Dette indlæg er skrevet med ikke lægefaglige øjne, men set ud fra mere end 30 års klinisk ergoterapifaglig praksis med undersøgelse og behandling af borgere med dysfagi i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle samt en Ph.d. indenfor dysfagi.
Årsager til dysfagi
Dysfagi defineres traditionelt i den medicinske verden som synkebesvær. Dysfagi stammer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein” betyder spise. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange sygdomme og tilstande. Dysfagi kan skyldes medfødte f.eks. efter muskelsvind, cerebral parese)eller erhvervede skader f.eks. efter hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, Sklerose, Parkinson, som f.eks. skader i de muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion. Anatomiske forandringer i de strukturer i mund, svælg og lunger f.eks. efter KOL, hoved-hals-kræft), der er relateret til tygge- og synkefunktionen. Eller infektioner i mund og svælg f.eks. efter hoved-hals-kræft. MEN det kan også skyldes, at vi bliver ældre og vores muskler bliver slappe (sarkopeni). Desuden ses medicin desværre også som en, ofte overset, årsag til dysfagi ”drug-induced dysphagia” (1).
Tegn på dysfagi
Indirekte tegn på dysfagi er f.eks. vægttab, hyppig feber, hoste uden for måltiderne, bronkitis /pneumoni, urinvejsinfektion (pga. dehydrering), ændret stemme, halsbrand eller smerter i brystet (2-3).
Direkte tegn på dysfagi under et måltid er f.eks. lang tid om at synke, smerter ved synkning, bange for at synke, bevæger hovedet atypisk ifm. synkning, berører hals/bryst under synket, savler, rømmer sig, hoster, ”kvælning”, vil ikke åbne munden, spytter mad ud, levner mad eller kaster op (2-3).
Konsekvenser af dysfagi
Personer, der har dysfagi, har ofte svært ved at bearbejde maden i munden f.eks. pga. nedsat funktion af tungen, manglende tænder, ikke tilpassede proteser og kan dermed være en større risiko for fejlsynkning af spyt, mad og drikke. Evnen til at rense munden bliver dårligere, derfor er mundhygiejne utrolig vigtig til at beskytte borgerens luftveje. Personen med dysfagi vil være i øget risiko for fejlernæring og dehydrering. Være i øget risiko for at få lungebetændelse, blive skrøbelighed, få andre sygdomme og død. Samt ikke mindst få en nedsat livskvalitet, da f.eks. det at spise sammen med andre ofte bliver vanskeligt.
Hyppigheden af dysfagi
Studie viser, at dysfagi rammer bl.a. 84% af patienterne med Alzheimer’s, op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter, og mere end 60% af ældre på institution (4).
Ældre Sagen beskriver under deres mærkesag ”Besvær med at spise”, at op imod 87% af alle plejehjemsbeboere har synkeproblemer, og at problemet sandsynligvis også er udbredt blandt hjemmeboende ældre personer (5).
National klinisk retningslinje omkring øvre dysfagi
Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 ”National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser” (6). Et af de centrale budskaber i denne retningslinjer er en anbefaling som lyder: ”Overvej at tilbyde voksne i høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi”.
Hvordan kan du, som sygeplejerske, SOSU, pædagog eller farmakonom øge dit fokus dysfagi?
Du kan ved dit første møde med borgeren spørge ham/hende, de pårørende eller plejepersonalet, hvordan borgeren synker f.eks. spyt, mad, drikke samt håndtere at skylle munden med vand ifm. med tandbørstning.
Der er fem tegn på dysfagi man, som hjælper, skal være opmærksom på, når borgeren spiser og drikke og det er om vedkommende:
- Hoster eller rømmer sig
- Er lang tid om at synke
- Ændrer stemme
- Får en rallende vejrtrækning
- Angiver smerter ved synkning
Spørg desuden til:
- Om borgeren hyppigt har feber,
- gentagende lungebetændelser eller har haft et
- uønsket vægttab.
Hvis du ser 1 eller flere af de 5 tegn, når du eller andre observere borgeren spise og drikke. Eller borgeren/pårørende/hjælpere svarer ja til 1 eller flere af de 3 yderligere spørgsmål. Så bør du henvise denne borger til yderligere udredning for dysfagi hos en ergoterapeut.
Medicin og synkeproblemer
Du skal også være opmærksom på, at hvis en borger ikke kan indtage normal konsistens af mad og drikke, kan det være vanskeligt for vedkommende at synke nogle typer af medicin som f.eks. store pille eller kapsler. Sundhedsprofessionelle antager måske, at borgere med dysfagi ikke kan synke hele tabletter og kapsler og derfor skal ordineres medicinen flydende. Dette er en misforståelse; men indtagelse af medicin til borgere med øvre dysfagi (problemer med at synke før maden kommer i munden, i munden og i svælget) bør være baseret på anbefalinger fra en ergoterapeut. Ergoterapeuten har undersøgt borgerens motoriske og sensoriske funktionsniveau i mund og svælg, og vurderet hvor sikkert og effektivt borgeren synker forskellige konsistenser af mad og drikke. For eksempel kan nogle tyndere flydende medicin øge risikoen for hoste og aspiration hos en borger med dysfagi.
Ud over den kliniske udredning af synkeproblemerne udført af specialuddannet ergoterapeut, så er det også muligt at foretage en instrumentel undersøgelse af synkefunktionen med f.eks. en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES), som i dag kan udføres ambulant på øre-næse-halsafdelingerne på Universitetshospitalerne i Danmark. I forbindelse med FEES, vil det være muligt, at afprøve f.eks. forskellige konsistenser af mad og drikke samt den medicin som er vanskelig at synke og få direkte ”syn for sagen” om kapslen f.eks. lægger sig i svælget og ikke kan fjernes med f.eks. dansk vand. Borgerens egen læge kan henvise til en FEES-undersøgelse.
Kan medicin forbedre synkefunktionen?
Selvom der endnu ikke findes nogen medicin, der specifik kan forbedre synkefunktionen i mund og svælg, så er der flere typer medicin der kan forbedre synkeproblemer forårsaget i spiserøret (nedre dysfagi). Hos nogle patienter med dysfagi efter neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinson, muskelsvind og sklerose kan der ses en forbedring i deres synkefunktion, når de får medicin for deres sygdom (7).
Nogle gange anvendes atropindråber eller køresygeplastre (scopoderm) til patienter med øget spytproduktion f.eks. efter en svær hjerneskade eller sklerose. Bivirkninger til disse typer medicin er nedsat spytproduktion, disse plastre behandler ikke på årsagen til den øgede spytsekretion, men tage kun symptomerne. Derfor anvendes de ofte kun midlertidigt indtil patienten igen er i stand til at synke sit spyt spontant.
Kan medicin forværre synkefunktionen?
Medicin kan desværre også være årsagen til dysfagi (1). Flere forskellige typer medicin f.eks. antidepressive giver bivirkninger som f.eks. mundtørhed (xerostomia). Den nedsatte spytproduktion gør det vanskeligt for patienten at bearbejde maden i munden og initiere synkning (7), hvilket kan være med til at forværre patientens problemer med at synke.
Medicin som anvendes negativt at påvirke nervesystemet og derved påvirke motorisk funktion til nedsættelse af muskulære spændinger i kroppen f.eks. diazepam og baclofen, kan hvis det gives generaliseret, påvirke f.eks. hoste kraften og dermed patientens evne til at beskyttelse sine luftvejene (8).
