Ergoterapeuter & dysfagi

Som ergoterapeuter, der behandler patienter med dysfagi, er det vigtigt at vi også tage lugtesansen med i vores udredning og behandling af dysfagi.

Ergoterapeuter & senfølger efter Corona

Mistet lugte- og smagssans er også det stærkeste symptom på, at man er smitte med Corona. Så de ergoterapeuter som er med i det tværfaglige team omkring behandling af senfølger efter Corona bør også have viden, færdigheder og kompetencer, der kan udrede og behandle nedsat eller manglende lugtesans.

Lugtesansens betydning

Lugtesansen er en vigtig del af en smagsoplevelse, idet duft udgør 80% af oplevelsen af flavour. Flavour er den samlede oplevelse af alle sanseindtryk (duft, smag, lyd, følelse og syn). Altså den samlede fysiologiske smagsoplevelse, som man får, når man spiser.

Therese Ovesen, overlæge på lugte- og smagssansambulatoriet i Holstebro:

Det er ikke din smagssans der fortæller, at det er en appelsin, du spiser. Det gør din lugtesans. Din smagssans fortæller bare, om det er surt eller sødt”

Nedsat lugtesans

Mange danskere har nedsat lugtesans (ca. 10%), mens ca. 1% slet ikke har nogen lugtesans. Den hyppigste klage er, at maden ikke længere smager af noget. Dette er, fordi lugtesansen spiller en meget vigtig rolle, når vi spiser. Smagssansen bidrager kun med de fem grundsmage, mens lugtesansen kan registrere mange millioner forskellige dufte.

Årsag til tab af lugtesans

Der kan være mange årsager til tab af lugtesansen. De hyppigste årsager er:

👉 Inflammation i næsen (typisk grundet allergi eller efter influenza/forkølelse)
👉 Hovedtraumer (lugtenerverne er meget sårbart placerede)
👉 Medicin eller stoffer i omgivelserne (mange typer medicin kan nedsætte eller ændre lugtesansen)
👉 Derudover kan man i sjældne tilfælde miste lugtesansen efter operationer (primært næseoperationer) eller grundet ændringer mere centralt i lugtesignalernes vej mod hjernen.

Ved nogle af årsagerne til nedsat lugtesans vil det være muligt at opstarte eller henvise til behandling, der kan forbedre lugtesansen.

Her kan du læse mere:

Du kan læse mere om mulig udredning og behandling på ambulatoriet i Holstebro:

https://www.vest.rm.dk/afdelinger/ore-nase-halsafdelingen/ny_patienter-og-parorende/ny_ambulatorium/flavour-institute/

Og om deres forskning via dette link:

På denne hjemmeside finder du meget mere om hvad der har betydning på smag:

http://www.smagforlivet.dk/undervisning/folkeskolen/tv%C3%A6rfaglig/baggrundsviden-smagens-fysiologi-og-psykologi/baggrundsartikel

Udarbejdet af ergoterapeuterne Linda-Maria Delgado Grove, Klinik for Tidlig Neurorehabilitering Regionshospitalet Hammel Neurocenter og

Nete Deela Rauhe Harreby privatpraktiserende ergoterapeut, www.ergoterapien.dk, Gistrup 

 

Linda-Maria og Nete er to erfarne ergoterapeuter med mange års erfaring inden for undersøgelse og behandling af personer med dysfagi. Og da vores fagblad “Ergoterapeuten” ikke modtager og publicerer boganmeldelser, så har Linda-Maria og Nete heldigvis valgt at sende deres anmeldelser af bogen til mig.  “Ansigt, mund og svælg”, udkom den 14. august 2020 i en ny og gennemgribende 2. version.   

 

I får her deres anmeldelser:

 

Ergoterapeut Linda-Maria Delgado Grove skriver:

Som ergoterapeut der på daglig basis arbejder med dysfagi er ansigt, mund og svælg en vigtig grundbog i hvordan vi som ergoterapeuter kan være med til at håndtere de problematikker vores patienter står med. Bogen har været et systematisk værktøj i min daglige praksis og som har været medvirkende årsag til at gøre undersøgelse og dysfagi til en ergoterapeutisk kerneydelse i Danmark.

2. udgave overrasker med nye og andre facetter som er en vigtig del af undersøgelsen og behandlingen af dysfagi. I bogens afsnit om ansigtets, mundens og svælgets knogler og muskler i relation til synkning kan man på en overskuelig måde se hvordan disse strukturer har stor betydning for undersøgelse og behandling af dysfagi. Der er lavet skemaer med opdeling af muskel, nerve og funktion som gør redskabet meget brugbart i hverdagen. Derudover inddrager Annette Kjærsgaard F.O.T.T. – algoritmen i bogen på en måde så den bliver inkorporeret i beskrivelserne af undersøgelse og behandling af patienten. Som kliniker kan jeg overskueligt finde vej i den proces det er at undersøge og behandle dysfagi.

Som noget nyt er den tværfaglige indsats et vigtigt element i bogen. Det er så rigtigt set af Annette Kjærsgaard at inddrage og involvere de tværfaglige indsatser i at være opmærksom på dysfagi problematikker. Kun sammen kan vi løfte denne opgave.

Til slut skal nævnes hvordan Annette har fået alle undersøgelsesskemaerne ført ind i den digitale verden. De er nu tilgængelige digitalt og kan derfra direkte anvendes og overføres til patientens journal. Dette gør arbejdsprocessen let og gør materialet levende.

En rigtig flot opdatering af ansigt, mund og svælg med mange nye men væsentlige facetter. Den fortjener en gennemlæsning for alle der arbejder med dysfagi. God læsning.

