værdifuld for kommunen og dens borgere, især hvis den pågældende kommune ikke har ansat ergoterapeuter med samme høje specialiseringsniveau inden for dysfagi.

Kommuner kan opleve perioder med øget efterspørgsel på ergoterapibehandling og specialiseret viden inden for dysfagi. Ved at købe ydelser hos en privatpraktiserende ergoterapeut kan kommunen få supplerende kapacitet, som kan hjælpe med at imødekomme behovet uden at skulle ansætte ekstra personale permanent.

Dysfagiklinikken tilbyder en individuel tilgang til hver enkelt kunde, hvor behovene og udfordringerne nøje vurderes. Denne tilgang kan føre til mere målrettede og individuelle behandlingsplaner, hvilket kan forbedre funktionsniveauet og livskvaliteten for borgerne i kommunen.

Faglig kompetenceudvikling

Udover behandlingsydelser kan jeg som privatpraktiserende ergoterapeut tilbyde faglig kompetenceudvikling til kommunens egne ergoterapeuter og andre fagprofessionelle på kommunens institutioner. Dette kan styrke de ansattes viden og færdigheder inden for dysfagi-området, hvilket igen kan forbedre den samlede kvalitet inden for opsporing og håndtering af dysfagi i kommunen.

Fleksibilitet og hurtig adgang

At arbejde med en privatpraktiserende ergoterapeut kan give kommunen større fleksibilitet og hurtig adgang til både avanceret og specialiseret genoptræning. Ventetiden kan ofte være kortere, og der kan være større mulighed for at tilpasse tidspunkter og behandlingsplaner til borgerens individuelle behov.

Økonomisk gevinst

Selvom der kan være en vis omkostning ved at købe ydelser hos en privatpraktiserende ergoterapeut, kan det langsigtede resultat være en økonomisk gevinst for kommunen. Dette skyldes, at det kan reducere ventetiden, mindske behovet for yderligere ansættelser eller udvidelse af det kommunale ergoterapi-team og forbedre borgernes funktionsniveau og livskvalitet. 

"En god forståelse for det hele"

“Det har givet min mor og far så meget og en rigtig god forståelse af det hele. Du skal virkelig også have ros for den tilgang du havde til far og den opmuntring du gav han når han hjalp til.

Du mødte far så han oplevede sig helt normal, det er det svære ikke det han oplever ellers.

Han laver flittigt de øvelser du har givet og pep fløjten er kommet i gang igen.

Det gav rigtig meget til min mor at du kom forbi. Du gav mor et håb og nogle muligheder for at handle og en ro. Nu ser vi hvad fys og ergo formår i denne uge ellers tænker jeg vi skal have dig ud igen.

Tak Annette du gør et fantastisk arbejde og er fantastisk inspirerende”.

Med venlig hilsen

Mette
Pårørende

Manglede kompetencer

“Vi havde fokus på dysfagi, men havde ikke kompetencerne i huset i forhold til synkeproblematikker – og kunne se, at vi fik flere og flere borgere, der havde problematikker eller som kunne få det.

Du er en af de få der appellerede til det tværfaglige. Man kan jo sagtens lave et kursus for assistenter og sygehjælpere og have det sundhedsfaglige blik på det.

Det har gives os det vi forventede. Den fælles faglige samtale i hele huset er så vigtig og givende, for hver enkelt medarbejder og fagperson må ofte gå en lille smule på kompromis med deres egen faglighed, fordi de gennem samtale med kolleger, får forståelsen af, at lige i dag er det måske en sundhedsproblematik, en pædagogisk opgave, eller en praktisk udfordring der har 1. prioritet.”

Fårevejle Kirkebo

Mette Holst
Faglig direktør, phd.


Et nyt fokus på dysfagi

Efter vores deltagelse på “Spot dysfagi & understøt sikker og effektiv synkning” er der kommet et andet fokus på at dysfagi – og spiseudfordringer fylder meget i vores arbejde med beboere med særlige behov på bocentret.

Vi havde en viden om, at der var udfordringer hos en del af vores beboere, men der var ikke den faglige tilgang/ viden om dysfagi. Efter kurset er vi i gang med udredning.

Det allermest unikke ved kurset var, at der var en god blanding af faggrupper til stede, så der kom en god dialog ud fra flere faggruppers perspektiv, som arbejder på samme bocenter med beboere med særlige behov.

Før kurset var der en nysgerrighed for at få viden om dysfagi, da der ikke er meget viden om det ude på arbejdspladser. Der er heller ikke meget i grunduddannelserne. Der var meget praktisk undervisning, som var meget anvendelig i hverdagen. Annette er meget lyttende, og tilpasser de udfordringer, der bliver fortalt fra personalets hverdag.

En gruppe af tværfaglige medarbejdere på Bocenter for unge og voksne med særlige behov, Hillerød Kommune

"Super godt kursus"

Det har været et super godt kursus med læring tilrettelagt over en længere periode hvilket muliggjorde at jeg undervejs har kunnet implementere den nye viden direkte i praksis.

Måden hvorpå kursus er opbygget giver mulighed for at få ny høj faglig viden i små bidder af gangen og dermed bearbejdet denne viden stille og roligt. Personligt føler jeg at udbyttet er meget større end 2 dags intensiv kursus.

Sandra Clausen, Ergoterapeut Team Træning i Lolland Kommune

"Fantastisk forløb"

Fantastisk kursus forløb! Fedt at det har været virtuelle oplæg, som man har kunnet tilgå når tid og sted var til det. Og især fedt med mulighed for gentagelser af oplæg samt mulighed for at vende tilbage, hvis man lige havde brug for en opfriskning/gentagelse. Varme anbefalinger til kurset, dog skal man forvente lidt mere end de estimerede 3 timer, i hvert fald for mit vedkommende.

SEND SIKKER POST

Klik på knappen herunder for at sende krypteret og sikker post til Dysfagiklinikken v. Annette Kjærsgaard