Onsdag den 10. marts afholdt jeg webinar for PROTAC, hvor jeg havde fokus på sansebearbejdningen som sker inden maden kommer ind i munden.
Mit fokus i oplægget er på den præorale fase af den normale synkeproces.
Mere end 600 havde tilmeldt sig webinaret, så mange af jer har måske allerede set det.
Men jeg har alligevel valgt at dele linket til optagelsen, hvis du ikke nåede at se med i marts.
Se optagelse af mit oplæg fra den 14. marts 2021 her:
Tusind tak til PROTAC for invitationen
ABSTRACT
Her kommer den engelske abstract som jeg fik accepteret til konferencen, som skulle have været afviklet i 2020, men som pga. Corona blev udsat til 7. til 9. September 2021. Konferencen afvikles primært virtuelt.
First-hand experience of severe dysphagia following brainstem stroke: two case reports
Annette Kjaersgaard, PhD, Occupational Therapist¹, Hanne Pallesen, PhD, Physiotherapist¹, ¹Hammel Neurorehabilitation Centre and University Research Clinic, Aarhus University, Denmark
Background: Dysphagia has profound effects on individuals, and living with dysphagia is a complex phenomenon that touches essential areas of life. Dysphagia following a brainstem stroke is often more severe and the chances of spontaneous recovery are less likely as compared with dysphagia following a hemispheric stroke.
Purpose: To explore how two individuals with brainstem stroke experienced severe dysphagia during their inpatient neurorehabilitation and how they had recovered approximately one month following discharge.
Method and content: An explorative study was conducted to evaluate the first-hand perspective on severe eating difficulties. A qualitative case study was chosen to collect data during two face-to-face semi-structured interviews. Phenomenological perspectives shaped the interview-process and the processing of data.
Perspectives: Analysis of the empirical data generated the following main themes regarding experiences of: i) the mouth and throat; ii) shared dining; and iii) recovery and regression related to swallowing-eating-drinking. Participants expressed altered sensations of the mouth and throat, which affected their oral intake and social participation in meals. Good support for managing and adapting their problems of swallowing, eating, and drinking in daily activities is essential. Knowledge and capabilities of professionals in relation to dysphagia is a significant requirement for recovery progress.
Keywords: Neurorehabilitation, Qualitative interview, Phenomenological design, Deglutition disorder
Data fra den kvalitative del af min PhD er bl.a. publiceret i to artikler (2020, 2017). Det er resultaterne fra den sidste artikler fra 2020, som præsenteres på konferencen.
Du kan læse om konferencen via dette link
Den 24. september fra kl. 9-16.00 kan man få dysfagi helt ind under huden, når ergoterapeut, Ph.D. Annette Kjærsgaard fra Dysfagiklinikken og økonoma Majken Alexander fra Dysfagi Centret afholder dagskursus på U/Nord, Milnersvej 48, 3400 Hillerød
Annette lægger ud med at introducere kursisterne til dagens store emne, og gennemgår
Efterfølgende vender os mod maden – og her tager Majken over og giver en kort introduktion til, hvordan man fremstiller velsmagende måltider på de forskellige konsistensniveauer. Du kommer til at se og smage gratin-smørrebrød og varm mad i forskellige konsistenser, så du ved, hvad det er, vi efterfølgende skal i køkkenet og fremstille sammen.
I køkkenet skal vi arbejde med konsistenser og geleringsmetoder, så vi kan lave velsmagende og indbydende måltider. Vi kommer til at lave nogle af de retter, du har smagt, så vi får mulighed for at arbejde med forskellige geleringsmetoder og geleringsmidler.
Vi slutter dagen med at smage på den mad, vi har lavet sammen.
Kurset er arrangeret af Kost & Ernæringsforbundet - og tøv ikke... der er kun få pladser tilbage...
Målgruppen for glasset/koppen Totalcup er personer, der har problemer med at drikke pga. dysfagi.
Totalcup er udviklet med det formål, at den skal være med til at nedsætte personens risiko for fejlsynkning samt øge vedkommendes selvstændighed i relation til at kunne drikke selv.
Totalcup er udviklet af den hollandske ergoterapeut/iværksætter Stefanie Van Hasselt, som ejer firmaet Total Innovation B.V. Stefanie har mange års erfaring i klinisk praksis med undersøgelse og behandling af personer med dysfagi. Hun har udviklet denne kop med udgangspunkt i egne kliniske erfaringer samt den eksisterende forskningsmæssige viden på området.
At den kan dosere væsken, der kommer i munden, er rigtig smart. Det betyder, at personen med dysfagi får kun en slurk på 15 eller 20 ml – afhængig af koppen. Derefter skal koppen ned i neutral position inden den igen kan føres til munden med en ny dosering. Det betyder at mængden er afmålt og det lægger op til en pause, som giver personen tid til at synke en mundfuld før koppen føres til munden igen.