 

 

Ergoterapeut Nete Deela Rauhe Harreby skriver:

At kunne spotte og behandle dysfagi kræver en tværfaglig indsats og ikke mindst viden om bl.a. ansigt, mund og svælg . Og netop viden om d isse emner kommer Annette Kjærsgaards bog Ansigt, mund og svælg godt omkring.

Bogen er skrevet i et let og forståeligt sprog, med mange gode tegninger , således alle der vil vide mere , uanset om man er sundhedsfagligt uddannet eller bare nysgerrig på viden sagtens kan læse bogen.

Bogen giver læseren indsigt i de mange problemstillinger , der kan opstå og dermed påvirke et menneske , der har dysfagi og sætter fokus på de færdigheder der skal til under hele aktiviteten “At spise et måltid ”. Bogen er opdelt i små overskuelige kapitler, og efter et endt kapitel, får man lyst til at læse videre. Bogen kan ligeledes bruges som opslagsværk, og hvert kapitel afsluttes med en lille opsummering af hovedpunkter og refleksions spørgsmål , som fungerer godt , både som selv refleksion eller som diskussionsemner i grupper.

Jeg kan varmt anbefale bogen til alle der måtte have interesse for eller vil vide mere om behandler og i min undervisning, hvor jeg har kursister, der spænder fra ikke faglært personale til uddannet sundhedspersonale.

Det Danske Madhus skriver følgende omkring vores samarbejde i december nummereret 2020, som har tema omkring samarbejde på tværs.

Samarbejde med ergoterapeut

 
Det Danske Madhus samarbejder med Annette Kjærsgaard omkring videreudvikling af mad med modificeret konsistens (dysfagi-diæt).

 

Annette er ergoterapeutisk specialist med PhD inden for dysfagi og er ejer af Dysfagiklinikken. Annette formidler grundlæggende viden om dysfagi til fagprofessionelle og til private.

 

Det er altafgørende at dysfagi opdages så tidligt som muligt.
Tegnene på dysfagi kan være forskellige. Nogle er meget tydelige, mens andre kan være skjulte.

 
Hvis du som fagprofessionel arbejder med borgerne, er det vigtigt, at du har kendskab til nogle af de typiske tegn på dysfagi, og véd hvordan du kan handle på dem. Du kan gøre en kæmpe forskel, hvis du har kendskab til nogle af de typiske tegn og ved hvad du skal gøre.

Annette har skrevet en lille let tilgængelig guide, der giver dig bl.a. 5 tegn på dysfagi og hvornår du anbefales at kontakte en ergoterapeut for yderligere udredning af personens synkeproblem.

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at sende Annette en mail til: info@annettekjaersgaard.dk

Guiden kan du hente via nedenstående link.

https://annettekjaersgaard.dk/faa-guide-5-tegn-paa-synkeproblemer/

 

Har du fortsat synkeproblemer efter afsluttet offentligt behandlingstilbud for hoved- og halskræft?

Privat tværfagligt udrednings- og behandlingstilbud er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Stemmeklinik og Dysfagiklinikken

Aarhus stemmeklinik tilbyder nu en systematisk, tværfaglig udredning og behandling af senfølger efter behandling for hoved- og halskræft . Du kan allerede nu kan bestille tid til udredning.

Den første mulige dato er

torsdag den 26. november 2020. 

 

Tilbuddet er målrettet patienter, som har fået synkeproblemer efter afsluttet offentligt behandlingstilbud. Eller som har fået synkeproblemer flere år efter operation eller strålebehandling.

Udredning

Formålet med udredningen er at afdække omfanget af dine synkeproblemer samt vejlede dig til sikker og effektiv spisning.

Der udføres en systematisk og evidensbaseret udredning af synkefunktionen. Undersøgelsen udføres af et tværfagligt team bestående af speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme Malene Sine Rokkjær, ergoterapeutisk specialist med PhD inden for dysfagi Annette Kjærsgaard samt evt. fysioterapeut Birgitta Fog-Poulsen.

Læs mere om den kliniske og instrumentelle udredning her: https://aarhusstemmeklinik.dk/synkeproblemer/

Udredningen afsluttes med en rapport med resultatet af den kliniske og instrumentelle udredning samt anbefalinger og vejledning til evt. fremtidig behandling. Udredningen forventes at vare ca. 45-50 min.

 

Behandling

Det er også muligt at få et efterfølgende behandlingsforløb i Aarhus Stemmeklinik ved privatpraktiserende ergoterapeut Annette Kjærsgaard https://annettekjaersgaard.dk/om-annette/

samt evt. fysioterapeut Birgitta Fogh-Poulsen https://aarhusstemmeklinik.dk/om-os/

Ud fra den indledende udredning kan vi give dig specifik vejledning om måder og metoder til spisning samt evt. manuel behandling i tilfælde af stramning, arvæv, hævelser i munden, svælget eller på halsen efter behandling.

Formålet med behandlingen er at understøtte dig til sikker og effektiv spisning – også i sociale sammenhænge.

Behandlingen kan foregå enten på klinikken i Aarhus, men det er også muligt at understøtte nogle behandlingsforløb via online behandlinger, så du kan træne hjemmefra med vejledning fra os.

 

Kontrol

Kontrol aftales efter behov. Kontrollen består af en ny klinisk og instrumentel undersøgelse ved speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme Malene Sine Rokkjær og ergoterapeutisk specialist med PhD inden for dysfagi Annette Kjærsgaard med henblik på effekten af behandlingen og en status på den aktuelle synkefunktion.

Efter den afsluttende undersøgelse udarbejdes en rapport med resultatet af den kliniske og instrumentelle undersøgelse samt anbefalinger for fremtidig træning og spisning samt evt. genundersøgelse.

Den afsluttende kontrol forventes at vare ca. 45-50 min.

