Jeg holder kurser i hele landet og på mange forskellige institutioner og bosteder. Alle kurser tilrettelægges, så de passer ind i den pågældende arbejdsplads-/institutions hverdag.

 

Kursus på Fårevejle Kirkebo

 

Et af de steder, jeg har afholdt kursus i 2020 er på Bo- og udviklingshuset Fårevejle Kirkebo, som er et bosted for unge og voksne med fysiske handicaps, udviklingshæmning og neuropsykiatriske diagnoser.

Baggrunden for at Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD, på Fårevejle Kirkebo valgte at kontakte mig og bestille et kursus, beskriver hun her:

 

Vi havde fokus på dysfagi, men havde ikke kompetencerne i huset i forhold til synkeproblematikker – og kunne se, at vi fik flere og flere borgere, der havde problematikker eller som kunne få det. Der var flere (blandt personalet, red.) der i forbindelse med deres kompetenceudviklingsplaner og MUS-samtaler, ønskede noget mere viden”. 

 

Spot på dysfagi

 

Mette Holst kontakte mig, og i fællesskab dialog tilrettelagde vi det tværfaglige dysfagikursus “Spot dysfagi og understøt sikker og effektiv synkning” for alt det fastansatte personale på Fårevejle Kirkebo. Et vigtigt kriterie for kurset var, at flere faggrupper kunne deltage.

Dette er også en anbefaling fra min side, da de bedste resultater opstår, når alle faggrupper på en insitution har et fælles vidensgrundlag.

 

“Du er en af de få der appellerede til det tværfaglige. Man kan jo sagtens lave et kursus for assistenter og sygehjælpere og have det sundhedsfaglige blik på det. Men det (er vigtigt, red.), at have helhedsblikket – fortælle Mette Holst.

 

Praksisnær holdundervisning

 

Kurset var tilrettelagt som et 6-timers kursus med praksisnær holdundervisning for personalet på institutionen. Faglig direktør, Mette Holst opsummerer kursusdagen således:

 

“Vi har ikke haft kompetencerne til at opspore og risikovurdere i samme omfang som vi har nu efter dit kursus. Især er det tydeligt, at HELE personalegruppen tager initiativ og handler, når de ser synkeproblemer. Personalet har mere konkret viden og derfor flere handlemuligheder, som de kan og tør bruge i konkrete situationer.”

 

Udover dette har institutionen efter kurset:

 

  • mere fokus på dysfagi i forbindelse med kæbegreb, mundpleje, tandbørstning
  • fået alle de direkte tegn på dysfagi ind i vores dokumentationssystem
  • igangsat screeningsprojekt af borgere, der udviser begyndende eller skjulte tegn på dysfagi
  • udarbejdet laminerede bordkort med spiseinformation på bagsiden hos de beboere, der udviser tegn på dysfagi
  • givet mulighed for, at flere borgere har fået lov til at spise med fingrene og selv føre maden til munden, da det har positiv indvirkning på synkeprocessen
  • en fælles opgave, hvor flere observerer og ved hvad de skal kigge efter i forhold til dysfagi
  • fået en mere kvalificeret indsats i opsporing af dysfagi
  • iværksat hurtigere kontakt til ergorerapeut i tilfælde af mistanke om dysfagi, da de nu ved, hvad de skal være opmærksomme på

 

Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD (pædagogisk diplom) Fårevejle Kirkebo.

 

Fokus på den fælles faglig samtale om dysfagi

 

Mette Holst siger om kurset i sin helhed:

 

Det har gives os det vi forventede. Den fælles faglige samtale i hele huset er så vigtig og givende, for hver enkelt medarbejder og fagperson må ofte gå en lille smule på kompromis med deres egen faglighed, fordi de gennem samtale med kolleger, får forståelsen af, at lige i dag er det måske en sundhedsproblematik, en pædagogisk opgave, eller en praktisk udfordring der har 1. prioritet.”

 

Skal din institution også opkvalificere viden, færdigheder og kompetencer indenfor dysfagi – så kontakt mig for en samtale om dysfagikurser

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Bedste hilsner fra Annette

P.S.: Læs også om Vejlefjord Rehabilitering, der fik fælles faglig viden om dysfagi

Dette indlæg er skrevet med ikke lægefaglige øjne, men set ud fra mere end 30 års klinisk ergoterapifaglig praksis med undersøgelse og behandling af borgere med dysfagi i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle samt en Ph.d. indenfor dysfagi.