Kanten på koppen lægger op til at personen skal suge væsken ind, som vi normalt gør, når vi drikker. En almindelig tudkop lægger op til at sutte, det gør denne kop ikke. Kanten på Totolcup gør det lettere for personen at omslutte kanten på koppen med sine læber og giver derved personen en bedre forudsætning for at suge væsken ind. Kanten er med til at facilitere den normale synkeproces i den orale fase af synkningen, hvor vi suger ind ved at lukke/omslutte kanten på koppen med læberne og med hjælp af kinderne dannes der et undertryk i munden, som gør det lettere for tungen at transportere væsken tilbage i munden.
Det er også rigtig smart, at låget på koppen kan skrues på, hvilket gør at personen ikke spilder, hvis der er ufrivillige bevægelser, når arm/hånd føres til munden i den præ-orale fase. Når begge håndtag er på koppen, så slutter koppen også tæt og den kan vendes på hovedet uden af væske løber ud af koppen.
Koppen forhandles i den danske webshop Uniqap
Du kan læse mere om Totalcup via ovenstående link. Denne hollandske video, giver en instruktion til Totalcup. Videoen er ganske enkelt at forstå, også selvom den er på hollandsk.
Prisen for totalcup er kr. 460,00
Uniqap kan sendes EAN faktura, hvis der er behov for det.
NB… jeg har fået en kop stillet gratis til rådighed til afprøvning, men har ellers ikke fået betaling for mit blogindlæg med vurdering af Totalcup.
Du bliver på dette nyudviklede online kursus certificeret i anvendelsen af Lymphatouch.
Kurset er for erfarne ergoterapeuter, der allerede har viden, færdigheder og kompetencer til undersøgelse og behandling af patienter med hoved-halskræft, der har dysfagi. Kurset er til dig, som mangler et redskab i rygsækken til at behandle lymfødem, som forudsætning for behandling af synkeproblemet.
Der er kun 20 pladser på kurset, så der er rig mulighed for sparring og interaktion mellem undervisere og kursusdeltagere. Så du skal nok være hurtig med din tilmelding 🙂
Nøgleordene for kurset er:
Kurset afsluttes med en certificering. Du vil efterfølgende være i stand til at anvende Lymphatouch i din behandling. Du vil også have adgang til en platform, hvor materialerne fra kurset er tilgængelige. Fysiodema tilbyder også alle deltagere mulighed for udlån af Lymphatouch.
Kurset er udviklet af ergoterapeuterne Louise Rosholm og Annette Kjærsgaard i samarbejde med Fysiodema, som er den danske forhandler af Lymphatouch. Der vil være en gæsteforelæsning omkring lymfesystemet i hoved-hals regionen som afholdes af fysioterapeut og lymfødemterapeut Line Willeberg, medejer af Vivo Fysioterapi, der er specialiseret i senfølger efter kræft.
Titel: Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.) – for Eating, Swallowing, Nonverbal Communication and Speech
Forfattere: R. Nusser-Müller Busch, K. Gampp Lehmann
Forlag: Springer Nature Switzerland AG 2021
Antal sider: 324 med 142 illustrationer i farver
Pris: €139,99 i hardcover og €109,99 som e-bog
Bogen ”Die Therapie des Facio-Oralen Trakts” udkom første gang i 2004 og er senere udkommet i flere udgaver. Forfatterne bag den tyske bog har i mange år arbejdet på en engelsk version. Flere af forfatterne er seniorinstruktører i F.O.T.T. og underviser på kurser i konceptet i bl.a. Danmark, hvor det tyske sprog ikke altid er helt enkelt at forstå. Som dansk instruktør i F.O.T.T. og forfatter af den danske bog ”Ansigt, mund og svælg”, som også har udgangspunkt i F.O.T.T. konceptet er jeg rigtig glad for, at bogen endelig udkommer i en engelsk version. De to bøger supplerer hinanden rigtig fint.
Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.) – for Eating, Swallowing, Nonverbal Communication and Speech fokuserer på dysfagi så vel som på mundhygiejne. De fire hovedområder for F.O.T.T.: Ernæring, mundhygiejne, nonverbal kommunikation og tale bliver detaljeret beskrevet. Bogen oversætter den eksisterende evidens indenfor disse områder til klinisk praksis. Ja og så indeholder den rigtig mange farvefotos af patienter medens de bliver undersøgt og behandlet, så den er nem at læse og omsætte til praksis ude hos patienter og borgere.