 

Priser og tidsbestilling

Aarhus Stemmeklinik er en privat klinik baseret på egenbetaling. Har du en privat sundhedsforsikring, kan du tage kontakt til dit forsikringsselskab med henblik på, om de dækker din behandling i Aarhus Stemmeklinik.

Du kan se priser og bestille en tid her: https://aarhusstemmeklinik.dk/priser/

I dag skal du møde Carsten Jensen Kraft. Han er ledende terapeut ved Vejlefjord Rehabilitering, som er et rehabiliteringscenter for børn, unge og voksne, der oplever funktionsnedsættelse i forbindelse med hjerneskade, langtidssygdom eller operation.

Han fortæller i denne case-story om oplevelsen af det tredages tværfaglige kursus i dysfagi, som hedder “Klar-parat-start” og hvor vi allerede under kurset starter på implementeringen af den nye viden og kommer frem til, hvad er næste udviklingstrin for institutionen i relation til dysfagi.

 

Carsten Jensen Kraft – ledende terapeut Vejlefjord Rehabilitering

 

Baggrunden for et kursus

 

“Vi var et sted, hvor vi havde brug for noget ekstern konsulentbistand på højt specialiseringsniveau – det fandt vi hos dig. I vores dialoger præsenterede du yderligere muligheder – tværfagligt kursus – det faldt helt i med, at det er en del af vores udviklingstrin, at sikre det tværfaglige samarbejde – den tværfaglige indsats omkring dysfagi.

Vi havde brug for, at flere folk havde dette (dysfagi, red.) her som en basisviden. Herunder at flere forskellige faggrupper har denne viden. Dysfagi er blevet et tydeligere og større fokus end det var tidligere. Ændring af målgruppen har tydeliggjort, at vi er pinedød nødt til at blive stærkere på dette her felt.”

 

Det kursus, som blev afholdt på Vejlefjord var kurset “Klar-parat-start” – et forløb over 3 dage fordelt over en tidsperiode på knap 2 måneder.

 

Forløbet består af 3 moduler: 

  • En kursusdag (modul 1)
  • En obvervationsdag, hvor jeg kommer ud og interviewer udvalgte fagprofessionelle (modul 2)
  • En kursusdag mere (modul 3)

 

Kursisterne vil efterfølgende have:

 

Viden om:

  • Dysfagi
  • Normal synkefunktion
  • Hvilke borgere er i risiko for dysfagi
  • Konsekvenserne af dysfagi
  • Tegn på en borger har dysfagi
  • Mad og drikke med modificeret konsistens (dysfagidiæt)

 

Færdigheder til:

  • Opsporing af dysfagi
  • Hvornår henvise til ergoterapeutisk undersøgelse
  • Understøttelse af gode rammer for måltidet
  • Understøttelse af korrekt hoved- og siddestilling under måltidet
  • Mundhygiejne til borgere med dysfagi

 

Institutionen vil få:

  • Understøttelse af tværfaglige færdigheder, muligheder og motivation for udvikling og start på implementering af en fremtidig tværfaglig tilgang til dysfagi på institutionen.
  • Skabelon til et fremtidigt tværfagligt introduktionsprogram omkring dysfagi for nye medarbejdere på institutionen.
  • Hotline inden for en måned efter kurset til understøttelse af implementeringen på institutionen.

Vejlefjord Rehabilitering fik uddannet 48 ansatte på dette kursus, hvor modul 1+ 2 består af 3 timer med max. 24 deltagere og dette modul gentages på første dagen, så der uddannes 2 x 24 deltagere på første og tredje dag.

 

Klart udbytte af kursusforløbet

 

Efter forløbet, har Carsten Jensen Kraft set mange resultater:

“Det var for mig og se et veldisponeret kursus med et stærkt fokus på specialisering, men også et stærkt fokus på flere fagligheder og samarbejde. Og på den måde et fokus på, at det er en bred indsats der skal til her. Det var også nogle af de felter, som gjorde det let at se, at dette kursus kunne passe til os.”

 

Andre gode take-aways fra kurset har været:

 

  • At folk oplevede det som gode kurser, inspirerende kurser og netop noget de havde lyst til at gå ud og ændre på med det samme
  • Oplevelse af et kursus, der fordrer noget bagefter; Nogen vil kunne gå ud og ændre praksis med det samme
  • Nedsættelse af en tværfaglig dysfagigruppe
  • Et mere tydeligt fællesvidensgrundlag
  • Øget forståelsen og interessen for dysfagi, som også inkluderer mundhygiejne og ernæring
  • Gejst i det tværfaglige samarbejde

 

 

Din institution kan også opnå fælles faglig viden om dysfagi

 

Vil du også som Karsten og Mette, som jeg skrev om forleden, sikre dig, at både du, dine kollegaer og de forskellige faggrupper på din arbejdsplads/institution opnår en fælles viden om dysfagi, så læs mere om mine tværfaglige kurser i dysfagi og kontakt mig gerne for en dialog om tilpasning af kurser til jer.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Bedste hilsner fra Annette

Jeg holder kurser i hele landet og på mange forskellige institutioner og bosteder. Alle kurser tilrettelægges, så de passer ind i den pågældende arbejdsplads-/institutions hverdag.

 

Kursus på Fårevejle Kirkebo

 

Et af de steder, jeg har afholdt kursus i 2020 er på Bo- og udviklingshuset Fårevejle Kirkebo, som er et bosted for unge og voksne med fysiske handicaps, udviklingshæmning og neuropsykiatriske diagnoser.