 

Årsager til dysfagi

Dysfagi defineres traditionelt i den medicinske verden som synkebesvær. Dysfagi stammer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein” betyder spise. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange sygdomme og tilstande. Dysfagi kan skyldes medfødte f.eks. efter muskelsvind, cerebral parese)eller erhvervede skader f.eks. efter hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, Sklerose, Parkinson, som f.eks. skader i de muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion. Anatomiske forandringer i de strukturer i mund, svælg og lunger  f.eks. efter KOL, hoved-hals-kræft), der er relateret til tygge- og synkefunktionen. Eller infektioner i mund og svælg f.eks. efter hoved-hals-kræft. MEN det kan også skyldes, at vi bliver ældre og vores muskler bliver slappe (sarkopeni). Desuden ses medicin desværre også som en, ofte overset, årsag til dysfagi  ”drug-induced dysphagia” (1).

Tegn på dysfagi

Indirekte tegn på dysfagi er f.eks. vægttab, hyppig feber, hoste uden for måltiderne, bronkitis /pneumoni, urinvejsinfektion (pga. dehydrering), ændret stemme, halsbrand eller smerter i brystet (2-3).

Direkte tegn på dysfagi under et måltid er f.eks. lang tid om at synke, smerter ved synkning, bange for at synke, bevæger hovedet atypisk ifm. synkning, berører hals/bryst under synket, savler, rømmer sig, hoster, ”kvælning”, vil ikke åbne munden, spytter mad ud, levner mad eller kaster op (2-3).

Konsekvenser af dysfagi

Personer, der har dysfagi, har ofte svært ved at bearbejde maden i munden f.eks. pga. nedsat funktion af tungen, manglende tænder, ikke tilpassede proteser og kan dermed være en større risiko for fejlsynkning af spyt, mad og drikke. Evnen til at rense munden bliver dårligere, derfor er mundhygiejne utrolig vigtig til at beskytte borgerens luftveje. Personen med dysfagi vil være i øget risiko for fejlernæring og dehydrering. Være i øget risiko for at få lungebetændelse, blive skrøbelighed, få andre sygdomme og død. Samt ikke mindst få en nedsat livskvalitet, da f.eks. det at spise sammen med andre ofte bliver vanskeligt.

Hyppigheden af dysfagi

Studie viser, at dysfagi rammer bl.a. 84% af patienterne med Alzheimer’s, op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter, og mere end 60% af ældre på institution (4).

Ældre Sagen beskriver under deres mærkesag ”Besvær med at spise”, at op imod 87% af alle plejehjemsbeboere har synkeproblemer, og at problemet sandsynligvis også er udbredt blandt hjemmeboende ældre personer (5).

 

National klinisk retningslinje omkring øvre dysfagi

Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 ”National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser” (6). Et af de centrale budskaber i denne retningslinjer er en anbefaling som lyder: ”Overvej at tilbyde voksne i høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi”.

Hvordan kan du, som sygeplejerske, SOSU, pædagog eller farmakonom øge dit fokus dysfagi?

Du kan ved dit første møde med borgeren spørge ham/hende, de pårørende eller plejepersonalet, hvordan borgeren synker f.eks. spyt, mad, drikke samt håndtere at skylle munden med vand ifm. med tandbørstning.

Der er fem tegn på dysfagi man, som hjælper, skal være opmærksom på, når borgeren spiser og drikke og det er om vedkommende:

  • Hoster eller rømmer sig
  • Er lang tid om at synke
  • Ændrer stemme
  • Får en rallende vejrtrækning
  • Angiver smerter ved synkning

Spørg desuden til:

  • Om borgeren hyppigt har feber,
  • gentagende lungebetændelser eller har haft et
  • uønsket vægttab.

Hvis du ser 1 eller flere af de 5 tegn, når du eller andre observere borgeren spise og drikke. Eller borgeren/pårørende/hjælpere svarer ja til 1 eller flere af de 3 yderligere spørgsmål. Så bør du henvise denne borger til yderligere udredning for dysfagi hos en ergoterapeut.