Bogen er opdelt i 13 kapitler. Den starter med kapitlet ”F.O.T.T. konceptet: Funktionel – Kompleks – Relevant for hverdagslivet”. Derefter kommer kapitlerne ”F.O.T.T. konsensus anbefalinger”; ”F.O.T.T.: Motorisk kontrol og motorisk læring”; ”Kropsholdning og funktion: Hvad hjælper os til at synke”; Spise og drikke – involverer mere end synkning”, ”Mundhygiejne: et tværfagligt anliggende”. Der er også kapitlerne omkring: ”Behandling af ansigtet, som en funktionel enhed: Mere end træne ansigtsmuskler”; ”Åndedræt og stemme: Tale igen”; ”Trakealtuber: En velsignelse og en forbandelse”; ”F.O.T.T. konceptets tilgang til håndtering af trakealtuber: Vende tilbage til fysiologi”; ”F.O.T.T. undersøgelse: En løbende proces”. Til sidst kommer kapitlerne om ”F.O.T.T. algoritmen: Et klinisk ræsonneringsredskab” og ”F.O.T.T. til børn: Spise, drikke og synke – med tillid!”.
Bogen afsluttes med et afsnit med definitioner, et andet afsnit med oplysninger om hvor man kan søge yderligere informationer omkring F.O.T.T. samt et sidste meget vigtigt afsnit, som er et indeks over indholdet i den mere en 300 sider store bog.
Hvert kapitel starter med en indholdsfortegnelse, hvilket gør bogen let at finde rundt i, når der er noget du lige skal finde. Tænker ikke det umiddelbart er en bog man læser fra den ene ende til den anden, men er en bog man slår op i alt afhængig af hvilken klinisk problemstilling du står med i din hverdag. Alle kapitler indeholder også mange eksempler og tips, som er fremhævet med grønt, som igen er understøttet med fotos. Indimellem er der også fremhævet noter og advarsler med rød skrift, hvilket gør at læseren forstår alvoren af f.eks. advarslen. Alle kapitler indeholder også en opsummering og referencer relateret til indholdet i kapitlet.
De mange farvefotos og illustrationer gør, at bogen er virkelig let at gå til. Den giver noget både til frontpersonalet f.eks. Social- og sundhedshjælpere, SOSA’er, sygeplejersker og pædagoger. Den giver også noget til fagprofessionelle som f.eks. omsorgstandplejere omkring den systematiske tilgang til mundhygiejne, til fysioterapeuterne omkring kropsholdning og synkning samt åndedræt og synkning, til lægerne omkring afvænning fra trakealtube osv. Ja og bestemt ikke at forglemme giver den også meget til os, som ergoterapeuter, der er ansvarlige for bl.a. undersøgelse og behandling af patienter og borgere der har dysfagi og facialis pareser.
Skulle jeg komme med lidt negativ kritik, så er det helt klart prisen, da bogen koster mere end 1.000 danske kroner på Springers hjemmeside og næsten kr. 1.900 på SAXO. Det er helt klart de 142 illustrationer i farver som gør bogen dyr, men samtidig gør de også bogen let at gå til, som beskrevet tidligere i dette afsnit.
“Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.) – for Eating, Swallowing, Nonverbal Communication and Speech” er skrevet i et letforståeligt engelsk og er beskrevet i et fagligt og let omsætteligt sprog, som gør viden let at overføre til klinisk praksis. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle jer fagprofessionelle, hvor det forventes at I har viden, færdigheder og kompetencer i relation til undersøgelse og behandling af børn og voksne med f.eks. dysfagi, facialis parese, åndedrættet og trakealtuber.
Ved at anvende denne token – xRMtG7SJe4B2Ddd – på Springer.com/shop i tiden fra 1. til 29. april 2021, så kan I få 20% på bogen som hardback eller E-bogen.
Special offer / Get 20% off the printed book or eBook! Use the following token on Springer.com xRMtG7SJe4B2Ddd / Valid Apr 1, 2021 – Apr 29, 2021
DiscountFlyer_978-3-030-51636-9
NB… jeg er meget usikker på prisen, når man køber bogen på Springer.com/shop fra Danmark…. når jeg søger i dag, så koster bogen 175 euro i hardback og 118 euro som e-bog. Så det er du simpelthen nødt til at afprøve selv og henvende dig til forlaget, hvis ikke du får bogen til den lovede pris i “the special offer i april”. Det kan jeg IKKE hjælpe dig med. Du kan læse mere om bogen her og bestille den samme sted. Ved angivelse af ovennævnte token lover de 20% frem til 29. april 2021
Denne anmeldelse er udarbejdet af Annette Kjærsgaard, som er ergoterapeut med speciale inden for rehabilitering af personer med dysfagi, F.O.T.T. instruktør siden 2002 og ejer af Dysfagiklinikken, som du kan læse mere om på www.annettekjaersgaard.dk
Som ergoterapeuter, der behandler patienter med dysfagi, er det vigtigt at vi også tage lugtesansen med i vores udredning og behandling af dysfagi.