Tværfaglig viden omkring borgere med dysfagi, der har behov for medicin
Det er vigtigt at pleje- og pædagogiske personale samt bl.a. farmakonomer har viden om f.eks. mad og drikke med modificeret konsistens i forhold til at kunne vejlede personer med dysfagi til den mest sikre og effektive måde at indtage deres medicin, så risikoen for lungebetændelse og kvælning minimeres. For at lette en sikrere synkning og langsom transporttid i mund og svælg, kan medicinen muligvis gives flydende i sonden, som tykkere væsker eller blandes med en fastere konsistens af mad (9). Hvis der skal findes alternativer for f.eks. store piller og kapsler, skal det altid ske i samarbejde med borgerens egen læge og gerne en farmakonom, som kan rådgive omkring medicinhåndtering.
Dette blogindlæg er tidligere publiseret på http://medicinservice.dk/?p=586
Referencer
- Balzer KM. Drug-Induced Dysphagia. International Journal of MScare 2000.
- Payne et al Editorial. Dysphagia, dementia and frailty. Journal of Nutrition, Health and Aging 2018; 22(5)562-565.
- Park et al., Prevalence and associated factors of dysphagia in nursing home residents. Geriatric Nursing. 2013: 212-217.
- Rofes L et al. Diagnosis and Management of Oropharyngeal Dysphagia and Its Nutritional and Respiratory Complications in the Elderly” Gastroenterology Research and Practice vol. 2011.
- Ældre Sagen. Besvær med at spise: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/mad/Fakta/Spise-og-synkebesvaer?scrollto=start (tilgængelig 25.11.2019).
- National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/7E4C638B32204D5F97BCB9805D12C32F.ashx (tilgængelig 10.09.20).
- Logemann JA. Evaluation and treatment of swallowing disorders. PRO-ED, Texas, 1998.
- Tsujimura T, Sakai S, Suzuki T et al. Central inhibition of initiation of swallowing by systemic administration of diazepam and baclofen in anaesthetized rats. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol 312:G498-G507, 2017.
- Barnett N., Parmar P. The Pharmaceutical Journal, August 2016, Vol 297, No 7892, online https://www.pharmaceutical-journal.com/cpd-and-learning/learning-article/how-to-tailor-medication-formulations-for-patients-with-dysphagia/20201498.article?firstPass=false (tilgængelig 10.09.20).
Første virtuelle kursus for ergoterapeuter, som behandler patienter med hoved-halskræft, der har dysfagi
Der er nu en unik mulighed for ergoterapeuter til at nørde behandling af dysfagi sammen andre ergoterapeutfaglige kolleger.
Du bliver på dette nyudviklede online kursus certificeret i anvendelsen af Lymphatouch.
Kurset er for erfarne ergoterapeuter, der allerede har viden, færdigheder og kompetencer til undersøgelse og behandling af patienter med hoved-halskræft, der har dysfagi. Kurset er til dig, som mangler et redskab i rygsækken til at behandle lymfødem, som forudsætning for behandling af synkeproblemet.
Kurset afholdes torsdag den 17. juni kl. 9.00-15.00 virtuelt via mødeplatformen ZOOM.
Der er kun 20 pladser på kurset, så der er rig mulighed for sparring og interaktion mellem undervisere og kursusdeltagere. Så du skal nok være hurtig med din tilmelding 🙂
Nøgleordene for kurset er:
Kurset afsluttes med en certificering. Du vil efterfølgende være i stand til at anvende Lymphatouch i din behandling. Du vil også have adgang til en platform, hvor materialerne fra kurset er tilgængelige. Fysiodema tilbyder også alle deltagere mulighed for udlån af Lymphatouch.
Kurset er udviklet af ergoterapeuterne Louise Rosholm og Annette Kjærsgaard i samarbejde med Fysiodema, som er den danske forhandler af Lymphatouch. Der vil være en gæsteforelæsning omkring lymfesystemet i hoved-hals regionen som afholdes af fysioterapeut og lymfødemterapeut Line Willeberg, medejer af Vivo Fysioterapi, der er specialiseret i senfølger efter kræft.
Du kan læse mere om Lymphatouch, certificeringskurset, pris og tilmelding på dette link
👨🏻🦲 Ansigtet er sjælens spejl … og hvor meget påvirker mundbindet egentlig vores personlige visitkort? 😷
Ansigt, fjæs, betyder egentlig facade. Ansigtet er menneskeoverfladens mest udtryksfulde del. Ansigtet afspejler psykens intensioner, stemninger og følelser. Ansigtet er også vores personlige visitkort (fra Mogens Hansens bog “Ansigter”)
Et menneske kan pga en hjerneskade ikke mere genkende ellers velkendte ansigter og dermed personer. Dette betyder at de fejlopfatter og fejlfortolker andres følelser, stemninger og hensigter, hvilket kan resultere i sociale konflikter.
😷 Et mundbind kan også gør det vanskeligt for os, uden en hjerneskade, at aflæse hinandens stemninger og følelser.
»Når halvdelen af ansigtet ikke kan ses, har vi ikke samme forudsætninger for at genkende ansigtsudtrykket, da mundbindet ikke kun dækker munden, men også mange af muskeltrækningerne bag udtrykkene i ansigtet. Det gør, at vi får sværere ved at se et smil eller et vredt ansigtsudtryk,« forklarer Frederik Kok, der læser Produkt- og Designpsykologi på 8. semester. Han er en af de studerende bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.
👀 øjnene redder os heldigvis lidt i aflæsningen af ansigtsudtrykket, når personen vi taler med har mundbind på.
Prøv selv, hvor vanskeligt det er at gætte ansigtsudtrykket i denne quiz og du kan også læse mere om studiet fra Aalborg
https://videnskab.dk/kultur-samfund/proev-selv-testen-mundbind-goer-det-svaerere-at-afkode-hvad-dine-medmennesker-foeler?utm_campaign=Prøv%20selv%20testen%3A%20Mundbind%20gør%20det%20sværere%20at%20afkode%2C%20hvad%20andre%20føler%20%2F%20Kig%20op%20i%20maj%3A%20Stjerneskud%20og%20masser%20af%20muligheder%20for%20at%20følge%20planeterne_20210430065934&utm_medium=email&utm_source=Vores%20nyhedsbrev
Boganmeldelse af “Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.) – for Eating, Swallowing, Nonverbal Communication and Speech”
Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.) – for Eating, Swallowing, Nonverbal Communication and Speech
Endelig noget om F.O.T.T. på engelsk!
Fakta om bogen
Titel: Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.) – for Eating, Swallowing, Nonverbal Communication and Speech
Forfattere: R. Nusser-Müller Busch, K. Gampp Lehmann
Forlag: Springer Nature Switzerland AG 2021
Antal sider: 324 med 142 illustrationer i farver
Pris: €139,99 i hardcover og €109,99 som e-bog
Indhold
Bogen ”Die Therapie des Facio-Oralen Trakts” udkom første gang i 2004 og er senere udkommet i flere udgaver. Forfatterne bag den tyske bog har i mange år arbejdet på en engelsk version. Flere af forfatterne er seniorinstruktører i F.O.T.T. og underviser på kurser i konceptet i bl.a. Danmark, hvor det tyske sprog ikke altid er helt enkelt at forstå. Som dansk instruktør i F.O.T.T. og forfatter af den danske bog ”Ansigt, mund og svælg”, som også har udgangspunkt i F.O.T.T. konceptet er jeg rigtig glad for, at bogen endelig udkommer i en engelsk version. De to bøger supplerer hinanden rigtig fint.
Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.) – for Eating, Swallowing, Nonverbal Communication and Speech fokuserer på dysfagi så vel som på mundhygiejne. De fire hovedområder for F.O.T.T.: Ernæring, mundhygiejne, nonverbal kommunikation og tale bliver detaljeret beskrevet. Bogen oversætter den eksisterende evidens indenfor disse områder til klinisk praksis. Ja og så indeholder den rigtig mange farvefotos af patienter medens de bliver undersøgt og behandlet, så den er nem at læse og omsætte til praksis ude hos patienter og borgere.
Opbygning
Bogen er opdelt i 13 kapitler. Den starter med kapitlet ”F.O.T.T. konceptet: Funktionel – Kompleks – Relevant for hverdagslivet”. Derefter kommer kapitlerne ”F.O.T.T. konsensus anbefalinger”; ”F.O.T.T.: Motorisk kontrol og motorisk læring”; ”Kropsholdning og funktion: Hvad hjælper os til at synke”; Spise og drikke – involverer mere end synkning”, ”Mundhygiejne: et tværfagligt anliggende”. Der er også kapitlerne omkring: ”Behandling af ansigtet, som en funktionel enhed: Mere end træne ansigtsmuskler”; ”Åndedræt og stemme: Tale igen”; ”Trakealtuber: En velsignelse og en forbandelse”; ”F.O.T.T. konceptets tilgang til håndtering af trakealtuber: Vende tilbage til fysiologi”; ”F.O.T.T. undersøgelse: En løbende proces”. Til sidst kommer kapitlerne om ”F.O.T.T. algoritmen: Et klinisk ræsonneringsredskab” og ”F.O.T.T. til børn: Spise, drikke og synke – med tillid!”.
Bogen afsluttes med et afsnit med definitioner, et andet afsnit med oplysninger om hvor man kan søge yderligere informationer omkring F.O.T.T. samt et sidste meget vigtigt afsnit, som er et indeks over indholdet i den mere en 300 sider store bog.
Hvert kapitel starter med en indholdsfortegnelse, hvilket gør bogen let at finde rundt i, når der er noget du lige skal finde. Tænker ikke det umiddelbart er en bog man læser fra den ene ende til den anden, men er en bog man slår op i alt afhængig af hvilken klinisk problemstilling du står med i din hverdag. Alle kapitler indeholder også mange eksempler og tips, som er fremhævet med grønt, som igen er understøttet med fotos. Indimellem er der også fremhævet noter og advarsler med rød skrift, hvilket gør at læseren forstår alvoren af f.eks. advarslen. Alle kapitler indeholder også en opsummering og referencer relateret til indholdet i kapitlet.
Positiv og negativ kritik
De mange farvefotos og illustrationer gør, at bogen er virkelig let at gå til. Den giver noget både til frontpersonalet f.eks. Social- og sundhedshjælpere, SOSA’er, sygeplejersker og pædagoger. Den giver også noget til fagprofessionelle som f.eks. omsorgstandplejere omkring den systematiske tilgang til mundhygiejne, til fysioterapeuterne omkring kropsholdning og synkning samt åndedræt og synkning, til lægerne omkring afvænning fra trakealtube osv. Ja og bestemt ikke at forglemme giver den også meget til os, som ergoterapeuter, der er ansvarlige for bl.a. undersøgelse og behandling af patienter og borgere der har dysfagi og facialis pareser.
Skulle jeg komme med lidt negativ kritik, så er det helt klart prisen, da bogen koster mere end 1.000 danske kroner på Springers hjemmeside og næsten kr. 1.900 på SAXO. Det er helt klart de 142 illustrationer i farver som gør bogen dyr, men samtidig gør de også bogen let at gå til, som beskrevet tidligere i dette afsnit.
Vurdering og anbefaling
“Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.) – for Eating, Swallowing, Nonverbal Communication and Speech” er skrevet i et letforståeligt engelsk og er beskrevet i et fagligt og let omsætteligt sprog, som gør viden let at overføre til klinisk praksis. Jeg kan varmt anbefale bogen til alle jer fagprofessionelle, hvor det forventes at I har viden, færdigheder og kompetencer i relation til undersøgelse og behandling af børn og voksne med f.eks. dysfagi, facialis parese, åndedrættet og trakealtuber.
20% rabat på bogen fra 1. april til 29. april 2021
Ved at anvende denne token – xRMtG7SJe4B2Ddd – på Springer.com/shop i tiden fra 1. til 29. april 2021, så kan I få 20% på bogen som hardback eller E-bogen.
Special offer / Get 20% off the printed book or eBook! Use the following token on Springer.com xRMtG7SJe4B2Ddd / Valid Apr 1, 2021 – Apr 29, 2021
DiscountFlyer_978-3-030-51636-9
NB… jeg er meget usikker på prisen, når man køber bogen på Springer.com/shop fra Danmark…. når jeg søger i dag, så koster bogen 175 euro i hardback og 118 euro som e-bog. Så det er du simpelthen nødt til at afprøve selv og henvende dig til forlaget, hvis ikke du får bogen til den lovede pris i “the special offer i april”. Det kan jeg IKKE hjælpe dig med. Du kan læse mere om bogen her og bestille den samme sted. Ved angivelse af ovennævnte token lover de 20% frem til 29. april 2021
Denne anmeldelse er udarbejdet af Annette Kjærsgaard, som er ergoterapeut med speciale inden for rehabilitering af personer med dysfagi, F.O.T.T. instruktør siden 2002 og ejer af Dysfagiklinikken, som du kan læse mere om på www.annettekjaersgaard.dk
Lugtesansens betydning for smag
Ergoterapeuter & dysfagi
Som ergoterapeuter, der behandler patienter med dysfagi, er det vigtigt at vi også tage lugtesansen med i vores udredning og behandling af dysfagi.
Ergoterapeuter & senfølger efter Corona
Mistet lugte- og smagssans er også det stærkeste symptom på, at man er smitte med Corona. Så de ergoterapeuter som er med i det tværfaglige team omkring behandling af senfølger efter Corona bør også have viden, færdigheder og kompetencer, der kan udrede og behandle nedsat eller manglende lugtesans.
Lugtesansens betydning
Lugtesansen er en vigtig del af en smagsoplevelse, idet duft udgør 80% af oplevelsen af flavour. Flavour er den samlede oplevelse af alle sanseindtryk (duft, smag, lyd, følelse og syn). Altså den samlede fysiologiske smagsoplevelse, som man får, når man spiser.
Therese Ovesen, overlæge på lugte- og smagssansambulatoriet i Holstebro:
“Det er ikke din smagssans der fortæller, at det er en appelsin, du spiser. Det gør din lugtesans. Din smagssans fortæller bare, om det er surt eller sødt”
Nedsat lugtesans
Mange danskere har nedsat lugtesans (ca. 10%), mens ca. 1% slet ikke har nogen lugtesans. Den hyppigste klage er, at maden ikke længere smager af noget. Dette er, fordi lugtesansen spiller en meget vigtig rolle, når vi spiser. Smagssansen bidrager kun med de fem grundsmage, mens lugtesansen kan registrere mange millioner forskellige dufte.