Medicin og synkeproblemer

Du skal også være opmærksom på, at hvis en borger ikke kan indtage normal konsistens af mad og drikke, kan det være vanskeligt for vedkommende at synke nogle typer af medicin som f.eks. store pille eller kapsler. Sundhedsprofessionelle antager måske, at borgere med dysfagi ikke kan synke hele tabletter og kapsler og derfor skal ordineres medicinen flydende. Dette er en misforståelse; men indtagelse af medicin til borgere med øvre dysfagi (problemer med at synke før maden kommer i munden, i munden og i svælget) bør være baseret på anbefalinger fra en ergoterapeut. Ergoterapeuten har undersøgt borgerens motoriske og sensoriske funktionsniveau i mund og svælg, og vurderet hvor sikkert og effektivt borgeren synker forskellige konsistenser af mad og drikke. For eksempel kan nogle tyndere flydende medicin øge risikoen for hoste og aspiration hos en borger med dysfagi.

Ud over den kliniske udredning af synkeproblemerne udført af specialuddannet ergoterapeut, så er det også muligt at foretage en instrumentel undersøgelse af synkefunktionen med f.eks. en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES), som i dag kan udføres ambulant på øre-næse-halsafdelingerne på Universitetshospitalerne i Danmark. I forbindelse med FEES, vil det være muligt, at afprøve f.eks. forskellige konsistenser af mad og drikke samt den medicin som er vanskelig at synke og få direkte ”syn for sagen” om kapslen f.eks. lægger sig i svælget og ikke kan fjernes med f.eks. dansk vand. Borgerens egen læge kan henvise til en FEES-undersøgelse.

Kan medicin forbedre synkefunktionen?

Selvom der endnu ikke findes nogen medicin, der specifik kan forbedre synkefunktionen i mund og svælg, så er der flere typer medicin der kan forbedre synkeproblemer forårsaget i spiserøret (nedre dysfagi). Hos nogle patienter med dysfagi efter neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinson, muskelsvind og sklerose kan der ses en forbedring i deres synkefunktion, når de får medicin for deres sygdom (7).

Nogle gange anvendes atropindråber eller køresygeplastre (scopoderm) til patienter med øget spytproduktion f.eks. efter en svær hjerneskade eller sklerose. Bivirkninger til disse typer medicin er nedsat spytproduktion, disse plastre behandler ikke på årsagen til den øgede spytsekretion, men tage kun symptomerne. Derfor anvendes de ofte kun midlertidigt indtil patienten igen er i stand til at synke sit spyt spontant.

Kan medicin forværre synkefunktionen?

Medicin kan desværre også være årsagen til dysfagi (1). Flere forskellige typer medicin f.eks. antidepressive giver bivirkninger som f.eks. mundtørhed (xerostomia). Den nedsatte spytproduktion gør det vanskeligt for patienten at bearbejde maden i munden og initiere synkning (7), hvilket kan være med til at forværre patientens problemer med at synke.

Medicin som anvendes negativt at påvirke nervesystemet og derved påvirke motorisk funktion til nedsættelse af muskulære spændinger i kroppen f.eks. diazepam og baclofen, kan hvis det gives generaliseret, påvirke f.eks. hoste kraften og dermed patientens evne til at beskyttelse sine luftvejene (8).

Tværfaglig viden omkring borgere med dysfagi, der har behov for medicin

Det er vigtigt at pleje- og pædagogiske personale samt bl.a. farmakonomer har viden om f.eks. mad og drikke med modificeret konsistens i forhold til at kunne vejlede personer med dysfagi til den mest sikre og effektive måde at indtage deres medicin, så risikoen for lungebetændelse og kvælning minimeres. For at lette en sikrere synkning og langsom transporttid i mund og svælg, kan medicinen muligvis gives flydende i sonden, som tykkere væsker eller blandes med en fastere konsistens af mad (9). Hvis der skal findes alternativer for f.eks. store piller og kapsler, skal det altid ske i samarbejde med borgerens egen læge og gerne en farmakonom, som kan rådgive omkring medicinhåndtering.