Mistet lugte- og smagssans er også det stærkeste symptom på, at man er smitte med Corona. Så de ergoterapeuter som er med i det tværfaglige team omkring behandling af senfølger efter Corona bør også have viden, færdigheder og kompetencer, der kan udrede og behandle nedsat eller manglende lugtesans.
Lugtesansen er en vigtig del af en smagsoplevelse, idet duft udgør 80% af oplevelsen af flavour. Flavour er den samlede oplevelse af alle sanseindtryk (duft, smag, lyd, følelse og syn). Altså den samlede fysiologiske smagsoplevelse, som man får, når man spiser.
Therese Ovesen, overlæge på lugte- og smagssansambulatoriet i Holstebro:
“Det er ikke din smagssans der fortæller, at det er en appelsin, du spiser. Det gør din lugtesans. Din smagssans fortæller bare, om det er surt eller sødt”
Mange danskere har nedsat lugtesans (ca. 10%), mens ca. 1% slet ikke har nogen lugtesans. Den hyppigste klage er, at maden ikke længere smager af noget. Dette er, fordi lugtesansen spiller en meget vigtig rolle, når vi spiser. Smagssansen bidrager kun med de fem grundsmage, mens lugtesansen kan registrere mange millioner forskellige dufte.
Der kan være mange årsager til tab af lugtesansen. De hyppigste årsager er:
👉 Inflammation i næsen (typisk grundet allergi eller efter influenza/forkølelse)
👉 Hovedtraumer (lugtenerverne er meget sårbart placerede)
👉 Medicin eller stoffer i omgivelserne (mange typer medicin kan nedsætte eller ændre lugtesansen)
👉 Derudover kan man i sjældne tilfælde miste lugtesansen efter operationer (primært næseoperationer) eller grundet ændringer mere centralt i lugtesignalernes vej mod hjernen.
Ved nogle af årsagerne til nedsat lugtesans vil det være muligt at opstarte eller henvise til behandling, der kan forbedre lugtesansen.
Du kan læse mere om mulig udredning og behandling på ambulatoriet i Holstebro:
Og om deres forskning via dette link:
På denne hjemmeside finder du meget mere om hvad der har betydning på smag:
Jeg holder kurser i hele landet og på mange forskellige institutioner og bosteder. Alle kurser tilrettelægges, så de passer ind i den pågældende arbejdsplads-/institutions hverdag.
Et af de steder, jeg har afholdt kursus i 2020 er på Bo- og udviklingshuset Fårevejle Kirkebo, som er et bosted for unge og voksne med fysiske handicaps, udviklingshæmning og neuropsykiatriske diagnoser.
Baggrunden for at Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD, på Fårevejle Kirkebo valgte at kontakte mig og bestille et kursus, beskriver hun her:
“Vi havde fokus på dysfagi, men havde ikke kompetencerne i huset i forhold til synkeproblematikker – og kunne se, at vi fik flere og flere borgere, der havde problematikker eller som kunne få det. Der var flere (blandt personalet, red.) der i forbindelse med deres kompetenceudviklingsplaner og MUS-samtaler, ønskede noget mere viden”.
Mette Holst kontakte mig, og i fællesskab dialog tilrettelagde vi det tværfaglige dysfagikursus “Spot dysfagi og understøt sikker og effektiv synkning” for alt det fastansatte personale på Fårevejle Kirkebo. Et vigtigt kriterie for kurset var, at flere faggrupper kunne deltage.
Dette er også en anbefaling fra min side, da de bedste resultater opstår, når alle faggrupper på en insitution har et fælles vidensgrundlag.
“Du er en af de få der appellerede til det tværfaglige. Man kan jo sagtens lave et kursus for assistenter og sygehjælpere og have det sundhedsfaglige blik på det. Men det (er vigtigt, red.), at have helhedsblikket – fortælle Mette Holst.
Kurset var tilrettelagt som et 6-timers kursus med praksisnær holdundervisning for personalet på institutionen. Faglig direktør, Mette Holst opsummerer kursusdagen således:
“Vi har ikke haft kompetencerne til at opspore og risikovurdere i samme omfang som vi har nu efter dit kursus. Især er det tydeligt, at HELE personalegruppen tager initiativ og handler, når de ser synkeproblemer. Personalet har mere konkret viden og derfor flere handlemuligheder, som de kan og tør bruge i konkrete situationer.”
Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD (pædagogisk diplom) Fårevejle Kirkebo.
Mette Holst siger om kurset i sin helhed:
“Det har gives os det vi forventede. Den fælles faglige samtale i hele huset er så vigtig og givende, for hver enkelt medarbejder og fagperson må ofte gå en lille smule på kompromis med deres egen faglighed, fordi de gennem samtale med kolleger, får forståelsen af, at lige i dag er det måske en sundhedsproblematik, en pædagogisk opgave, eller en praktisk udfordring der har 1. prioritet.”
