Jeg har altid et eller andet fagligt, som jeg nørder i – og lige nu er det åndedrættet.
I denne artikel er der fokus på det normale åndedræt – og i de kommende indlæg bliver der fokus på fordele på åndedræt via næsen, og hvordan det kan have indflydelse på vores kropslige funktioner og daglige aktiviteter.
Åndedrættet
Sker helt automatisk. Det foregår rytmisk med en ind- og udånding – pause – udånding – indånding – udånding – pause – udånding – osv.
Åndedrættet er direkte forbundet til vores nervesystem og danner grundlaget for vores verbale kommunikation med hinanden. Det er også lydløst – og tilpasser sig vores aktiviteter.
Det normale åndedræt
Ved du, hvordan vi egentlig trækker vejret? Vi mennesker har to måder at trække vejret på:
1️⃣Den ene er med næsen og foregår i maven, når vi har brug for, at det foregår stille og roligt.
Det kan være i situationer, hvor vi ønsker at reducere stress, aflede angst, mærke vores krop mv.
2️⃣Den anden er med munden og foregår med brystet.
Når vi anstrenger os og har brug for meget ilt – og der skal være plads til flugt eller kamp.
Det kan være under løbeturen, eller den ubevidste stressede tilstand, mens vi sover og måske snorker eller har pauser i åndedrættet (søvnapnø). Denne måde er dog usund for kroppen, hjernen og hjertet.
Begge systemer anvender vi for at tilpasse os den aktivitet, vi er i gang med.
Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at trække vejret på. Det vigtige er, at vores biokemi er tilpasset ift. vores aktivitetsniveau samt justeret efter vores hastighed, dybde og metode, vi trækker vejret med.
Åndedrættet har andre funktioner end at trække vejret
At trække vejret handler ikke kun om overlevelse.
Det handler også om beskyttelse af vores luftveje – og om at kunne tale eller udtrykke sig via lyde, som vi kan frembringe på vores udånding.
Test: Trækker du vejret via næsen eller munden?
Åndedræt via munden - test
Sæt dig tilbage i stolen. Åben munden. Tag tre ind- og udåndinger via munden? Opdagede du om vejrtrækningen kravlede op i brystet?
Trækker du vejret med munden, er du helt sikkert stresset. Hvis ikke er dit grundniveau for stress alt for højt. I løbet af kort tid med vejrtrækning via munden, så kravler vejrtrækningen længere og længere op i brystet.
Der skal ikke meget til førend du er oppe at køre. Vejrtrækning via munden skaber en let hyperventilerende tilstand, der gør at din vejrtrækning let kravler op i brystet og efterlader dig i en tilstand hvor dine muskler begynder at spænde og du kan have svært ved at være afslappet.
Det er ligeledes et problem om natten, hvis du snorker eller du trækker vejret gennem munden. I stedet for at blive afslappet, bliver din søvn stresset.
Åndedræt via næsen – test
Sæt dig tilbage i stolen. Tag 10 ind- og udåndinger via næsen. Læg mærke til hvad der sker!
Trækker du vejret gennem næsen, vil du have en evne til at påvirke dine omgivelser med ro og god energi. Når du trækker vejret gennem næsen, opstår der hurtigt en rytme.
I næsen har vi sanseorganer (receptorer), der gør at du helt naturligt nedsætter antallet af vejrtrækninger og kommer ind i en rytme. Kroppen er smart, da den rent faktisk hele tiden hjælper dig, hvis du behandler den kærligt.
Udover det vil du have et større overblik samt kunne fokusere bedre på det væsentlige du står overfor. Vejrtrækning via næsen danner grundlaget for et afslappet nervesystem. Det er sundeste sted for din krop at være på den lange bane.
Det optimale rytmiske åndedræt
Det rytmiske åndedræt starter med en dyb indånding, hvor luften trækkes stille og roligt ind gennem næsen, således at mellemgulvet (diafragma), som er vores primære vejrtrækningsmuskel, bevæger sig ned over tarmen og ud til siderne.
Indånding efterfølges af udånding, hvor mellemgulvet (diafragma) trykke op på plads igen.
Derefter holder vi en kort pause, og det er i pausen, vi har mulighed for at synke f.eks. vores mundvand.
Pausen efterfølges hos langt de fleste af os af endnu en kort udånding, der fungerer som en ekstra sikkerhed for at alt er væk fra luftvejene inden den næste indånding.
Denne rytme fortsætter.
Der er positive konsekvenser for kroppen og nervesystemet, når vi trækker vejret på denne måde, for så anvendes lungernes fulde bredde, hvor mængden af alveoler er størst.
Alveolerne skal hjælpe med at overføre ilten til blodet, musklerne, vævet, organerne og hjernen.
Når der arbejdes med disse dybe vejrtrækninger via mellemgulvet, mindskes antallet af vejrtrækninger pr. minut.
Det vil sige, at mængden af ilt udnyttes og overføres bedre – og kroppen kommer i afslappet tilstand (parasympatisk).
Ved indånding bevæger maven sig modsat, nemlig udad og ved udånding bevæger maven sig indad.
Så vær obs på, hvordan du trækker vejret, det har faktisk betydning for din veltilpashed.
Mere om åndedræt og nørdeviden
I marts vil jeg udgive endnu en artikel, der vil beskrive de fordele, der er ved at trække vejret via næsen, som den jo også er designet til. 😊
Jeg nørder i åndedrættet.
Måske du også har lyst til at nørde lidt i funktionel anatomi og fysiologi i ansigt, mund og svælg, hvor vi kommer meget mere ind på (nørder i) kæbe, tunge, åndedræt osv. 😊
Hvis det lyder godt, så kig på mulighederne her i onlinekurset ”Ansigt, mund, svælg & åndedræt – funktionel anatomi og fysiologi i relation til synke-spise-drikke & nonverbal kommunikation”.
Holdstart 8. april eller 16. september 2024 (der er kun disse to hold i år).