Baggrunden for at Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD, på Fårevejle Kirkebo valgte at kontakte mig og bestille et kursus, beskriver hun her:

 

Vi havde fokus på dysfagi, men havde ikke kompetencerne i huset i forhold til synkeproblematikker – og kunne se, at vi fik flere og flere borgere, der havde problematikker eller som kunne få det. Der var flere (blandt personalet, red.) der i forbindelse med deres kompetenceudviklingsplaner og MUS-samtaler, ønskede noget mere viden”. 

 

Spot på dysfagi

 

Mette Holst kontakte mig, og i fællesskab dialog tilrettelagde vi det tværfaglige dysfagikursus “Spot dysfagi og understøt sikker og effektiv synkning” for alt det fastansatte personale på Fårevejle Kirkebo. Et vigtigt kriterie for kurset var, at flere faggrupper kunne deltage.

Dette er også en anbefaling fra min side, da de bedste resultater opstår, når alle faggrupper på en insitution har et fælles vidensgrundlag.

 

“Du er en af de få der appellerede til det tværfaglige. Man kan jo sagtens lave et kursus for assistenter og sygehjælpere og have det sundhedsfaglige blik på det. Men det (er vigtigt, red.), at have helhedsblikket – fortælle Mette Holst.

 

Praksisnær holdundervisning

 

Kurset var tilrettelagt som et 6-timers kursus med praksisnær holdundervisning for personalet på institutionen. Faglig direktør, Mette Holst opsummerer kursusdagen således:

 

“Vi har ikke haft kompetencerne til at opspore og risikovurdere i samme omfang som vi har nu efter dit kursus. Især er det tydeligt, at HELE personalegruppen tager initiativ og handler, når de ser synkeproblemer. Personalet har mere konkret viden og derfor flere handlemuligheder, som de kan og tør bruge i konkrete situationer.”

 

Udover dette har institutionen efter kurset:

 

  • mere fokus på dysfagi i forbindelse med kæbegreb, mundpleje, tandbørstning
  • fået alle de direkte tegn på dysfagi ind i vores dokumentationssystem
  • igangsat screeningsprojekt af borgere, der udviser begyndende eller skjulte tegn på dysfagi
  • udarbejdet laminerede bordkort med spiseinformation på bagsiden hos de beboere, der udviser tegn på dysfagi
  • givet mulighed for, at flere borgere har fået lov til at spise med fingrene og selv føre maden til munden, da det har positiv indvirkning på synkeprocessen
  • en fælles opgave, hvor flere observerer og ved hvad de skal kigge efter i forhold til dysfagi
  • fået en mere kvalificeret indsats i opsporing af dysfagi
  • iværksat hurtigere kontakt til ergorerapeut i tilfælde af mistanke om dysfagi, da de nu ved, hvad de skal være opmærksomme på

 

Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD (pædagogisk diplom) Fårevejle Kirkebo.

 

Fokus på den fælles faglig samtale om dysfagi

 

Mette Holst siger om kurset i sin helhed:

 

Det har gives os det vi forventede. Den fælles faglige samtale i hele huset er så vigtig og givende, for hver enkelt medarbejder og fagperson må ofte gå en lille smule på kompromis med deres egen faglighed, fordi de gennem samtale med kolleger, får forståelsen af, at lige i dag er det måske en sundhedsproblematik, en pædagogisk opgave, eller en praktisk udfordring der har 1. prioritet.”

 

Skal din institution også opkvalificere viden, færdigheder og kompetencer indenfor dysfagi – så kontakt mig for en samtale om dysfagikurser

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Bedste hilsner fra Annette

P.S.: Læs også om Vejlefjord Rehabilitering, der fik fælles faglig viden om dysfagi

Dette indlæg er skrevet med ikke lægefaglige øjne, men set ud fra mere end 30 års klinisk ergoterapifaglig praksis med undersøgelse og behandling af borgere med dysfagi i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle samt en Ph.d. indenfor dysfagi.

 

Årsager til dysfagi

Dysfagi defineres traditionelt i den medicinske verden som synkebesvær. Dysfagi stammer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein” betyder spise. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange sygdomme og tilstande. Dysfagi kan skyldes medfødte f.eks. efter muskelsvind, cerebral parese)eller erhvervede skader f.eks. efter hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, Sklerose, Parkinson, som f.eks. skader i de muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion. Anatomiske forandringer i de strukturer i mund, svælg og lunger  f.eks. efter KOL, hoved-hals-kræft), der er relateret til tygge- og synkefunktionen. Eller infektioner i mund og svælg f.eks. efter hoved-hals-kræft. MEN det kan også skyldes, at vi bliver ældre og vores muskler bliver slappe (sarkopeni). Desuden ses medicin desværre også som en, ofte overset, årsag til dysfagi  ”drug-induced dysphagia” (1).

Tegn på dysfagi

Indirekte tegn på dysfagi er f.eks. vægttab, hyppig feber, hoste uden for måltiderne, bronkitis /pneumoni, urinvejsinfektion (pga. dehydrering), ændret stemme, halsbrand eller smerter i brystet (2-3).

Direkte tegn på dysfagi under et måltid er f.eks. lang tid om at synke, smerter ved synkning, bange for at synke, bevæger hovedet atypisk ifm. synkning, berører hals/bryst under synket, savler, rømmer sig, hoster, ”kvælning”, vil ikke åbne munden, spytter mad ud, levner mad eller kaster op (2-3).

Konsekvenser af dysfagi

Personer, der har dysfagi, har ofte svært ved at bearbejde maden i munden f.eks. pga. nedsat funktion af tungen, manglende tænder, ikke tilpassede proteser og kan dermed være en større risiko for fejlsynkning af spyt, mad og drikke. Evnen til at rense munden bliver dårligere, derfor er mundhygiejne utrolig vigtig til at beskytte borgerens luftveje. Personen med dysfagi vil være i øget risiko for fejlernæring og dehydrering. Være i øget risiko for at få lungebetændelse, blive skrøbelighed, få andre sygdomme og død. Samt ikke mindst få en nedsat livskvalitet, da f.eks. det at spise sammen med andre ofte bliver vanskeligt.