Skal din institution også opkvalificere viden, færdigheder og kompetencer indenfor dysfagi – så kontakt mig for en samtale om dysfagikurser.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Bedste hilsner fra Annette
P.S.: Læs også om Vejlefjord Rehabilitering, der fik fælles faglig viden om dysfagi
Dette indlæg er skrevet med ikke lægefaglige øjne, men set ud fra mere end 30 års klinisk ergoterapifaglig praksis med undersøgelse og behandling af borgere med dysfagi i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle samt en Ph.d. indenfor dysfagi.
Dysfagi defineres traditionelt i den medicinske verden som synkebesvær. Dysfagi stammer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein” betyder spise. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange sygdomme og tilstande. Dysfagi kan skyldes medfødte f.eks. efter muskelsvind, cerebral parese)eller erhvervede skader f.eks. efter hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, Sklerose, Parkinson, som f.eks. skader i de muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion. Anatomiske forandringer i de strukturer i mund, svælg og lunger f.eks. efter KOL, hoved-hals-kræft), der er relateret til tygge- og synkefunktionen. Eller infektioner i mund og svælg f.eks. efter hoved-hals-kræft. MEN det kan også skyldes, at vi bliver ældre og vores muskler bliver slappe (sarkopeni). Desuden ses medicin desværre også som en, ofte overset, årsag til dysfagi ”drug-induced dysphagia” (1).
Indirekte tegn på dysfagi er f.eks. vægttab, hyppig feber, hoste uden for måltiderne, bronkitis /pneumoni, urinvejsinfektion (pga. dehydrering), ændret stemme, halsbrand eller smerter i brystet (2-3).
Direkte tegn på dysfagi under et måltid er f.eks. lang tid om at synke, smerter ved synkning, bange for at synke, bevæger hovedet atypisk ifm. synkning, berører hals/bryst under synket, savler, rømmer sig, hoster, ”kvælning”, vil ikke åbne munden, spytter mad ud, levner mad eller kaster op (2-3).
Personer, der har dysfagi, har ofte svært ved at bearbejde maden i munden f.eks. pga. nedsat funktion af tungen, manglende tænder, ikke tilpassede proteser og kan dermed være en større risiko for fejlsynkning af spyt, mad og drikke. Evnen til at rense munden bliver dårligere, derfor er mundhygiejne utrolig vigtig til at beskytte borgerens luftveje. Personen med dysfagi vil være i øget risiko for fejlernæring og dehydrering. Være i øget risiko for at få lungebetændelse, blive skrøbelighed, få andre sygdomme og død. Samt ikke mindst få en nedsat livskvalitet, da f.eks. det at spise sammen med andre ofte bliver vanskeligt.
Studie viser, at dysfagi rammer bl.a. 84% af patienterne med Alzheimer’s, op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter, og mere end 60% af ældre på institution (4).
Ældre Sagen beskriver under deres mærkesag ”Besvær med at spise”, at op imod 87% af alle plejehjemsbeboere har synkeproblemer, og at problemet sandsynligvis også er udbredt blandt hjemmeboende ældre personer (5).
Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 ”National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser” (6). Et af de centrale budskaber i denne retningslinjer er en anbefaling som lyder: ”Overvej at tilbyde voksne i høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi”.
Du kan ved dit første møde med borgeren spørge ham/hende, de pårørende eller plejepersonalet, hvordan borgeren synker f.eks. spyt, mad, drikke samt håndtere at skylle munden med vand ifm. med tandbørstning.
Der er fem tegn på dysfagi man, som hjælper, skal være opmærksom på, når borgeren spiser og drikke og det er om vedkommende:
Spørg desuden til:
Hvis du ser 1 eller flere af de 5 tegn, når du eller andre observere borgeren spise og drikke. Eller borgeren/pårørende/hjælpere svarer ja til 1 eller flere af de 3 yderligere spørgsmål. Så bør du henvise denne borger til yderligere udredning for dysfagi hos en ergoterapeut.
Du skal også være opmærksom på, at hvis en borger ikke kan indtage normal konsistens af mad og drikke, kan det være vanskeligt for vedkommende at synke nogle typer af medicin som f.eks. store pille eller kapsler. Sundhedsprofessionelle antager måske, at borgere med dysfagi ikke kan synke hele tabletter og kapsler og derfor skal ordineres medicinen flydende. Dette er en misforståelse; men indtagelse af medicin til borgere med øvre dysfagi (problemer med at synke før maden kommer i munden, i munden og i svælget) bør være baseret på anbefalinger fra en ergoterapeut. Ergoterapeuten har undersøgt borgerens motoriske og sensoriske funktionsniveau i mund og svælg, og vurderet hvor sikkert og effektivt borgeren synker forskellige konsistenser af mad og drikke. For eksempel kan nogle tyndere flydende medicin øge risikoen for hoste og aspiration hos en borger med dysfagi.