 

Dette blogindlæg er tidligere publiseret på http://medicinservice.dk/?p=586

 

Referencer

Eat-10 (Eating Assessment Tool) bliver i dag anvendt flere steder i kommunerne til at screene borgere for selv-oplevet øvre dysfagi.

 

Tina Hansen og jeg har lige fået publiceret artiklen “Item analysis of the Eating Assessment Tool (EAT-10) by the Rasch model: a secondary analysis of cross-sectional survey data obtained among community-dwelling elders”.

I dette studie finder vi at EAT-10:

  • har en udpræget grad af lofteffekt (dvs. vi fanger ikke alle)
  • fitter ikke en Rasch model (dvs. totalscoren er ikke valid og er ikke en indikator for dysfagi)
  • responsskalaen fungerer ikke monotonisk og der er ikke reliabel.

Så når sensitivitet og specificitet er undersøgt, så giver det ikke nogen mening at anvende totalscoren.

Desuden så er de publicerede studier på diagnostisk præcision af EAT-10 heller ikke overbevisende (Cordier et al, 2017; Kean et al 2018).

Med ovenstående beskrevne viden stiller Tina og jeg så et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte implementering af EAT-10 i dansk praksis. Burde vi i stedet udvikle et validt og reliabelt screeningsredskab for øvre dysfagi som er tilpasset og valideret i en dansk kontekst?

Hvad tænker du, når du læser dette?

 

https://hqlo.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12955-020-01384-2

 

Formål:

EAT-10 – en hjælp til at udrede synkeproblemer

 

Nye studier stiller spørgsmålstegn ved validiteten af EAT-10

Disse tre undersøgelser har undersøgt, hvor godt EAT-10 passer til Rasch-modellen.

Cordier et al. ( 2017) inkluderede patienter (N = 636) i poliklinikker af dysfagi eller øre-næse-halsklinikker i Italien, Spanien, Sverige og Tyrkiet

Kean et al. (2018) inkluderede patienter (N = 1036), der havde gennemgået en kirurgisk indgriben af cervikal rygsøjle i USA [

Wilmskoetter et al. (2019) inkluderede patienter (N = 127) i en ambulant og poliklinisk klinik i USA

Selvom der vises nogle modstridende resultater, viser alle tre undersøgelser identificerede emner, der ikke bidrager tilstrækkeligt til en latent, unidimensionel variabel (ikke direkte observerbare variabler)

Cordier et al og Kean et al.  finder “considerable floor effects, low reliability and lack of monotonicity of the response scale for several items”

Op til 6 ud af 10 items (spørgsmål i EAT-10) misfitter

Cordier – 6 items misfitter

Keen – 5 items misfitter

Wilmskoetter – 2 items misfitter

Cordier og Keen foreslår, at skalaen (for scoring fra 0-4)  ændres fra 5 point til 3 point (fra 0-2)

 

Jeg holdt den 2. marts 2020 et kort oplæg omkring EAT-10 og disse nyere valideringsstudier af redskabet på Netværk for hoved-hals-kræft og stillede som afslutning på mit oplæg dette spørgsmål:

 

Kan vi, med denne nye viden, anbefale den videre anvendelse af EAT-10 i DK?

 

Kunne vi nøjes med at stille spørgsmålet ”hvad med synkning”….. som beskrevet i studie af Heijnen et al (2016) eller….. skal vi udvikle et dansk redskab til screening af dysfagi – som både kan anvendes til at screene for dysfagi hos borgere med og uden en diagnose?

 

Jeg har ikke svaret.

Har endda været med til at validere den danske oversættelse af EAT-10, men vi bliver heldigvis hele tiden klogere og disse nye studier bidrager til evidensgrundlaget for EAT-10, som jeg mener vi bliver nødt til at tage alvorligt og ikke bare fortsætte, som vi plejer!

 

Artikel i DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK)’s medlemsblad

Jeg deltog i september i DKDK årsmøde 2019 med et frit foredrag. Du får her synopsis for foredraget. Efter årsmødet blev jeg opfordret til at skrive en artikel til DKDK’s medlemsblad. Du finder link til artiklen nederst i dette indlæg.

