Et rehabiliterende måltid – hvad er det?
Vejlefjord Rehabilitering beskriver på deres hjemmeside, at hos dem er det rehabiliterende måltid kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet.
Efter en hjerneskade påvirkes ofte evnen til at synke, spise og drikke og den påvirkes ud fra utrolig mange parametre og i forskellig grad. F.eks. anretning af maden, udskæring i mundrette stykker og håndtering af bestik kan efter hjerneskaden blive en umulig opgave.
Evnen til at føre maden fra tallerken til mund, tygge og synke den sikkert og effektivt kan ligeledes blive nedsat eller helt ophøre, hvilket indebærer en øget risiko for fejlsynkning og i yderste konsekvens kvælning. Læg dertil risikoen for en negativ påvirkning af f.eks. smags- og lugtesansen samt syns- og følesansen.
Sanserne har ikke alene en stor betydning for patientens oplevelse af måltidet, men spiller også en væsentlig rolle i en optimal optagelse af mad og drikke i mave- og tarmsystemet. Oveni betyder kognitive udfordringer, at også evnen til at deltage i et måltid, sammen med andre, kan blive en udfordring.
Det rehabiliterende måltid handler derfor ikke alene om at genoptræne den fysiske evne til at kunne synke, spise og drikke sikkert og effektivt.
Det handler i lige så stor udstrækning om at genfinde glæden ved mad og nydelsen ved deltagelse i måltider sammen med andre.
Derfor forsøges i videst muligt omfang at genskabe de rammer omkring måltidet, som tidligere har været meningsfulde for patienten.
De beskriver, at det rehabiliterende måltid altid tager udgangspunkt i den enkelte patients problematikker og behov og derfor vil tilgangen altid være individuel.
Projektet "Rehabilitering 2.0 - mad og måltider"
Et projekt som måske kunne have interesse for jer, som arbejder i ældre plejen er:
Projektet “Rehabilitering 2.0 – mad og måltider”
Projektet under Fremfærd Sundhed og Ældre tager udgangspunkt i den nye hvidbog om rehabilitering og vil undersøge potentialet for at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen inden for tre områder:
1- Understøtte digitale kompetencer hos borgeren og fremme selvhjulpenhed i relation til mad og måltider
2 – Samtænke eksisterende fokus på selvhjulpenhed og ernæring med fokus på at styrke sociale relationer og livskvalitet fx at forebygge ensomhed
3 – Iværksætte aktivitetstræning i hverdagen, som kan have synergieffekt til selvhjulpenhed i forhold til mad og måltider
Københavns Professionshøjskole står for planlægning og afvikling i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Ergoterapeutforeningen og tre kommuner undersøger potentialet for at videreudvikle rehabiliteringsindsatsen gennem selvhjulpenhed og styrkelse af de sociale relationer.
De tre kommuner, Sønderborg, Tønder og Hillerød, som deltager i projektet og vil bruge måltidet som arena for rehabilitering og eksperimenterer bl.a. med spisefællesskaber, digital samspisning og lokale madværter. Hver kommune stiller med et team af ledere og medarbejdere og formulerer selv egen projektbeskrivelse, og hvad de ønsker at afprøve.
Projektet løber frem til foråret 2024.
Her har jeg udvalgt nogle af beskrivelserne fra hjemmesiden i relation til måltidet
1 – Samvær omkring måltidet skaber medmenneskelig energi
Måltidet som fællesskabende aktivitet døde under Covid-19, men nu er kliniske spisestuer omdannet til cafestemning, og spiselysten blomstrer.
2 –Spisefællesskaber for ældre giver glæde og mindsker ensomhed
Mad og måltider er den perfekte arena for rehabilitering og opbygning af livsglæde og venskaber, viser forsøg med madfællesskaber.
3 – 6 opskrifter: Måltidet giver næring til rehabilitering
Få ny håndbog fyldt med indsigt og gode råd om seks forskellige tilgange til rehabilitering i ældreplejen.
Du kan downloade håndbogen ”Mad og måltidspædagogiske tilgange som del af rehabiliteringsindsatser i ældreplejen” via dette link
Introduktion til, hvordan mad og måltider kan anvendes som ramme for en rehabiliteringsindsats i den kommunale hjemmepleje og på plejehjem.