Ud over den kliniske udredning af synkeproblemerne udført af specialuddannet ergoterapeut, så er det også muligt at foretage en instrumentel undersøgelse af synkefunktionen med f.eks. en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES), som i dag kan udføres ambulant på øre-næse-halsafdelingerne på Universitetshospitalerne i Danmark. I forbindelse med FEES, vil det være muligt, at afprøve f.eks. forskellige konsistenser af mad og drikke samt den medicin som er vanskelig at synke og få direkte ”syn for sagen” om kapslen f.eks. lægger sig i svælget og ikke kan fjernes med f.eks. dansk vand. Borgerens egen læge kan henvise til en FEES-undersøgelse.
Selvom der endnu ikke findes nogen medicin, der specifik kan forbedre synkefunktionen i mund og svælg, så er der flere typer medicin der kan forbedre synkeproblemer forårsaget i spiserøret (nedre dysfagi). Hos nogle patienter med dysfagi efter neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinson, muskelsvind og sklerose kan der ses en forbedring i deres synkefunktion, når de får medicin for deres sygdom (7).
Nogle gange anvendes atropindråber eller køresygeplastre (scopoderm) til patienter med øget spytproduktion f.eks. efter en svær hjerneskade eller sklerose. Bivirkninger til disse typer medicin er nedsat spytproduktion, disse plastre behandler ikke på årsagen til den øgede spytsekretion, men tage kun symptomerne. Derfor anvendes de ofte kun midlertidigt indtil patienten igen er i stand til at synke sit spyt spontant.
Medicin kan desværre også være årsagen til dysfagi (1). Flere forskellige typer medicin f.eks. antidepressive giver bivirkninger som f.eks. mundtørhed (xerostomia). Den nedsatte spytproduktion gør det vanskeligt for patienten at bearbejde maden i munden og initiere synkning (7), hvilket kan være med til at forværre patientens problemer med at synke.
Medicin som anvendes negativt at påvirke nervesystemet og derved påvirke motorisk funktion til nedsættelse af muskulære spændinger i kroppen f.eks. diazepam og baclofen, kan hvis det gives generaliseret, påvirke f.eks. hoste kraften og dermed patientens evne til at beskyttelse sine luftvejene (8).
Det er vigtigt at pleje- og pædagogiske personale samt bl.a. farmakonomer har viden om f.eks. mad og drikke med modificeret konsistens i forhold til at kunne vejlede personer med dysfagi til den mest sikre og effektive måde at indtage deres medicin, så risikoen for lungebetændelse og kvælning minimeres. For at lette en sikrere synkning og langsom transporttid i mund og svælg, kan medicinen muligvis gives flydende i sonden, som tykkere væsker eller blandes med en fastere konsistens af mad (9). Hvis der skal findes alternativer for f.eks. store piller og kapsler, skal det altid ske i samarbejde med borgerens egen læge og gerne en farmakonom, som kan rådgive omkring medicinhåndtering.
Dette blogindlæg er tidligere publiseret på http://medicinservice.dk/?p=586
Tina Hansen og jeg har lige fået publiceret artiklen “Item analysis of the Eating Assessment Tool (EAT-10) by the Rasch model: a secondary analysis of cross-sectional survey data obtained among community-dwelling elders”.
I dette studie finder vi at EAT-10:
Så når sensitivitet og specificitet er undersøgt, så giver det ikke nogen mening at anvende totalscoren.
Desuden så er de publicerede studier på diagnostisk præcision af EAT-10 heller ikke overbevisende (Cordier et al, 2017; Kean et al 2018).
Med ovenstående beskrevne viden stiller Tina og jeg så et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte implementering af EAT-10 i dansk praksis. Burde vi i stedet udvikle et validt og reliabelt screeningsredskab for øvre dysfagi som er tilpasset og valideret i en dansk kontekst?
Hvad tænker du, når du læser dette?
https://hqlo.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12955-020-01384-2
Disse tre undersøgelser har undersøgt, hvor godt EAT-10 passer til Rasch-modellen.
Cordier et al. ( 2017) inkluderede patienter (N = 636) i poliklinikker af dysfagi eller øre-næse-halsklinikker i Italien, Spanien, Sverige og Tyrkiet
Kean et al. (2018) inkluderede patienter (N = 1036), der havde gennemgået en kirurgisk indgriben af cervikal rygsøjle i USA [
Wilmskoetter et al. (2019) inkluderede patienter (N = 127) i en ambulant og poliklinisk klinik i USA
Selvom der vises nogle modstridende resultater, viser alle tre undersøgelser identificerede emner, der ikke bidrager tilstrækkeligt til en latent, unidimensionel variabel (ikke direkte observerbare variabler)
Cordier et al og Kean et al. finder “considerable floor effects, low reliability and lack of monotonicity of the response scale for several items”
Cordier – 6 items misfitter
Keen – 5 items misfitter
Wilmskoetter – 2 items misfitter
Jeg holdt den 2. marts 2020 et kort oplæg omkring EAT-10 og disse nyere valideringsstudier af redskabet på Netværk for hoved-hals-kræft og stillede som afslutning på mit oplæg dette spørgsmål:
Kan vi, med denne nye viden, anbefale den videre anvendelse af EAT-10 i DK?