Hyppigheden af dysfagi

Studie viser, at dysfagi rammer bl.a. 84% af patienterne med Alzheimer’s, op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter, og mere end 60% af ældre på institution (4).

Ældre Sagen beskriver under deres mærkesag ”Besvær med at spise”, at op imod 87% af alle plejehjemsbeboere har synkeproblemer, og at problemet sandsynligvis også er udbredt blandt hjemmeboende ældre personer (5).

 

National klinisk retningslinje omkring øvre dysfagi

Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 ”National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser” (6). Et af de centrale budskaber i denne retningslinjer er en anbefaling som lyder: ”Overvej at tilbyde voksne i høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi”.

Hvordan kan du, som sygeplejerske, SOSU, pædagog eller farmakonom øge dit fokus dysfagi?

Du kan ved dit første møde med borgeren spørge ham/hende, de pårørende eller plejepersonalet, hvordan borgeren synker f.eks. spyt, mad, drikke samt håndtere at skylle munden med vand ifm. med tandbørstning.

Der er fem tegn på dysfagi man, som hjælper, skal være opmærksom på, når borgeren spiser og drikke og det er om vedkommende:

  • Hoster eller rømmer sig
  • Er lang tid om at synke
  • Ændrer stemme
  • Får en rallende vejrtrækning
  • Angiver smerter ved synkning

Spørg desuden til:

  • Om borgeren hyppigt har feber,
  • gentagende lungebetændelser eller har haft et
  • uønsket vægttab.

Hvis du ser 1 eller flere af de 5 tegn, når du eller andre observere borgeren spise og drikke. Eller borgeren/pårørende/hjælpere svarer ja til 1 eller flere af de 3 yderligere spørgsmål. Så bør du henvise denne borger til yderligere udredning for dysfagi hos en ergoterapeut.

Medicin og synkeproblemer

Du skal også være opmærksom på, at hvis en borger ikke kan indtage normal konsistens af mad og drikke, kan det være vanskeligt for vedkommende at synke nogle typer af medicin som f.eks. store pille eller kapsler. Sundhedsprofessionelle antager måske, at borgere med dysfagi ikke kan synke hele tabletter og kapsler og derfor skal ordineres medicinen flydende. Dette er en misforståelse; men indtagelse af medicin til borgere med øvre dysfagi (problemer med at synke før maden kommer i munden, i munden og i svælget) bør være baseret på anbefalinger fra en ergoterapeut. Ergoterapeuten har undersøgt borgerens motoriske og sensoriske funktionsniveau i mund og svælg, og vurderet hvor sikkert og effektivt borgeren synker forskellige konsistenser af mad og drikke. For eksempel kan nogle tyndere flydende medicin øge risikoen for hoste og aspiration hos en borger med dysfagi.

Ud over den kliniske udredning af synkeproblemerne udført af specialuddannet ergoterapeut, så er det også muligt at foretage en instrumentel undersøgelse af synkefunktionen med f.eks. en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES), som i dag kan udføres ambulant på øre-næse-halsafdelingerne på Universitetshospitalerne i Danmark. I forbindelse med FEES, vil det være muligt, at afprøve f.eks. forskellige konsistenser af mad og drikke samt den medicin som er vanskelig at synke og få direkte ”syn for sagen” om kapslen f.eks. lægger sig i svælget og ikke kan fjernes med f.eks. dansk vand. Borgerens egen læge kan henvise til en FEES-undersøgelse.

Kan medicin forbedre synkefunktionen?

Selvom der endnu ikke findes nogen medicin, der specifik kan forbedre synkefunktionen i mund og svælg, så er der flere typer medicin der kan forbedre synkeproblemer forårsaget i spiserøret (nedre dysfagi). Hos nogle patienter med dysfagi efter neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinson, muskelsvind og sklerose kan der ses en forbedring i deres synkefunktion, når de får medicin for deres sygdom (7).

Nogle gange anvendes atropindråber eller køresygeplastre (scopoderm) til patienter med øget spytproduktion f.eks. efter en svær hjerneskade eller sklerose. Bivirkninger til disse typer medicin er nedsat spytproduktion, disse plastre behandler ikke på årsagen til den øgede spytsekretion, men tage kun symptomerne. Derfor anvendes de ofte kun midlertidigt indtil patienten igen er i stand til at synke sit spyt spontant.

Kan medicin forværre synkefunktionen?

Medicin kan desværre også være årsagen til dysfagi (1). Flere forskellige typer medicin f.eks. antidepressive giver bivirkninger som f.eks. mundtørhed (xerostomia). Den nedsatte spytproduktion gør det vanskeligt for patienten at bearbejde maden i munden og initiere synkning (7), hvilket kan være med til at forværre patientens problemer med at synke.

Medicin som anvendes negativt at påvirke nervesystemet og derved påvirke motorisk funktion til nedsættelse af muskulære spændinger i kroppen f.eks. diazepam og baclofen, kan hvis det gives generaliseret, påvirke f.eks. hoste kraften og dermed patientens evne til at beskyttelse sine luftvejene (8).

Tværfaglig viden omkring borgere med dysfagi, der har behov for medicin

Det er vigtigt at pleje- og pædagogiske personale samt bl.a. farmakonomer har viden om f.eks. mad og drikke med modificeret konsistens i forhold til at kunne vejlede personer med dysfagi til den mest sikre og effektive måde at indtage deres medicin, så risikoen for lungebetændelse og kvælning minimeres. For at lette en sikrere synkning og langsom transporttid i mund og svælg, kan medicinen muligvis gives flydende i sonden, som tykkere væsker eller blandes med en fastere konsistens af mad (9). Hvis der skal findes alternativer for f.eks. store piller og kapsler, skal det altid ske i samarbejde med borgerens egen læge og gerne en farmakonom, som kan rådgive omkring medicinhåndtering.