Årsag til tab af lugtesans
Der kan være mange årsager til tab af lugtesansen. De hyppigste årsager er:
👉 Inflammation i næsen (typisk grundet allergi eller efter influenza/forkølelse)
👉 Hovedtraumer (lugtenerverne er meget sårbart placerede)
👉 Medicin eller stoffer i omgivelserne (mange typer medicin kan nedsætte eller ændre lugtesansen)
👉 Derudover kan man i sjældne tilfælde miste lugtesansen efter operationer (primært næseoperationer) eller grundet ændringer mere centralt i lugtesignalernes vej mod hjernen.
Ved nogle af årsagerne til nedsat lugtesans vil det være muligt at opstarte eller henvise til behandling, der kan forbedre lugtesansen.
Her kan du læse mere:
Du kan læse mere om mulig udredning og behandling på ambulatoriet i Holstebro:
https://www.vest.rm.dk/afdelinger/ore-nase-halsafdelingen/ny_patienter-og-parorende/ny_ambulatorium/flavour-institute/
Og om deres forskning via dette link:
På denne hjemmeside finder du meget mere om hvad der har betydning på smag:
http://www.smagforlivet.dk/undervisning/folkeskolen/tv%C3%A6rfaglig/baggrundsviden-smagens-fysiologi-og-psykologi/baggrundsartikel
Ergoterapeutiske boganmeldelser af “Ansigt, mund og svælg” der udkom i en ny version i 2020
Udarbejdet af ergoterapeuterne Linda-Maria Delgado Grove, Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Regionshospitalet Hammel Neurocenter og
Nete Deela Rauhe Harreby privatpraktiserende ergoterapeut, www.ergoterapien.dk, Gistrup
Linda-Maria og Nete er to erfarne ergoterapeuter med mange års erfaring inden for undersøgelse og behandling af personer med dysfagi. Og da vores fagblad “Ergoterapeuten” ikke modtager og publicerer boganmeldelser, så har Linda-Maria og Nete heldigvis valgt at sende deres anmeldelser af bogen til mig. “Ansigt, mund og svælg”, udkom den 14. august 2020 i en ny og gennemgribende 2. version.
I får her deres anmeldelser:
Ergoterapeut Linda-Maria Delgado Grove skriver:
Som ergoterapeut der på daglig basis arbejder med dysfagi er ansigt, mund og svælg en vigtig grundbog i hvordan vi som ergoterapeuter kan være med til at håndtere de problematikker vores patienter står med. Bogen har været et systematisk værktøj i min daglige praksis og som har været medvirkende årsag til at gøre undersøgelse og dysfagi til en ergoterapeutisk kerneydelse i Danmark.
2. udgave overrasker med nye og andre facetter som er en vigtig del af undersøgelsen og behandlingen af dysfagi. I bogens afsnit om ansigtets, mundens og svælgets knogler og muskler i relation til synkning kan man på en overskuelig måde se hvordan disse strukturer har stor betydning for undersøgelse og behandling af dysfagi. Der er lavet skemaer med opdeling af muskel, nerve og funktion som gør redskabet meget brugbart i hverdagen. Derudover inddrager Annette Kjærsgaard F.O.T.T. – algoritmen i bogen på en måde så den bliver inkorporeret i beskrivelserne af undersøgelse og behandling af patienten. Som kliniker kan jeg overskueligt finde vej i den proces det er at undersøge og behandle dysfagi.
Som noget nyt er den tværfaglige indsats et vigtigt element i bogen. Det er så rigtigt set af Annette Kjærsgaard at inddrage og involvere de tværfaglige indsatser i at være opmærksom på dysfagi problematikker. Kun sammen kan vi løfte denne opgave.
Til slut skal nævnes hvordan Annette har fået alle undersøgelsesskemaerne ført ind i den digitale verden. De er nu tilgængelige digitalt og kan derfra direkte anvendes og overføres til patientens journal. Dette gør arbejdsprocessen let og gør materialet levende.
En rigtig flot opdatering af ansigt, mund og svælg med mange nye men væsentlige facetter. Den fortjener en gennemlæsning for alle der arbejder med dysfagi. God læsning.
Ergoterapeut Nete Deela Rauhe Harreby skriver:
At kunne spotte og behandle dysfagi kræver en tværfaglig indsats og ikke mindst viden om bl.a. ansigt, mund og svælg . Og netop viden om d isse emner kommer Annette Kjærsgaards bog Ansigt, mund og svælg godt omkring.
Bogen er skrevet i et let og forståeligt sprog, med mange gode tegninger , således alle der vil vide mere , uanset om man er sundhedsfagligt uddannet eller bare nysgerrig på viden sagtens kan læse bogen.
Bogen giver læseren indsigt i de mange problemstillinger , der kan opstå og dermed påvirke et menneske , der har dysfagi og sætter fokus på de færdigheder der skal til under hele aktiviteten “At spise et måltid ”. Bogen er opdelt i små overskuelige kapitler, og efter et endt kapitel, får man lyst til at læse videre. Bogen kan ligeledes bruges som opslagsværk, og hvert kapitel afsluttes med en lille opsummering af hovedpunkter og refleksions spørgsmål , som fungerer godt , både som selv refleksion eller som diskussionsemner i grupper.
Jeg kan varmt anbefale bogen til alle der måtte have interesse for eller vil vide mere om behandler og i min undervisning, hvor jeg har kursister, der spænder fra ikke faglært personale til uddannet sundhedspersonale.
Samarbejde med Det Danske Madhus
Samarbejde med ergoterapeut
Annette er ergoterapeutisk specialist med PhD inden for dysfagi og er ejer af Dysfagiklinikken. Annette formidler grundlæggende viden om dysfagi til fagprofessionelle og til private.
Det er altafgørende at dysfagi opdages så tidligt som muligt.
Tegnene på dysfagi kan være forskellige. Nogle er meget tydelige, mens andre kan være skjulte.
Annette har skrevet en lille let tilgængelig guide, der giver dig bl.a. 5 tegn på dysfagi og hvornår du anbefales at kontakte en ergoterapeut for yderligere udredning af personens synkeproblem.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at sende Annette en mail til: info@annettekjaersgaard.dk
Guiden kan du hente via nedenstående link.
https://annettekjaersgaard.dk/faa-guide-5-tegn-paa-synkeproblemer/
Nyt tilbud om tværfaglig udredning & behandling af synkeproblemer efter behandling for kræft i mund og hals
Har du fortsat synkeproblemer efter afsluttet offentligt behandlingstilbud for hoved- og halskræft?
Privat tværfagligt udrednings- og behandlingstilbud er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Stemmeklinik og Dysfagiklinikken
Aarhus stemmeklinik tilbyder nu en systematisk, tværfaglig udredning og behandling af senfølger efter behandling for hoved- og halskræft . Du kan allerede nu kan bestille tid til udredning.
Den første mulige dato er
torsdag den 26. november 2020.
Tilbuddet er målrettet patienter, som har fået synkeproblemer efter afsluttet offentligt behandlingstilbud. Eller som har fået synkeproblemer flere år efter operation eller strålebehandling.
Udredning
Formålet med udredningen er at afdække omfanget af dine synkeproblemer samt vejlede dig til sikker og effektiv spisning.
