Jo ældre jeg bliver, jo mere har jeg lyst til at blande mig i den offentlige debat.
Jeg er bekymret for, at det går så hurtigt ned af bakke for vores sundhed og velfærd for ex. ældre og hjerneskadede i Danmark. Vi er på vej tilbage til det niveau for genoptræning, jeg oplevede i slutningen af 1980’erne.
Så derfor har jeg været på tastaturet for at skrive to indlæg, som jeg håber vil skabe dialog og eftertanke – og gerne handling.
1. Man skal mærke livet hele livet (POV – februar 2023 – Annette Kjærsgaard)
Introduktionen til mit første debatindlæg hos POV lyder således:
“LIVSMOD OG ERGOTERAPI // KOMMENTAR
Alvorlig sygdom rammer i flæng – især når vi bliver ældre. Her står ergoterapeuterne klar med en hjælpende værktøjskasse, der kan gøre meget muligt igen – såsom at spise og drikke, at vække sanserne, at opleve naturen eller indgå i sociale sammenhænge, skriver ergoterapeut og ph.d. Annette Kjærsgaard.
Hun undrer sig over, hvorfor der ikke er mere fokus på den hjælp – og hvorfor der fx ikke er ergoterapeuter ansat på mange flere af landets plejecentre og bosteder”.
2. Use it or lose it – du har et valg at træffe om din hjerne efter en hjerneskade (POV – september 2020 – Annette Kjærsgaard, Morten Lorenzen, Nilo Zarrehparvos)
Det andet debatindlæg får denne introduktion hos POV:
“VELFÆRDSSTAT // KRONIK
Det er muligt at få et godt liv efter en hjerneskade, men det kræver genoptræning af både kroppen og sindet. Engang var Danmark førende i Europa indenfor tidlig rehabilitering af patienter med hjerneskader, men i dag tabes alt for mange mennesker på gulvet.
Vi kan gøre det bedre, men det kræver bl.a., at ergoterapi og fysioterapi sidestilles, skriver Nilo Zarrehparvar, ergoterapeut, Annette Kjærsgaard, ph.d. og specialergoterapeut i senhjerneskade og Morten Lorenzen, der er direktør for Hjerneskadeforeningen”.
Jeg tror vi inden for sundhed og velfærd i Danmark kan komme langt med:
• Tværfaglig tilgang og koordination mellem fagprofessionelle, paragraffer og sektorer.
• Større ansvar til den enkelte ansatte, så de får mulighed for at udføre det som er mest meningsfuldt sammen med den enkelte ældre eller svækkede borger, som ikke længere selv kan udføre daglige aktiviteter.
OGSÅ uden at vi skal have flere ressourcer….
Hvad tænker du?
Måske jeg endda har givet dig et skub til selv at deltage i den offentlige debat. 😊