Kunne vi nøjes med at stille spørgsmålet ”hvad med synkning”….. som beskrevet i studie af Heijnen et al (2016) eller….. skal vi udvikle et dansk redskab til screening af dysfagi – som både kan anvendes til at screene for dysfagi hos borgere med og uden en diagnose?
Jeg har ikke svaret.
Har endda været med til at validere den danske oversættelse af EAT-10, men vi bliver heldigvis hele tiden klogere og disse nye studier bidrager til evidensgrundlaget for EAT-10, som jeg mener vi bliver nødt til at tage alvorligt og ikke bare fortsætte, som vi plejer!
Problemer med at synke, spise og drikke (dysfagi) er ikke en sygdom, men et symptom som ses i forbindelse med mange sygdomme samt hos ældre borgere. Forskning viser, at op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter rammes af dysfagi og mere end 60% af ældre på institution har dysfagi. Gentagende lungebetændelser, vægttab, social isolation, nedsat livskvalitet og hyppige genindlæggelser er nogle af konsekvenserne af dysfagi. Desuden koster ældre borgere med dysfagi kommunen 33% mere end ældre borgere, som ikke har dysfagi. Forskning viser også, at en af de vigtigste faktorer i håndteringen af dysfagi er et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvilket kan være med til at nedsætte ovenstående konsekvenser i væsentlig grad.
En fælles tværfaglig forståelse for dysfagi kan hjælpe borgere med demens til at spise og drikke mere sikkert og effektivt. Med udgangspunkt i mere end 30 års klinisk- og forskningsmæssig erfaring med dysfagi i Danmark og undervisning af mere end tusind ergoterapeuter er der udviklet et seks timers kursusforløb, hvor formålet er, at der bygges bro mellem de forskellige fag og fagligheder (social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, pædagogiskassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, klinisk diætist, ernæringsassistent, omsorgstandpleje og læge), hvor der bliver skabt en fælles forståelse for dysfagi på den enkelte pleje- og bo enhed. Samt får viden og færdigheder til at opspore dysfagi og hvornår der er behov for at henvise til ergoterapeutisk undersøgelse. Pleje-/pædagogisk personale får på kurset viden om hvad de kan gøre indtil borgeren er blevet undersøgt af en ergoterapeut og hvordan de i dagligdagen kan understøtte den spiseinformation til det tværfaglige personale, som ergoterapeuten har udarbejdet efter den kliniske undersøgelse for dysfagi.
Kurset fokuserer også på, at det er vigtigt at pleje-/pædagogisk personale, som er hos borgere med demens, kan understøtte gode rammer for måltidet, korrekt hoved- og siddestilling under måltidet, har viden om mad og drikke med modificeret konsistens og vigtigheden af mundhygiejne samt kan videregive viden om håndtering af dysfagi hos den enkelte borger til f.eks. pårørende. Desuden er det også vigtigt, at personalet har viden om hvornår der er behov for henvisning til en ny ergoterapeutisk undersøgelse.
Det store håb med udvikling af dette kursus er, at disse få timers tværfaglig undervisning af hele institutionens personale vil kunne gøre det muligt at øge livskvaliteten for borgere med demens, ved at personalet bliver i stand til at spotte deres dysfagi og vil kunne understøtte dem i at spise og drikke sikkert og effektivt længst muligt i livet. Så mad forbliver lig med glæde. Desuden er håbet med kurset også at samfundet sparer penge til f.eks. gentagende sygehusindlæggelser.
Formål
Vi stiller under kurset skarpt på de to ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.-SAS) og ’McGill Ingestive Skills Assessment’ (MISA).
F.O.T.T.-SAS er en undersøgelse af synkning af sekret, og anvendes som konklusionen på om oralt indtag kan initieres i form af f.eks. terapeutisk spisning.
MISA er et ergoterapeutisk observationsbaseret undersøgelsesredskab til at vurdere voksne klientens evne til sikker, effektiv og selvstændig indtagelse af mad og drikke under et naturligt måltid.
På dette kursus får du mulighed for at imødekomme kravet om at yde en evidensbaseret indsats ved dysfagi.