 

Dysfagi

Problemer med at synke, spise og drikke (dysfagi) er ikke en sygdom, men et symptom som ses i forbindelse med mange sygdomme samt hos ældre borgere. Forskning viser, at op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter rammes af dysfagi og mere end 60% af ældre på institution har dysfagi. Gentagende lungebetændelser, vægttab, social isolation, nedsat livskvalitet og hyppige genindlæggelser er nogle af konsekvenserne af dysfagi. Desuden koster ældre borgere med dysfagi kommunen 33% mere end ældre borgere, som ikke har dysfagi. Forskning viser også, at en af de vigtigste faktorer i håndteringen af dysfagi er et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvilket kan være med til at nedsætte ovenstående konsekvenser i væsentlig grad.

Tværfaglig forståelse

En fælles tværfaglig forståelse for dysfagi kan hjælpe borgere med demens til at spise og drikke mere sikkert og effektivt. Med udgangspunkt i mere end 30 års klinisk- og forskningsmæssig erfaring med dysfagi i Danmark og undervisning af mere end tusind ergoterapeuter er der udviklet et seks timers kursusforløb, hvor formålet er, at der bygges bro mellem de forskellige fag og fagligheder (social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, pædagogiskassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, klinisk diætist, ernæringsassistent, omsorgstandpleje og læge), hvor der bliver skabt en fælles forståelse for dysfagi på den enkelte pleje- og bo enhed. Samt får viden og færdigheder til at opspore dysfagi og hvornår der er behov for at henvise til ergoterapeutisk undersøgelse. Pleje-/pædagogisk personale får på kurset viden om hvad de kan gøre indtil borgeren er blevet undersøgt af en ergoterapeut og hvordan de i dagligdagen kan understøtte den spiseinformation til det tværfaglige personale, som ergoterapeuten har udarbejdet efter den kliniske undersøgelse for dysfagi.

Tværfagligt kursus

Kurset fokuserer også på, at det er vigtigt at pleje-/pædagogisk personale, som er hos borgere med demens, kan understøtte gode rammer for måltidet, korrekt hoved- og siddestilling under måltidet, har viden om mad og drikke med modificeret konsistens og vigtigheden af mundhygiejne samt kan videregive viden om håndtering af dysfagi hos den enkelte borger til f.eks. pårørende. Desuden er det også vigtigt, at personalet har viden om hvornår der er behov for henvisning til en ny ergoterapeutisk undersøgelse.

Det store håb med udvikling af dette kursus er, at disse få timers tværfaglig undervisning af hele institutionens personale vil kunne gøre det muligt at øge livskvaliteten for borgere med demens, ved at personalet bliver i stand til at spotte deres dysfagi og vil kunne understøtte dem i at spise og drikke sikkert og effektivt længst muligt i livet. Så mad forbliver lig med glæde. Desuden er håbet med kurset også at samfundet sparer penge til f.eks. gentagende sygehusindlæggelser.

Her kommer link til min artikel i DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK)’s medlemsblad Vinter 2019

https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3A84d23be8-a505-4506-a23e-34a51330af59

Formål
Vi stiller under kurset skarpt på de to ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.-SAS) og ’McGill Ingestive Skills Assessment’ (MISA).

F.O.T.T.-SAS er en undersøgelse af synkning af sekret, og anvendes som konklusionen på om oralt indtag kan initieres i form af f.eks. terapeutisk spisning.

MISA er et ergoterapeutisk observationsbaseret undersøgelsesredskab til at vurdere voksne klientens evne til sikker, effektiv og selvstændig indtagelse af mad og drikke under et naturligt måltid.

På dette kursus får du mulighed for at imødekomme kravet om at yde en evidensbaseret indsats ved dysfagi.

Målgruppe

  •  Primært ergoterapeuter, der arbejder kommunalt og varetager funktioner inden for almene indsatser til klienter med dysfagi og aktivitetsproblemer ved at synke-spise-drikke (svarende til kompetenceniveau A og B i “Dysfagi og aktivitetsproblemer med synke-spise- drikke: anbefalinger til ergoterapeutisk viden, færdigheder og kompetencer” http://www.etf.dk/aktuelt/nyheder/anbefalinger-paa-dysfagi-omraadet).
  • Ergoterapeuter uden formaliseret efter-/videreuddannelse indenfor dysfagi
  • Kurset retter sig også mod ergoterapeuter, der arbejder regionalt på hospitaler.

