5 års jubilæum
Fem år giver basis for refleksion over, hvad jeg har nået og hvad jeg fortsat gerne vil nå i mit arbejdsliv.
Undervisning er det, som har fyldt mest i min kalender – både den monofaglige på G/F.O.T.T og håndtering af øvre dysfagi for ergoterapeut samt de tværfaglige dysfagikurser, som jeg har udviklet.
Jeg har efter Corona også udviklet onlinekurset “Funktionel anatomi og fysiologi i ansigt, mund, svælg og åndedræt” samt “IDDSI”.
Uddannelsen som synke-spise-drikke formidler har jeg også udviklet men endnu aldrig afviklet.
Der har simpelthen ikke været opbakning til denne uddannelse fra klinisk praksis.
Jo flere ergoterapeuter har vist interesse, men når de har været forbi ledelsen, så er det ikke noget de har villet prioritere at uddanne ergoterapeuterne i.
Selvom de helt sikkert har villet kunnet søge de forforhandlede kompetencepuljer til netop denne uddannelse.
Mærker lige nu, at der spares på kursusbudgetterne ude i klinisk praksis.
Ja, og så tænker jeg… hvorfor er det, at ergoterapeuter primært går efter fysiske kurser… når ikke der er mange penge på budgettet, vil flere jo kunne få kurser, hvis man vælger online kurser indimellem?
Her vil arbejdsgiverne kunne spare både tid og penge til diæter, kørsel og overnatning.
Konsulentopgaver og sparring
jeg har i mine 5 år som selvstændig udført en række konsulentopgaver, hvor jeg har støttet og faciliteret mono- og tværfaglige processer omkring dysfagi og rehabilitering på forskellige institutioner.
Ligeledes er det blevet til en del faglig sparring — både virtuelt og fysisk af mono- og tværfaglige kolleger.
De opgaver nyder jeg meget.
Udredning & behandling
Mange af min opgaver drejer sig desuden om udredning & behandling af dysfagi & neurorehabilitering af borgere på institution eller i egen bolig.
Det er et stort privilegie at blive vel modtaget disse steder, og være med til at skabe mere tryghed for såvel borger og deres pårørende, men også for de faglige kollegaer, som kan navigere i dysfagien som følge af udredningen og den rette, givne behandling.
Bøger & Artikler
Bogen “Ansigt, mund og svælg” blev gennemgribende revideret og udkom i 2020 i en næsten ny version med tilhørende undersøgelses- og behandlingsskemaer.
Jeg skrev i 2022 sammen med seniorforsker og ergoterapeut Tina Hansen to kapitler om udredning og behandling af dysfagi til bogen “Personcentret neurorehabilitering – viden og praksis”.
En række artikler er det også blevet til: Både videnskabelig og ikke videnskabelig – du kan se nærmere her
Oversættelser & kliniske retningslinjer
Det seneste års tid, har meget af min tid handler om den danske oversættelse af IDDSI
Jeg har også været involveret i revision af klinisk retningslinjer for mad og væske med modificeret konsistens
Bestyrelsesarbejde
Det er også blevet til bestyrelsesarbejde – i EFS-dysfagi.
Her var jeg fra starten i 2013 og frem til 2023 formand for det ergoterapifaglige selskab for dysfagi og er nu fortsat med i bestyrelsen.
Markedsføring & Administration
Som selvstændig har markedsføring været en nyere disciplin for mig. Men jeg kan godt lide den.
Nyhedsbreve, blogindlæg, SOME oplæg – jeg elsker at dele ud af min viden, og som soloselvstændig er det et absolut must at blive ved med at fortælle, man eksisterer og markedsføre sig.
Det er dog faktisk noget af det som tager uforbeholdent meget tid.
Det skal der afsættes en dag om ugen til det samt til regnskab, skat, moms, hjemmeside, svare på mails osv.
Alt det der ikke kan faktureres.
Refleksioner for fremtiden
Med et sådan tilbageblik over mine mange, spændende opgaver som 5 års soloselvstændig jubilar, skuer jeg også frem.
For jeg har stadig meget på hjerte.
Men ift. refleksioner for fremtiden kunne jeg godt bruge jeres oplevelser fra klinisk praksis:
▶ Skal jeg/vi blive ved med at udbyde de mono- og tværfaglige dysfagi kurser vi har gjort tidligere?
Med det manglende fagprofessionelle personale og besparelser i sundheds- og socialsektoren… hvordan skal der så blive tid og penge til at personalet får viden, og udvikler færdigheder og kompetencer?
Der spares på kursusbudgetterne…. Ja flere kommuner og regioner lukker ligefrem for deres kursuskonti….
Hvordan bliver deres personale opkvalificeret? Både mono- og tværfagligt? Hvilken type kurser er der behov for, når vi ser ind i denne fremtid? Fysiske eksterne kurser, fysiske internt afviklede kurser, online kurser, e-læringskurser, webinarer, virtuel faglig sparring, mentor ordninger…. hvad tænker I som ledere? Og hvad fornemmer I som ansatte?
▶ Skal jeg blive ved med at skrive nyhedsbreve, blogindlæg, SOME? Er det noget, der læses?
Jeg deler gerne kvit og frit ud at min viden, men jeg har svært ved at fornemme om det er noget, I læser eller det bare forsvinder i mængden af mails og digitale info?
▶ Kan jeg som soloselvstændig og privatpraktiserende ergoterapeut fortsat gøre en forskel og gå i front for Dysfagiklinikkens Mission, Vision og Værdier, hvor jeg gennem specialiserede indsatser sigter mod at skabe en meningsfuld indvirkning på mine kunders hverdags- og/eller arbejdsliv.
Jeg stræber efter at bidrage til deres succes ved at øge sikkerhed og selvtillid i forhold til mad og drikke.
Min mission er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel i hverdagen for dem, jeg hjælper, og skabe en betydningsfuld forandring i livet for personer med dysfagi – også for deres pårørende samt for de fagprofessionelle omkring dem.
Men hvilke ambitioner har kommuner og regioner for deres fagprofessionelle inden for dysfagi, hvor mange ergoterapeuter har viden, færdigheder og kompetencer på avanceret og specialiseret niveau, som faktisk kræves for at kunne udføre en §140 genoptræningsplan?
Det er endnu ikke noget ergoterapeuter får med sig fra grunduddannelse, men er der fokus på det derude i klinisk praksis?
Ergoterapeutforeningen har udgivet disse anbefalinger til hvilken viden, færdigheder og kompetencer der anbefales for at kunne arbejde på basalt, avanceret og specialiseret niveau.
Jeg hører meget gerne dine refleksioner over mine spørgsmål, dine tanker eller forslag. Du er velkommen til at skrive til mig på info@annettekjaersgaard.dk
Og så planlægger jeg så småt de kommende års indsatser i mit lille firma Dysfagiklinikken – for selvstændig har jeg tænkt mig at blive ved med at være. 🙂