 

Dette blogindlæg er tidligere publiseret på http://medicinservice.dk/?p=586

 

Referencer

Eat-10 (Eating Assessment Tool) bliver i dag anvendt flere steder i kommunerne til at screene borgere for selv-oplevet øvre dysfagi.

 

Tina Hansen og jeg har lige fået publiceret artiklen “Item analysis of the Eating Assessment Tool (EAT-10) by the Rasch model: a secondary analysis of cross-sectional survey data obtained among community-dwelling elders”.

I dette studie finder vi at EAT-10:

  • har en udpræget grad af lofteffekt (dvs. vi fanger ikke alle)
  • fitter ikke en Rasch model (dvs. totalscoren er ikke valid og er ikke en indikator for dysfagi)
  • responsskalaen fungerer ikke monotonisk og der er ikke reliabel.

Så når sensitivitet og specificitet er undersøgt, så giver det ikke nogen mening at anvende totalscoren.

Desuden så er de publicerede studier på diagnostisk præcision af EAT-10 heller ikke overbevisende (Cordier et al, 2017; Kean et al 2018).

Med ovenstående beskrevne viden stiller Tina og jeg så et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte implementering af EAT-10 i dansk praksis. Burde vi i stedet udvikle et validt og reliabelt screeningsredskab for øvre dysfagi som er tilpasset og valideret i en dansk kontekst?

Hvad tænker du, når du læser dette?

 

https://hqlo.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12955-020-01384-2

 

Dette er en orientering til fagprofessionelle, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft

 

Sundhed.dk

Har lanceret en ny platform for fagpersoner, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft. Her er bl.a. et afsnit omkring ergoterapi til undersøgelse af spise- og synkebesvær.

 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/opslag-og-vaerktoejer/rehabilitering-hoved-halskraeft/

 

Jeg repræsentere Ergoterapifagligt Selskab for dysfagi (EFS-dysfagi) i dette netværk i forhold til rehabilitering af borgere med senfølger efter hoved-hals-kræft. Du vil også kunne deltage i dette netværk.

 

Formålet med netværket Smag på livet er:

  • at styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde om den langsigtede rehabilitering og palliation
  • at øge viden om omfanget af senfølgerne over tid og deres betydning for patienterne samt deres pårørende
  • at udvikle og afprøve metoder til at dokumentere, samt understøtte arbejdet med at mindske konsekvenserne af de langsigtede senfølger for patienternes livskvalitet

 

Du kan læse mere om netværket via dette link:

 

https://www.dccc.dk/projekter–netvark/smag-pa-livet—netvark-om-hoved-hals-kraft-med-fokus-pa-senfolger/

Jeg har, i samarbejde med fysioterapeut og forsker Hanne Pallesen fra Hammel Neurocenter, lige fået udgivet den sidste kvalitative artikel med data fra min PhD.

Dette studie beskriver interviews med to patienter, der har skade i hjernestammen, og deres oplevelser af svær dysfagi under indlæggelsen i neurorehabilitering og kort tid efter udskrivelsen.

Du kan her læse en kort beskrivelse af studiet og nederst finder du link til artiklen:

Abstract

Background:

Dysphagia has profound effects on individuals, and living with dysphagia is a complex phenomenon that touches essential areas of life. Dysphagia following a brainstem
stroke is often more severe and the chances of spontaneous recovery are less likely as compared with dysphagia following a hemispheric stroke.

Objective:

To explore how two individuals with brainstem stroke experienced severe dysphagia during their inpatient neurorehabilitation and how they experienced their recovery approximately one month following discharge.

Methods:

An explorative study was conducted to evaluate the first-hand perspective on severe eating difficulties. A qualitative case study was chosen to collect data during two face-to-face
semi-structured interviews. Phenomenological perspectives shaped the interview-process and the processing of data.

Results:

Analysis of the empirical data generated the following main themes regarding experiences of: (i) the mouth and throat; (ii) shared dining; and (iii) recovery and regression related to swallowing-eating-drinking.

Conclusion:

Participants expressed altered sensations of the mouth and throat, which affected their oral intake and social participation in meals. Good support for managing and adapting their problems of swallowing, eating, and drinking in daily activities is essential. Knowledge and skills of professionals in relation to dysphagia is a significant requirement for recovery progress in settings within the municipality.

Keywords: dysphagia; rehabilitation; neurology; qualitative interview; phenomenological design

 

Har du lyst til at læse artiklen, så kan den gratis downloades via dette link:

 

https://www.mdpi.com/2308-3417/5/1/15

Senior F.O.T.T. Instruktør Daniela Jakobsen fra Hvidovre Hospital har i december 2019, i samarbejde med kolleger, udgivet denne artikel:

BACKGROUND:

There is little high-level evidence for the effect of the nonverbal facilitation of swallowing on swallowing ability in the subacute stage of rehabilitation following severe acquired brain injury (ABI).

OBJECTIVE:

To pilot test a randomised controlled trial to determine the effect of an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing on dysphagia.

METHODS:

Ten patients with severe ABI and dysphagia were randomised into two groups at a highly specialised neurorehabilitation clinic.

The intervention group received an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing and the control group received basic care of the face and mouth in addition to treatment as usual for two sessions of 20 minutes per day for three weeks.

Outcomes were Functional Oral Intake Scale (FOIS), Penetration Aspiration Scale (PAS), and electrophysiological swallowing specific parameters (EMBI).