Dit udbytte

  •  Viden, færdigheder og kompetencer til at identificere og umiddelbart afhjælpe synke-spiseproblemer hos borgere med øvre dysfagi.
  • At kunne anvende og tolke to ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, Facial-Oral Tract Therapy undersøgelse af synkning af sekret (F.O.T.T.-SAS) og ’McGill Ingestive Skills Assessment’ (MISA).
  • Disse evidensbaserede undersøgelsesredskaber er aktivitetsbaserede og er valideret i Dansk klinisk praksis, og de anvendes systematisk i den kliniske undersøgelse af ansigt, mund og svælg ved øvre dysfagi.
  • På kursusforløbet uddannes du til at benytte undersøgelsesresultaterne fra F.O.T.T.-SAS og MISA som grundlag for interventionsplanlægning med udvalgte kompenserende indsatser ved øvre dysfagi, uden brug af specielle hjælpemidler som fx. brikse, højdeindstillelige borde.
  • Du certificeres i brugen af MISA.

Undervisere
Tina Hansen, lektor, ph.d., ergoterapeutuddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Annette Kjærsgaard, Ergoterapeutisk specialist i neurorehabilitering, ph.d. inden for dysfagi, MScOT, ejer af Dysfagiklinikken

 

Du kan læse mere om kurserne via dette link https://annettekjaersgaard.dk/haandtering-af-dys/

Afholdes på den enkelte institution. Viden og færdigheder om dysfagi bliver formidlet på en nærværende og praksisnær måde, så evidensbaseret viden når helt ud i dagligdagen ved spisebordet.

Primære målgruppe

Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, handicaphjælpere samt andet personale, der skal assistere borger unde måltiderne.

 

Sekundær målgruppe

Ergoterapeuter, sygeplejersker, kliniske diætister, køkkenpersonale, omsorgstandpleje, fysioterapeuter og repræsentanter fra ledelsen på institutionen.

 

Adgangskrav

Der er ingen særlige adgangskrav. Kurserne henvender sig primært til sundhedsprofessionelle uden forudgående specialviden om dysfagi.

 

Spot dysfagi – 3 timers kursus

Kursisterne vil efterfølgende have:

Viden om:

  • Dysfagi
  • Normal synkefunktion
  • Hvilke borgere er i risiko for dysfagi
  • Konsekvenserne af dysfagi
  • Tegn på at en borger har dysfagi

Færdigheder til:

  • Opsporing af dysfagi
  • Hvornår der er behov for at henvise til ergoterapeutisk undersøgelse

 

Understøt, sikker og effektiv synkning – 3 timers kursus

Er en overbygning til kurset “Spot dysfagi”. Kursisterne vil efterfølgende have:

Viden om:

  • Mad og drikke med modificeret konsistens (dysfagidiæt)

Færdigheder til:

  • Understøttelse af gode rammer til måltidet
  • Understøttelse af korrekt hoved- og siddestilling under måltidet
  • Udførelse af mundhygiejne hos borger med dysfagi

 

Du kan læse yderligere om kurserne via dette link https://annettekjaersgaard.dk/about-2-2/

Tænker du ” det vil jeg sørme gerne høre prisen på” så skrive til Annette Kjærsgaard på: info@annettekjaersgaard.dk

Jeg har i foråret indgået kontrakt med Munksgaards Forlag om revision af bogen “Ansigt, mund og svælg” som første gang blev udgivet i 2005 ved FADL’s Forlag.

Bogen er igennem en stor revision, som vil komme til at afspejle “the state of art” inden for dysfagi i Danmark og sidste nye evidens for Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.), som fortsat er grundlaget for bogen.

Den første del indeholder nu mere generel viden omkring dysfagi, så målgruppen for bogen vil forhåbentlig blive noget større end ved den første udgave.

Undersøgelsesskemaerne bliver også revideret og vil fremover ikke indgå i den trykte bog, men man vil, ved køb af bogen, få tilgang til dem og meget mere på en digital platform.