Der udføres en systematisk og evidensbaseret udredning af synkefunktionen. Undersøgelsen udføres af et tværfagligt team bestående af speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme Malene Sine Rokkjær, ergoterapeutisk specialist med PhD inden for dysfagi Annette Kjærsgaard samt evt. fysioterapeut Birgitta Fog-Poulsen.
Læs mere om den kliniske og instrumentelle udredning her: https://aarhusstemmeklinik.dk/synkeproblemer/
Udredningen afsluttes med en rapport med resultatet af den kliniske og instrumentelle udredning samt anbefalinger og vejledning til evt. fremtidig behandling. Udredningen forventes at vare ca. 45-50 min.
Behandling
Det er også muligt at få et efterfølgende behandlingsforløb i Aarhus Stemmeklinik ved privatpraktiserende ergoterapeut Annette Kjærsgaard https://annettekjaersgaard.dk/om-annette/
samt evt. fysioterapeut Birgitta Fogh-Poulsen https://aarhusstemmeklinik.dk/om-os/
Ud fra den indledende udredning kan vi give dig specifik vejledning om måder og metoder til spisning samt evt. manuel behandling i tilfælde af stramning, arvæv, hævelser i munden, svælget eller på halsen efter behandling.
Formålet med behandlingen er at understøtte dig til sikker og effektiv spisning – også i sociale sammenhænge.
Behandlingen kan foregå enten på klinikken i Aarhus, men det er også muligt at understøtte nogle behandlingsforløb via online behandlinger, så du kan træne hjemmefra med vejledning fra os.
Kontrol
Kontrol aftales efter behov. Kontrollen består af en ny klinisk og instrumentel undersøgelse ved speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme Malene Sine Rokkjær og ergoterapeutisk specialist med PhD inden for dysfagi Annette Kjærsgaard med henblik på effekten af behandlingen og en status på den aktuelle synkefunktion.
Efter den afsluttende undersøgelse udarbejdes en rapport med resultatet af den kliniske og instrumentelle undersøgelse samt anbefalinger for fremtidig træning og spisning samt evt. genundersøgelse.
Den afsluttende kontrol forventes at vare ca. 45-50 min.
Priser og tidsbestilling
Aarhus Stemmeklinik er en privat klinik baseret på egenbetaling. Har du en privat sundhedsforsikring, kan du tage kontakt til dit forsikringsselskab med henblik på, om de dækker din behandling i Aarhus Stemmeklinik.
Du kan se priser og bestille en tid her: https://aarhusstemmeklinik.dk/priser/
Vejlefjord Rehabilitering fik fælles faglig viden om dysfagi
I dag skal du møde Carsten Jensen Kraft. Han er ledende terapeut ved Vejlefjord Rehabilitering, som er et rehabiliteringscenter for børn, unge og voksne, der oplever funktionsnedsættelse i forbindelse med hjerneskade, langtidssygdom eller operation.
Han fortæller i denne case-story om oplevelsen af det tredages tværfaglige kursus i dysfagi, som hedder “Klar-parat-start” og hvor vi allerede under kurset starter på implementeringen af den nye viden og kommer frem til, hvad er næste udviklingstrin for institutionen i relation til dysfagi.
Carsten Jensen Kraft – ledende terapeut Vejlefjord Rehabilitering
Baggrunden for et kursus
Det kursus, som blev afholdt på Vejlefjord var kurset “Klar-parat-start” – et forløb over 3 dage fordelt over en tidsperiode på knap 2 måneder.
Forløbet består af 3 moduler:
Kursisterne vil efterfølgende have:
Viden om:
Færdigheder til:
Institutionen vil få:
Vejlefjord Rehabilitering fik uddannet 48 ansatte på dette kursus, hvor modul 1+ 2 består af 3 timer med max. 24 deltagere og dette modul gentages på første dagen, så der uddannes 2 x 24 deltagere på første og tredje dag.
Klart udbytte af kursusforløbet
Efter forløbet, har Carsten Jensen Kraft set mange resultater:
Andre gode take-aways fra kurset har været:
Din institution kan også opnå fælles faglig viden om dysfagi
Vil du også som Karsten og Mette, som jeg skrev om forleden, sikre dig, at både du, dine kollegaer og de forskellige faggrupper på din arbejdsplads/institution opnår en fælles viden om dysfagi, så læs mere om mine tværfaglige kurser i dysfagi og kontakt mig gerne for en dialog om tilpasning af kurser til jer.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Bedste hilsner fra Annette
Insitutionen Fårevejle Kirkebo fik styrkede kompetencer i dysfagi
Jeg holder kurser i hele landet og på mange forskellige institutioner og bosteder. Alle kurser tilrettelægges, så de passer ind i den pågældende arbejdsplads-/institutions hverdag.
Kursus på Fårevejle Kirkebo
Et af de steder, jeg har afholdt kursus i 2020 er på Bo- og udviklingshuset Fårevejle Kirkebo, som er et bosted for unge og voksne med fysiske handicaps, udviklingshæmning og neuropsykiatriske diagnoser.
Baggrunden for at Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD, på Fårevejle Kirkebo valgte at kontakte mig og bestille et kursus, beskriver hun her:
Spot på dysfagi
Mette Holst kontakte mig, og i fællesskab dialog tilrettelagde vi det tværfaglige dysfagikursus “Spot dysfagi og understøt sikker og effektiv synkning” for alt det fastansatte personale på Fårevejle Kirkebo. Et vigtigt kriterie for kurset var, at flere faggrupper kunne deltage.
Dette er også en anbefaling fra min side, da de bedste resultater opstår, når alle faggrupper på en insitution har et fælles vidensgrundlag.
Praksisnær holdundervisning
Kurset var tilrettelagt som et 6-timers kursus med praksisnær holdundervisning for personalet på institutionen. Faglig direktør, Mette Holst opsummerer kursusdagen således:
Udover dette har institutionen efter kurset:
Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD (pædagogisk diplom) Fårevejle Kirkebo.
Fokus på den fælles faglig samtale om dysfagi
Mette Holst siger om kurset i sin helhed:
Skal din institution også opkvalificere viden, færdigheder og kompetencer indenfor dysfagi – så kontakt mig for en samtale om dysfagikurser.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Bedste hilsner fra Annette
P.S.: Læs også om Vejlefjord Rehabilitering, der fik fælles faglig viden om dysfagi
Dysfagi og medicin
Dette indlæg er skrevet med ikke lægefaglige øjne, men set ud fra mere end 30 års klinisk ergoterapifaglig praksis med undersøgelse og behandling af borgere med dysfagi i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle samt en Ph.d. indenfor dysfagi.
Årsager til dysfagi
Dysfagi defineres traditionelt i den medicinske verden som synkebesvær. Dysfagi stammer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein” betyder spise. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange sygdomme og tilstande. Dysfagi kan skyldes medfødte f.eks. efter muskelsvind, cerebral parese)eller erhvervede skader f.eks. efter hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, Sklerose, Parkinson, som f.eks. skader i de muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion. Anatomiske forandringer i de strukturer i mund, svælg og lunger f.eks. efter KOL, hoved-hals-kræft), der er relateret til tygge- og synkefunktionen. Eller infektioner i mund og svælg f.eks. efter hoved-hals-kræft. MEN det kan også skyldes, at vi bliver ældre og vores muskler bliver slappe (sarkopeni). Desuden ses medicin desværre også som en, ofte overset, årsag til dysfagi ”drug-induced dysphagia” (1).