RESULTS:

The intensified intervention was feasible. PAS and FOIS scores improved in both groups, with no differences between groups. The swallowing specific parameters reflected clinically observed changes in swallowing.

CONCLUSIONS:

PAS and FOIS are feasible instruments to measure dysphagia. It is possible and valid to measure swallowing frequency and kinematics using electromyography and bioimpedance. The definitive study should have widened inclusion criteria and optimise intervention timing to maintain patient arousal.

 

Du kan downloade artiklen via dette link

https://content.iospress.com/articles/neurorehabilitation/nre192901?fbclid=IwAR3TRCR6AqtkVjvMJkc_o8vmJq_-LExeB0SLr2OHJijaTE_-2JBJwrIeBcg

Denne besked modtog jeg den 26. februar 2020

 

Kære Dysfagiklinikken

 

Tak for jeres ansøgning om at blive leverandør af genoptræning på avanceret niveau under fritvalgsordningen. Vi har behandlet ansøgningen og er glade for at meddele, at den er blevet godkendt.

 

Godkendelsen er tilknyttet de enkelte sundhedspersoner, som I har oplyst os om i ansøgningen og ikke behandlingsstedet som helhed (som det er tilfældet på basalt niveau). Det betyder, at genoptræningen udelukkende må varetages af netop den behandler, som er godkendt til fagområdet og som har kompetencer og erfaring med borgerens specifikke genoptræningsbehov.

 

Herunder kan I se de behandlere og tilhørende fagområder, som er omfattet af godkendelsen:

 

Annette Kjærsgaard 04 Geriatri                   medicinsk

08 Neurologi                kirurgisk

08 Neurologi                medicinsk

09 Onkologi                 kirurgisk

09 Onkologi                 medicinsk

11 Almen svækkelse   medicinsk

12 Pædiatri neurologi  medicinsk

Formål:

EAT-10 – en hjælp til at udrede synkeproblemer

 

Nye studier stiller spørgsmålstegn ved validiteten af EAT-10

Disse tre undersøgelser har undersøgt, hvor godt EAT-10 passer til Rasch-modellen.

Cordier et al. ( 2017) inkluderede patienter (N = 636) i poliklinikker af dysfagi eller øre-næse-halsklinikker i Italien, Spanien, Sverige og Tyrkiet

Kean et al. (2018) inkluderede patienter (N = 1036), der havde gennemgået en kirurgisk indgriben af cervikal rygsøjle i USA [

Wilmskoetter et al. (2019) inkluderede patienter (N = 127) i en ambulant og poliklinisk klinik i USA

Selvom der vises nogle modstridende resultater, viser alle tre undersøgelser identificerede emner, der ikke bidrager tilstrækkeligt til en latent, unidimensionel variabel (ikke direkte observerbare variabler)

Cordier et al og Kean et al.  finder “considerable floor effects, low reliability and lack of monotonicity of the response scale for several items”

Op til 6 ud af 10 items (spørgsmål i EAT-10) misfitter

Cordier – 6 items misfitter

Keen – 5 items misfitter

Wilmskoetter – 2 items misfitter

Cordier og Keen foreslår, at skalaen (for scoring fra 0-4)  ændres fra 5 point til 3 point (fra 0-2)

 

Jeg holdt den 2. marts 2020 et kort oplæg omkring EAT-10 og disse nyere valideringsstudier af redskabet på Netværk for hoved-hals-kræft og stillede som afslutning på mit oplæg dette spørgsmål:

 

Kan vi, med denne nye viden, anbefale den videre anvendelse af EAT-10 i DK?

 

Kunne vi nøjes med at stille spørgsmålet ”hvad med synkning”….. som beskrevet i studie af Heijnen et al (2016) eller….. skal vi udvikle et dansk redskab til screening af dysfagi – som både kan anvendes til at screene for dysfagi hos borgere med og uden en diagnose?

 

Jeg har ikke svaret.

Har endda været med til at validere den danske oversættelse af EAT-10, men vi bliver heldigvis hele tiden klogere og disse nye studier bidrager til evidensgrundlaget for EAT-10, som jeg mener vi bliver nødt til at tage alvorligt og ikke bare fortsætte, som vi plejer!

 

Artikel i DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK)’s medlemsblad

Jeg deltog i september i DKDK årsmøde 2019 med et frit foredrag. Du får her synopsis for foredraget. Efter årsmødet blev jeg opfordret til at skrive en artikel til DKDK’s medlemsblad. Du finder link til artiklen nederst i dette indlæg.

 

Dysfagi

Problemer med at synke, spise og drikke (dysfagi) er ikke en sygdom, men et symptom som ses i forbindelse med mange sygdomme samt hos ældre borgere. Forskning viser, at op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter rammes af dysfagi og mere end 60% af ældre på institution har dysfagi. Gentagende lungebetændelser, vægttab, social isolation, nedsat livskvalitet og hyppige genindlæggelser er nogle af konsekvenserne af dysfagi. Desuden koster ældre borgere med dysfagi kommunen 33% mere end ældre borgere, som ikke har dysfagi. Forskning viser også, at en af de vigtigste faktorer i håndteringen af dysfagi er et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvilket kan være med til at nedsætte ovenstående konsekvenser i væsentlig grad.