Denne håndbog er en introduktion til, hvordan mad og måltider kan anvendes som ramme for en rehabiliteringsindsats i den kommunale hjemmepleje og på plejehjem.
Formålet med en rehabiliteringsindsats er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring både kognitivt, fysisk og socialt og med livskvalitet med den enkelte for øje.
Vi ved, at maden og måltidet kan understøtte fællesskaber og relationsdannelse, og at øget aktivitet og funktionsevne øger appetitten og livskvaliteten for ældre personer. Dermed kan maden og måltidet også bidrage til at imødegå underernæring og ensomhed blandt ældre.
I håndbogen beskriver de vigtige fem madprocesser.
I tilrettelæggelsen af måltidspædagogiske aktiviteter som rehabiliterende indsats er det relevant at undersøge, hvilke dele af måltidet der er mest meningsfyldt for den enkelte person at tage del i og som understøtter deres fysiologiske, kognitive eller sociale udgangspunkt bedst muligt.
De fem madprocesser er:
Nr. 1:
Initiativ til at lave en madaktivitet: Kan være meningsfyldt i forhold til at bestemme, hvem der skal inviteres med, og hvad de skal have at spise
Nr. 2:
Indkøb og udvælgelse af råvarer: Kan være meningsfyldt at deltage i indkøb af fødevarer
Nr. 3:
Tilberedning: Kan være meningsfyldt at deltage i enkelte delprocesser i forhold til tilberedningen evt. i fællesskab
Nr. 4:
Anretning, servering og borddækning: Kan være meningsfyldt at deltage i dækning af bord, servering samt oprydning
Nr. 5:
Værtskab: Kan være meningsfyldt i forhold til at få lov at ‘give videre’ og være afsender af et måltid
Podcast
I forbindelse med Projektet “Rehabilitering 2.0 – mad og måltider” er der også udarbejdet en Podcast om rehabilitering og mad og måltider, hvor du kan høre om at den nye ”Hvidbog om rehabilitering” har fokus på livskvalitet og den enkelte persons livssituation.
Men hvordan forvaltes det i praksis i relation til rehabilitering og mad og måltider?
M:Å:L:T:I:D
Et andet projekt vedr. mad og måltider er M:Å:L:T:I:D – der er en systematisk tilgang til måltidet, som kan fremme patienter med kronisk obstruktiv lungesygdoms (KOL) lyst til mad.
I resume kan læses:
For patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) har kosten en afgørende betydning for sygdommens udvikling og oplevelsen af livskvalitet. Derfor bør utilsigtet vægttab forebygges.
Patienter, som lider af KOL, oplever en forandring i deres spisesituation. At spise kan blive hårdt arbejde, og det indgår i patientens vurdering af det at spise. At patienten med KOL får tilstrækkeligt at spise, ser ud til at være alles ansvar og dermed måske ingens? Måltidet er omgærdet med tavshed og ser ud til at forsvinde til fordel for andre opgaver.
Et forskningsprojekt i et samarbejde mellem Lungemedicinsk afdeling på Randers Regionshospital, Hjemmeplejen i Randers Kommune og VIA University College, Center for Sundhed og Velfærdteknologi, Program for rehabilitering og Center for forskning i klinisk sygepleje undersøgte, hvilke praksisser der er omkring måltider.
Femten patienter deltog gennem observationer og interview på både sygehuset og i eget hjem i et etnografisk fænomenologisk studie guidet af Kusenbachs “Go-along”-metode.
På baggrund af undersøgelsens fund har forskningsteamet udviklet akronymet M-Å-L-T-I-D, som kan fungere som en huskeregel med anbefalinger, der skal bidrage til at etablere gode rammer for måltidet hos patienter med KOL.
”MÅLTID” som huskeregel
MÅLTID som akronym er en initialforkortelse og huskeregel for følgende opmærksomhedspunkter: “M” for madro, “Å” for åbenhed, “L” for lyst, “T” for tid, “I” for indretning og “D” for deling.
Du kan læse mere om MÅLTID via dette link
Der er også udarbejdet en videnskabelig artikel med titlen: Mealtime challenges in patients with chronic obstructive pulmonary disease: Who is responsible?
Du kan læse abstrakt via dette link .
Der er desværre ikke ”open access” (fri adgang) til den fulde artikel, men du kan altid gå på biblioteket og få dem til at bestille den hjem til dig.
På min blog kan du læse flere indlæg om dysfagi