Tegn på dysfagi
Indirekte tegn på dysfagi er f.eks. vægttab, hyppig feber, hoste uden for måltiderne, bronkitis /pneumoni, urinvejsinfektion (pga. dehydrering), ændret stemme, halsbrand eller smerter i brystet (2-3).
Direkte tegn på dysfagi under et måltid er f.eks. lang tid om at synke, smerter ved synkning, bange for at synke, bevæger hovedet atypisk ifm. synkning, berører hals/bryst under synket, savler, rømmer sig, hoster, ”kvælning”, vil ikke åbne munden, spytter mad ud, levner mad eller kaster op (2-3).
Konsekvenser af dysfagi
Personer, der har dysfagi, har ofte svært ved at bearbejde maden i munden f.eks. pga. nedsat funktion af tungen, manglende tænder, ikke tilpassede proteser og kan dermed være en større risiko for fejlsynkning af spyt, mad og drikke. Evnen til at rense munden bliver dårligere, derfor er mundhygiejne utrolig vigtig til at beskytte borgerens luftveje. Personen med dysfagi vil være i øget risiko for fejlernæring og dehydrering. Være i øget risiko for at få lungebetændelse, blive skrøbelighed, få andre sygdomme og død. Samt ikke mindst få en nedsat livskvalitet, da f.eks. det at spise sammen med andre ofte bliver vanskeligt.
Hyppigheden af dysfagi
Studie viser, at dysfagi rammer bl.a. 84% af patienterne med Alzheimer’s, op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter, og mere end 60% af ældre på institution (4).
Ældre Sagen beskriver under deres mærkesag ”Besvær med at spise”, at op imod 87% af alle plejehjemsbeboere har synkeproblemer, og at problemet sandsynligvis også er udbredt blandt hjemmeboende ældre personer (5).
National klinisk retningslinje omkring øvre dysfagi
Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 ”National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser” (6). Et af de centrale budskaber i denne retningslinjer er en anbefaling som lyder: ”Overvej at tilbyde voksne i høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi”.
Hvordan kan du, som sygeplejerske, SOSU, pædagog eller farmakonom øge dit fokus dysfagi?
Du kan ved dit første møde med borgeren spørge ham/hende, de pårørende eller plejepersonalet, hvordan borgeren synker f.eks. spyt, mad, drikke samt håndtere at skylle munden med vand ifm. med tandbørstning.
Der er fem tegn på dysfagi man, som hjælper, skal være opmærksom på, når borgeren spiser og drikke og det er om vedkommende:
Spørg desuden til:
Hvis du ser 1 eller flere af de 5 tegn, når du eller andre observere borgeren spise og drikke. Eller borgeren/pårørende/hjælpere svarer ja til 1 eller flere af de 3 yderligere spørgsmål. Så bør du henvise denne borger til yderligere udredning for dysfagi hos en ergoterapeut.
Medicin og synkeproblemer
Du skal også være opmærksom på, at hvis en borger ikke kan indtage normal konsistens af mad og drikke, kan det være vanskeligt for vedkommende at synke nogle typer af medicin som f.eks. store pille eller kapsler. Sundhedsprofessionelle antager måske, at borgere med dysfagi ikke kan synke hele tabletter og kapsler og derfor skal ordineres medicinen flydende. Dette er en misforståelse; men indtagelse af medicin til borgere med øvre dysfagi (problemer med at synke før maden kommer i munden, i munden og i svælget) bør være baseret på anbefalinger fra en ergoterapeut. Ergoterapeuten har undersøgt borgerens motoriske og sensoriske funktionsniveau i mund og svælg, og vurderet hvor sikkert og effektivt borgeren synker forskellige konsistenser af mad og drikke. For eksempel kan nogle tyndere flydende medicin øge risikoen for hoste og aspiration hos en borger med dysfagi.
Ud over den kliniske udredning af synkeproblemerne udført af specialuddannet ergoterapeut, så er det også muligt at foretage en instrumentel undersøgelse af synkefunktionen med f.eks. en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES), som i dag kan udføres ambulant på øre-næse-halsafdelingerne på Universitetshospitalerne i Danmark. I forbindelse med FEES, vil det være muligt, at afprøve f.eks. forskellige konsistenser af mad og drikke samt den medicin som er vanskelig at synke og få direkte ”syn for sagen” om kapslen f.eks. lægger sig i svælget og ikke kan fjernes med f.eks. dansk vand. Borgerens egen læge kan henvise til en FEES-undersøgelse.
Kan medicin forbedre synkefunktionen?
Selvom der endnu ikke findes nogen medicin, der specifik kan forbedre synkefunktionen i mund og svælg, så er der flere typer medicin der kan forbedre synkeproblemer forårsaget i spiserøret (nedre dysfagi). Hos nogle patienter med dysfagi efter neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinson, muskelsvind og sklerose kan der ses en forbedring i deres synkefunktion, når de får medicin for deres sygdom (7).
Nogle gange anvendes atropindråber eller køresygeplastre (scopoderm) til patienter med øget spytproduktion f.eks. efter en svær hjerneskade eller sklerose. Bivirkninger til disse typer medicin er nedsat spytproduktion, disse plastre behandler ikke på årsagen til den øgede spytsekretion, men tage kun symptomerne. Derfor anvendes de ofte kun midlertidigt indtil patienten igen er i stand til at synke sit spyt spontant.
Kan medicin forværre synkefunktionen?
Medicin kan desværre også være årsagen til dysfagi (1). Flere forskellige typer medicin f.eks. antidepressive giver bivirkninger som f.eks. mundtørhed (xerostomia). Den nedsatte spytproduktion gør det vanskeligt for patienten at bearbejde maden i munden og initiere synkning (7), hvilket kan være med til at forværre patientens problemer med at synke.
Medicin som anvendes negativt at påvirke nervesystemet og derved påvirke motorisk funktion til nedsættelse af muskulære spændinger i kroppen f.eks. diazepam og baclofen, kan hvis det gives generaliseret, påvirke f.eks. hoste kraften og dermed patientens evne til at beskyttelse sine luftvejene (8).
Tværfaglig viden omkring borgere med dysfagi, der har behov for medicin
Det er vigtigt at pleje- og pædagogiske personale samt bl.a. farmakonomer har viden om f.eks. mad og drikke med modificeret konsistens i forhold til at kunne vejlede personer med dysfagi til den mest sikre og effektive måde at indtage deres medicin, så risikoen for lungebetændelse og kvælning minimeres. For at lette en sikrere synkning og langsom transporttid i mund og svælg, kan medicinen muligvis gives flydende i sonden, som tykkere væsker eller blandes med en fastere konsistens af mad (9). Hvis der skal findes alternativer for f.eks. store piller og kapsler, skal det altid ske i samarbejde med borgerens egen læge og gerne en farmakonom, som kan rådgive omkring medicinhåndtering.
Dette blogindlæg er tidligere publiseret på http://medicinservice.dk/?p=586
Referencer
Bør vi fortsat anvende EAT-10 i DK?
Eat-10 (Eating Assessment Tool) bliver i dag anvendt flere steder i kommunerne til at screene borgere for selv-oplevet øvre dysfagi.
Tina Hansen og jeg har lige fået publiceret artiklen “Item analysis of the Eating Assessment Tool (EAT-10) by the Rasch model: a secondary analysis of cross-sectional survey data obtained among community-dwelling elders”.