Målgruppe
Dit udbytte
Undervisere
Tina Hansen, lektor, ph.d., ergoterapeutuddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Annette Kjærsgaard, Ergoterapeutisk specialist i neurorehabilitering, ph.d. inden for dysfagi, MScOT, ejer af Dysfagiklinikken
Du kan læse mere om kurserne via dette link https://annettekjaersgaard.dk/haandtering-af-dys/
Afholdes på den enkelte institution. Viden og færdigheder om dysfagi bliver formidlet på en nærværende og praksisnær måde, så evidensbaseret viden når helt ud i dagligdagen ved spisebordet.
Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, handicaphjælpere samt andet personale, der skal assistere borger unde måltiderne.
Ergoterapeuter, sygeplejersker, kliniske diætister, køkkenpersonale, omsorgstandpleje, fysioterapeuter og repræsentanter fra ledelsen på institutionen.
Der er ingen særlige adgangskrav. Kurserne henvender sig primært til sundhedsprofessionelle uden forudgående specialviden om dysfagi.
Kursisterne vil efterfølgende have:
Er en overbygning til kurset “Spot dysfagi”. Kursisterne vil efterfølgende have:
Tænker du ” det vil jeg sørme gerne høre prisen på” så skrive til Annette Kjærsgaard på: info@annettekjaersgaard.dk
Jeg har i foråret indgået kontrakt med Munksgaards Forlag om revision af bogen “Ansigt, mund og svælg” som første gang blev udgivet i 2005 ved FADL’s Forlag.
Bogen er igennem en stor revision, som vil komme til at afspejle “the state of art” inden for dysfagi i Danmark og sidste nye evidens for Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.), som fortsat er grundlaget for bogen.
Den første del indeholder nu mere generel viden omkring dysfagi, så målgruppen for bogen vil forhåbentlig blive noget større end ved den første udgave.
Undersøgelsesskemaerne bliver også revideret og vil fremover ikke indgå i den trykte bog, men man vil, ved køb af bogen, få tilgang til dem og meget mere på en digital platform.
Du får her et lille indblik i kapitlerne, som de ser ud nu efter den første gennemskrivning, men det kan jo nå at ændre sig i løbet af processen.
Ansigt, mund og svælg – undersøgelse og behandling
Lige nu er bogen til fagfællebedømmelse frem til slutningen af november, hvor jeg samtidig skal have taget nye foto. Så skal jeg igennem den igen ud fra bedømmernes kommentarer. Bogen skal afleveres til forlagsredaktøren primo januar 2020. Derefter arbejder forlaget med bogen og jeg får den nok to til tre gange mere inden den er klar til udgivelse. Hvis alt går som planlagt, så skulle bogen gerne være klar til udgivelse før sommerferien 2020.
Som det fremgår af ovenstående, så er det et rimelig stort arbejde at revidere en 14 år gammel bog. Men jeg ser frem til den er klar til udgivelse og vil forsøge at holde jer lidt orienteret undervejs.
Målet var, at sætte vores fagligheder i spil ift problemstillingen med at mange personer med dysfagi sidder i sengen og spiser.
Vi havde fokus på forebyggelse af tryksår samt på fremadkippet bækken og en lang nakke, som vigtige forudsætninger for synkning af mad og drikke.
Vi anvendte lejringsmaterialer, som er let tilgængelige. Her anvendte vi: dyne + pude ved knæ/under numsen; sammerullet håndklæde ved smilehullerne; stort badehåndklæde sammenrullet op langs rygsøjlen og i nakken. Spilerdugen var kun til illustration. Tre-delt el-dreven plejeseng.
1) håndklæderne placeres bag ryggen – rul dem godt sammen
2) dyne + pude placeres ved knæ/godt op under numsen
3) sengen køres max op ved benene
4) sengen køres max op ved overkroppen
5) det øverste af badehåndklædet rulles sammen til understøttelse af en lang nakke
Det var muligt at holde bækkenets fremadkippede stilling, hvis sengen blev kørt max op med fleksion til benene og hvis vi var omhyggelige med at få placeret personen nøjagtig, der hvor sengen “knækkede”. I denne stillingen ingen unødige tryk. Men det var ikke muligt at opretholde en lang nakke og hagen ned mod brystet. Når sengen blev kørt op, så nakken havde en optimal stilling, så skete der en fleksion i overkroppen, som langsomt bevirkede at den øvre del af trunkus faldt sammen og derved gav en kort nakke.
Personer med dysfagi bør ikke spise i sengen, da det ikke er muligt at opnå en optimal siddestilling, som understøtter de normale forudsætninger for et synk dvs fremadkippet bækken og en lang nakke.
Men denne udgangsstilling kan være god f.eks til at foretage klinisk undersøgelse, hvis ikke der er adgang til en behandlingsbriks, men så skal hovedgærdet ikke køres op i maksimal position, som angivet i denne afprøvning.
NB…. badehåndklædet skal rulles fastere sammen end på dette foto