Du får her et lille indblik i kapitlerne, som de ser ud nu efter den første gennemskrivning, men det kan jo nå at ændre sig i løbet af processen.

Titel

Ansigt, mund og svælg – undersøgelse og behandling

Indhold

  • Forord
  • Indledning
  • Dysfagi
  • Aktivitetsproblemer med at synke-spise-drikke og non-verbal kommunikation
  • Opsporing og udredning
  • En tværfaglig tilgang til dysfagi er alfa og omega
  • Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.)
  • Den normale synkeproces
  • Muskler i ansigt, mund og svælg
  • Indledning – udredning
  • Forberedelse til undersøgelse af ansigt, mund, svælg & åndedræt
  • Klinisk undersøgelse af mund og svælg
  • Initiering af oralt indtag – terapeutisk spisning
  • Screening af et måltid – undersøgelse
  • Mundstimulering – behandling
  • Modificeret konsistens af mad og drikke – behandling
  • Mundhygiejne til personer med dysfagi – behandling
  • Spiseinformation til personale og pårørende
  • Klinisk undersøgelse og behandling af åndedræt, lyd og stemme
  • Klinisk undersøgelse og behandling af ansigtsudtryk og ansigtsbevægelse

Foreløbig tidsplan

Lige nu er bogen til fagfællebedømmelse frem til slutningen af november, hvor jeg samtidig skal have taget nye foto. Så skal jeg igennem den igen ud fra bedømmernes kommentarer. Bogen skal afleveres til forlagsredaktøren primo januar 2020. Derefter arbejder forlaget med bogen og jeg får den nok to til tre gange mere inden den er klar til udgivelse. Hvis alt går som planlagt, så skulle bogen gerne være klar til udgivelse før sommerferien 2020.

Som det fremgår af ovenstående, så er det et rimelig stort arbejde at revidere en 14 år gammel bog. Men jeg ser frem til den er klar til udgivelse og vil forsøge at holde jer lidt orienteret undervejs.

 

Helle Dreier fra Siddestillingskompagniet og jeg mødtes den 26. marts  2019 til et  siddestillingseksperimentarium.

Målet var, at sætte vores fagligheder i spil ift problemstillingen med at mange personer med dysfagi sidder i sengen og spiser.

Vi havde fokus på forebyggelse af tryksår samt på fremadkippet bækken og en lang nakke, som vigtige forudsætninger for synkning af mad og drikke.

Materialer

Vi anvendte lejringsmaterialer, som er let tilgængelige. Her anvendte vi: dyne + pude ved knæ/under numsen; sammerullet håndklæde ved smilehullerne; stort badehåndklæde sammenrullet op langs rygsøjlen og i nakken. Spilerdugen var kun til illustration. Tre-delt el-dreven plejeseng.

Metode

1) håndklæderne placeres bag ryggen – rul dem godt sammen
2) dyne + pude placeres ved knæ/godt op under numsen
3) sengen køres max op ved benene
4) sengen køres max op ved overkroppen
5) det øverste af badehåndklædet rulles sammen til understøttelse af en lang nakke

Resultat

Det var muligt at holde bækkenets fremadkippede stilling, hvis sengen blev kørt max op med fleksion til benene og hvis vi var omhyggelige med at få placeret personen nøjagtig, der hvor sengen “knækkede”. I denne stillingen ingen unødige tryk. Men det var ikke muligt at opretholde en lang nakke og hagen ned mod brystet. Når sengen blev kørt op, så nakken havde en optimal stilling, så skete der en fleksion i overkroppen, som langsomt bevirkede at den øvre del af trunkus faldt sammen og derved gav en kort nakke.

Betydning for klinisk praksis

Personer med dysfagi bør ikke spise i sengen, da det ikke er muligt at opnå en optimal siddestilling, som understøtter de normale forudsætninger for et synk dvs fremadkippet bækken og en lang nakke.

Men denne udgangsstilling kan være god f.eks til at foretage klinisk undersøgelse, hvis ikke der er adgang til en behandlingsbriks, men så skal hovedgærdet ikke køres op i maksimal position, som angivet i denne afprøvning.

NB…. badehåndklædet skal rulles fastere sammen end på dette foto