I dette studie finder vi at EAT-10:
Så når sensitivitet og specificitet er undersøgt, så giver det ikke nogen mening at anvende totalscoren.
Desuden så er de publicerede studier på diagnostisk præcision af EAT-10 heller ikke overbevisende (Cordier et al, 2017; Kean et al 2018).
Med ovenstående beskrevne viden stiller Tina og jeg så et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte implementering af EAT-10 i dansk praksis. Burde vi i stedet udvikle et validt og reliabelt screeningsredskab for øvre dysfagi som er tilpasset og valideret i en dansk kontekst?
Hvad tænker du, når du læser dette?
https://hqlo.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12955-020-01384-2
Sundhed.dk har lanceret ny platform for fagpersoner, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft
Dette er en orientering til fagprofessionelle, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft
Sundhed.dk
Har lanceret en ny platform for fagpersoner, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft. Her er bl.a. et afsnit omkring ergoterapi til undersøgelse af spise- og synkebesvær.
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/opslag-og-vaerktoejer/rehabilitering-hoved-halskraeft/
Smag på livet – netværk om hoved-hals-kræft med fokus på senfølger
Jeg repræsentere Ergoterapifagligt Selskab for dysfagi (EFS-dysfagi) i dette netværk i forhold til rehabilitering af borgere med senfølger efter hoved-hals-kræft. Du vil også kunne deltage i dette netværk.
Formålet med netværket Smag på livet er:
Du kan læse mere om netværket via dette link:
https://www.dccc.dk/projekter–netvark/smag-pa-livet—netvark-om-hoved-hals-kraft-med-fokus-pa-senfolger/
First-Hand Experience of Severe Dysphagia Following Brainstem Stroke: Two Qualitative Cases
Jeg har, i samarbejde med fysioterapeut og forsker Hanne Pallesen fra Hammel Neurocenter, lige fået udgivet den sidste kvalitative artikel med data fra min PhD.
Dette studie beskriver interviews med to patienter, der har skade i hjernestammen, og deres oplevelser af svær dysfagi under indlæggelsen i neurorehabilitering og kort tid efter udskrivelsen.
Du kan her læse en kort beskrivelse af studiet og nederst finder du link til artiklen:
Abstract
Background:
Dysphagia has profound effects on individuals, and living with dysphagia is a complex phenomenon that touches essential areas of life. Dysphagia following a brainstem
stroke is often more severe and the chances of spontaneous recovery are less likely as compared with dysphagia following a hemispheric stroke.
Objective:
To explore how two individuals with brainstem stroke experienced severe dysphagia during their inpatient neurorehabilitation and how they experienced their recovery approximately one month following discharge.
Methods:
An explorative study was conducted to evaluate the first-hand perspective on severe eating difficulties. A qualitative case study was chosen to collect data during two face-to-face
semi-structured interviews. Phenomenological perspectives shaped the interview-process and the processing of data.
Results:
Analysis of the empirical data generated the following main themes regarding experiences of: (i) the mouth and throat; (ii) shared dining; and (iii) recovery and regression related to swallowing-eating-drinking.
Conclusion:
Participants expressed altered sensations of the mouth and throat, which affected their oral intake and social participation in meals. Good support for managing and adapting their problems of swallowing, eating, and drinking in daily activities is essential. Knowledge and skills of professionals in relation to dysphagia is a significant requirement for recovery progress in settings within the municipality.
Keywords: dysphagia; rehabilitation; neurology; qualitative interview; phenomenological design
Har du lyst til at læse artiklen, så kan den gratis downloades via dette link:
https://www.mdpi.com/2308-3417/5/1/15
The effect of intensified nonverbal facilitation of swallowing on dysphagia after severe acquired brain injury: A randomised controlled pilot study
Senior F.O.T.T. Instruktør Daniela Jakobsen fra Hvidovre Hospital har i december 2019, i samarbejde med kolleger, udgivet denne artikel:
BACKGROUND:
There is little high-level evidence for the effect of the nonverbal facilitation of swallowing on swallowing ability in the subacute stage of rehabilitation following severe acquired brain injury (ABI).
OBJECTIVE:
To pilot test a randomised controlled trial to determine the effect of an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing on dysphagia.
METHODS:
Ten patients with severe ABI and dysphagia were randomised into two groups at a highly specialised neurorehabilitation clinic.
The intervention group received an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing and the control group received basic care of the face and mouth in addition to treatment as usual for two sessions of 20 minutes per day for three weeks.
Outcomes were Functional Oral Intake Scale (FOIS), Penetration Aspiration Scale (PAS), and electrophysiological swallowing specific parameters (EMBI).
RESULTS:
The intensified intervention was feasible. PAS and FOIS scores improved in both groups, with no differences between groups. The swallowing specific parameters reflected clinically observed changes in swallowing.
CONCLUSIONS:
PAS and FOIS are feasible instruments to measure dysphagia. It is possible and valid to measure swallowing frequency and kinematics using electromyography and bioimpedance. The definitive study should have widened inclusion criteria and optimise intervention timing to maintain patient arousal.
Du kan downloade artiklen via dette link
https://content.iospress.com/articles/neurorehabilitation/nre192901?fbclid=IwAR3TRCR6AqtkVjvMJkc_o8vmJq_-LExeB0SLr2OHJijaTE_-2JBJwrIeBcg
Godkendt som leverandør af genoptræning på avanceret niveau under FritValgsordningen
Denne besked modtog jeg den 26. februar 2020
Kære Dysfagiklinikken
Tak for jeres ansøgning om at blive leverandør af genoptræning på avanceret niveau under fritvalgsordningen. Vi har behandlet ansøgningen og er glade for at meddele, at den er blevet godkendt.
Godkendelsen er tilknyttet de enkelte sundhedspersoner, som I har oplyst os om i ansøgningen og ikke behandlingsstedet som helhed (som det er tilfældet på basalt niveau). Det betyder, at genoptræningen udelukkende må varetages af netop den behandler, som er godkendt til fagområdet og som har kompetencer og erfaring med borgerens specifikke genoptræningsbehov.
Herunder kan I se de behandlere og tilhørende fagområder, som er omfattet af godkendelsen:
08 Neurologi kirurgisk
08 Neurologi medicinsk
09 Onkologi kirurgisk
09 Onkologi medicinsk
11 Almen svækkelse medicinsk
12 Pædiatri neurologi medicinsk
Eating Assessment Tool (EAT-10)
Formål:
EAT-10 – en hjælp til at udrede synkeproblemer
Nye studier stiller spørgsmålstegn ved validiteten af EAT-10
Disse tre undersøgelser har undersøgt, hvor godt EAT-10 passer til Rasch-modellen.
Cordier et al. ( 2017) inkluderede patienter (N = 636) i poliklinikker af dysfagi eller øre-næse-halsklinikker i Italien, Spanien, Sverige og Tyrkiet
Kean et al. (2018) inkluderede patienter (N = 1036), der havde gennemgået en kirurgisk indgriben af cervikal rygsøjle i USA [
Wilmskoetter et al. (2019) inkluderede patienter (N = 127) i en ambulant og poliklinisk klinik i USA
Selvom der vises nogle modstridende resultater, viser alle tre undersøgelser identificerede emner, der ikke bidrager tilstrækkeligt til en latent, unidimensionel variabel (ikke direkte observerbare variabler)
Cordier et al og Kean et al. finder “considerable floor effects, low reliability and lack of monotonicity of the response scale for several items”
Op til 6 ud af 10 items (spørgsmål i EAT-10) misfitter
Cordier – 6 items misfitter
Keen – 5 items misfitter
Wilmskoetter – 2 items misfitter
Cordier og Keen foreslår, at skalaen (for scoring fra 0-4) ændres fra 5 point til 3 point (fra 0-2)
Jeg holdt den 2. marts 2020 et kort oplæg omkring EAT-10 og disse nyere valideringsstudier af redskabet på Netværk for hoved-hals-kræft og stillede som afslutning på mit oplæg dette spørgsmål:
Kan vi, med denne nye viden, anbefale den videre anvendelse af EAT-10 i DK?
Kunne vi nøjes med at stille spørgsmålet ”hvad med synkning”….. som beskrevet i studie af Heijnen et al (2016) eller….. skal vi udvikle et dansk redskab til screening af dysfagi – som både kan anvendes til at screene for dysfagi hos borgere med og uden en diagnose?
Jeg har ikke svaret.
Har endda været med til at validere den danske oversættelse af EAT-10, men vi bliver heldigvis hele tiden klogere og disse nye studier bidrager til evidensgrundlaget for EAT-10, som jeg mener vi bliver nødt til at tage alvorligt og ikke bare fortsætte, som vi plejer!
Spot dysfagi, understøt sikker og effektiv synkning samt øg livskvaliteten hos borgere med demens
Artikel i DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK)’s medlemsblad
Jeg deltog i september i DKDK årsmøde 2019 med et frit foredrag. Du får her synopsis for foredraget. Efter årsmødet blev jeg opfordret til at skrive en artikel til DKDK’s medlemsblad. Du finder link til artiklen nederst i dette indlæg.
Dysfagi
Problemer med at synke, spise og drikke (dysfagi) er ikke en sygdom, men et symptom som ses i forbindelse med mange sygdomme samt hos ældre borgere. Forskning viser, at op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter rammes af dysfagi og mere end 60% af ældre på institution har dysfagi. Gentagende lungebetændelser, vægttab, social isolation, nedsat livskvalitet og hyppige genindlæggelser er nogle af konsekvenserne af dysfagi. Desuden koster ældre borgere med dysfagi kommunen 33% mere end ældre borgere, som ikke har dysfagi. Forskning viser også, at en af de vigtigste faktorer i håndteringen af dysfagi er et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvilket kan være med til at nedsætte ovenstående konsekvenser i væsentlig grad.
Tværfaglig forståelse
En fælles tværfaglig forståelse for dysfagi kan hjælpe borgere med demens til at spise og drikke mere sikkert og effektivt. Med udgangspunkt i mere end 30 års klinisk- og forskningsmæssig erfaring med dysfagi i Danmark og undervisning af mere end tusind ergoterapeuter er der udviklet et seks timers kursusforløb, hvor formålet er, at der bygges bro mellem de forskellige fag og fagligheder (social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, pædagogiskassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, klinisk diætist, ernæringsassistent, omsorgstandpleje og læge), hvor der bliver skabt en fælles forståelse for dysfagi på den enkelte pleje- og bo enhed. Samt får viden og færdigheder til at opspore dysfagi og hvornår der er behov for at henvise til ergoterapeutisk undersøgelse. Pleje-/pædagogisk personale får på kurset viden om hvad de kan gøre indtil borgeren er blevet undersøgt af en ergoterapeut og hvordan de i dagligdagen kan understøtte den spiseinformation til det tværfaglige personale, som ergoterapeuten har udarbejdet efter den kliniske undersøgelse for dysfagi.
Tværfagligt kursus
Kurset fokuserer også på, at det er vigtigt at pleje-/pædagogisk personale, som er hos borgere med demens, kan understøtte gode rammer for måltidet, korrekt hoved- og siddestilling under måltidet, har viden om mad og drikke med modificeret konsistens og vigtigheden af mundhygiejne samt kan videregive viden om håndtering af dysfagi hos den enkelte borger til f.eks. pårørende. Desuden er det også vigtigt, at personalet har viden om hvornår der er behov for henvisning til en ny ergoterapeutisk undersøgelse.
Det store håb med udvikling af dette kursus er, at disse få timers tværfaglig undervisning af hele institutionens personale vil kunne gøre det muligt at øge livskvaliteten for borgere med demens, ved at personalet bliver i stand til at spotte deres dysfagi og vil kunne understøtte dem i at spise og drikke sikkert og effektivt længst muligt i livet. Så mad forbliver lig med glæde. Desuden er håbet med kurset også at samfundet sparer penge til f.eks. gentagende sygehusindlæggelser.
Her kommer link til min artikel i DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK)’s medlemsblad Vinter 2019
https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3A84d23be8-a505-4506-a23e-34a51330af59
Kursus i “Håndtering af øvre dysfagi” for ergoterapeuter
Formål
Vi stiller under kurset skarpt på de to ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.-SAS) og ’McGill Ingestive Skills Assessment’ (MISA).
F.O.T.T.-SAS er en undersøgelse af synkning af sekret, og anvendes som konklusionen på om oralt indtag kan initieres i form af f.eks. terapeutisk spisning.
MISA er et ergoterapeutisk observationsbaseret undersøgelsesredskab til at vurdere voksne klientens evne til sikker, effektiv og selvstændig indtagelse af mad og drikke under et naturligt måltid.
På dette kursus får du mulighed for at imødekomme kravet om at yde en evidensbaseret indsats ved dysfagi.
Målgruppe
Dit udbytte
Undervisere
Tina Hansen, lektor, ph.d., ergoterapeutuddannelsen, Københavns Professionshøjskole
Annette Kjærsgaard, Ergoterapeutisk specialist i neurorehabilitering, ph.d. inden for dysfagi, MScOT, ejer af Dysfagiklinikken
Du kan læse mere om kurserne via dette link https://annettekjaersgaard.dk/haandtering-af-dys/
Spritnye tværfaglige dysfagi kurser
Afholdes på den enkelte institution. Viden og færdigheder om dysfagi bliver formidlet på en nærværende og praksisnær måde, så evidensbaseret viden når helt ud i dagligdagen ved spisebordet.
Primære målgruppe
Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, handicaphjælpere samt andet personale, der skal assistere borger unde måltiderne.
Sekundær målgruppe
Ergoterapeuter, sygeplejersker, kliniske diætister, køkkenpersonale, omsorgstandpleje, fysioterapeuter og repræsentanter fra ledelsen på institutionen.
Adgangskrav
Der er ingen særlige adgangskrav. Kurserne henvender sig primært til sundhedsprofessionelle uden forudgående specialviden om dysfagi.
Spot dysfagi – 3 timers kursus
Kursisterne vil efterfølgende have:
Viden om:
Færdigheder til:
Understøt, sikker og effektiv synkning – 3 timers kursus
Er en overbygning til kurset “Spot dysfagi”. Kursisterne vil efterfølgende have:
Viden om:
Færdigheder til:
Du kan læse yderligere om kurserne via dette link https://annettekjaersgaard.dk/about-2-2/
Tænker du ” det vil jeg sørme gerne høre prisen på” så skrive til Annette Kjærsgaard på: info@annettekjaersgaard.dk