Tværfaglig forståelse

En fælles tværfaglig forståelse for dysfagi kan hjælpe borgere med demens til at spise og drikke mere sikkert og effektivt. Med udgangspunkt i mere end 30 års klinisk- og forskningsmæssig erfaring med dysfagi i Danmark og undervisning af mere end tusind ergoterapeuter er der udviklet et seks timers kursusforløb, hvor formålet er, at der bygges bro mellem de forskellige fag og fagligheder (social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, pædagogiskassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, klinisk diætist, ernæringsassistent, omsorgstandpleje og læge), hvor der bliver skabt en fælles forståelse for dysfagi på den enkelte pleje- og bo enhed. Samt får viden og færdigheder til at opspore dysfagi og hvornår der er behov for at henvise til ergoterapeutisk undersøgelse. Pleje-/pædagogisk personale får på kurset viden om hvad de kan gøre indtil borgeren er blevet undersøgt af en ergoterapeut og hvordan de i dagligdagen kan understøtte den spiseinformation til det tværfaglige personale, som ergoterapeuten har udarbejdet efter den kliniske undersøgelse for dysfagi.

Tværfagligt kursus

Kurset fokuserer også på, at det er vigtigt at pleje-/pædagogisk personale, som er hos borgere med demens, kan understøtte gode rammer for måltidet, korrekt hoved- og siddestilling under måltidet, har viden om mad og drikke med modificeret konsistens og vigtigheden af mundhygiejne samt kan videregive viden om håndtering af dysfagi hos den enkelte borger til f.eks. pårørende. Desuden er det også vigtigt, at personalet har viden om hvornår der er behov for henvisning til en ny ergoterapeutisk undersøgelse.

Det store håb med udvikling af dette kursus er, at disse få timers tværfaglig undervisning af hele institutionens personale vil kunne gøre det muligt at øge livskvaliteten for borgere med demens, ved at personalet bliver i stand til at spotte deres dysfagi og vil kunne understøtte dem i at spise og drikke sikkert og effektivt længst muligt i livet. Så mad forbliver lig med glæde. Desuden er håbet med kurset også at samfundet sparer penge til f.eks. gentagende sygehusindlæggelser.

Her kommer link til min artikel i DemensKoordinatorer i Danmark (DKDK)’s medlemsblad Vinter 2019

https://documentcloud.adobe.com/link/track?uri=urn%3Aaaid%3Ascds%3AUS%3A84d23be8-a505-4506-a23e-34a51330af59

Formål
Vi stiller under kurset skarpt på de to ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.-SAS) og ’McGill Ingestive Skills Assessment’ (MISA).

F.O.T.T.-SAS er en undersøgelse af synkning af sekret, og anvendes som konklusionen på om oralt indtag kan initieres i form af f.eks. terapeutisk spisning.

MISA er et ergoterapeutisk observationsbaseret undersøgelsesredskab til at vurdere voksne klientens evne til sikker, effektiv og selvstændig indtagelse af mad og drikke under et naturligt måltid.

På dette kursus får du mulighed for at imødekomme kravet om at yde en evidensbaseret indsats ved dysfagi.

Målgruppe

  •  Primært ergoterapeuter, der arbejder kommunalt og varetager funktioner inden for almene indsatser til klienter med dysfagi og aktivitetsproblemer ved at synke-spise-drikke (svarende til kompetenceniveau A og B i “Dysfagi og aktivitetsproblemer med synke-spise- drikke: anbefalinger til ergoterapeutisk viden, færdigheder og kompetencer” http://www.etf.dk/aktuelt/nyheder/anbefalinger-paa-dysfagi-omraadet).
  • Ergoterapeuter uden formaliseret efter-/videreuddannelse indenfor dysfagi
  • Kurset retter sig også mod ergoterapeuter, der arbejder regionalt på hospitaler.

Dit udbytte

  •  Viden, færdigheder og kompetencer til at identificere og umiddelbart afhjælpe synke-spiseproblemer hos borgere med øvre dysfagi.
  • At kunne anvende og tolke to ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, Facial-Oral Tract Therapy undersøgelse af synkning af sekret (F.O.T.T.-SAS) og ’McGill Ingestive Skills Assessment’ (MISA).
  • Disse evidensbaserede undersøgelsesredskaber er aktivitetsbaserede og er valideret i Dansk klinisk praksis, og de anvendes systematisk i den kliniske undersøgelse af ansigt, mund og svælg ved øvre dysfagi.
  • På kursusforløbet uddannes du til at benytte undersøgelsesresultaterne fra F.O.T.T.-SAS og MISA som grundlag for interventionsplanlægning med udvalgte kompenserende indsatser ved øvre dysfagi, uden brug af specielle hjælpemidler som fx. brikse, højdeindstillelige borde.
  • Du certificeres i brugen af MISA.

Undervisere
Tina Hansen, lektor, ph.d., ergoterapeutuddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Annette Kjærsgaard, Ergoterapeutisk specialist i neurorehabilitering, ph.d. inden for dysfagi, MScOT, ejer af Dysfagiklinikken

 

Du kan læse mere om kurserne via dette link https://annettekjaersgaard.dk/haandtering-af-dys/

Afholdes på den enkelte institution. Viden og færdigheder om dysfagi bliver formidlet på en nærværende og praksisnær måde, så evidensbaseret viden når helt ud i dagligdagen ved spisebordet.

Primære målgruppe

Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, handicaphjælpere samt andet personale, der skal assistere borger unde måltiderne.

 

Sekundær målgruppe

Ergoterapeuter, sygeplejersker, kliniske diætister, køkkenpersonale, omsorgstandpleje, fysioterapeuter og repræsentanter fra ledelsen på institutionen.

 

Adgangskrav

Der er ingen særlige adgangskrav. Kurserne henvender sig primært til sundhedsprofessionelle uden forudgående specialviden om dysfagi.

 

Spot dysfagi – 3 timers kursus

Kursisterne vil efterfølgende have:

Viden om:

  • Dysfagi
  • Normal synkefunktion
  • Hvilke borgere er i risiko for dysfagi
  • Konsekvenserne af dysfagi
  • Tegn på at en borger har dysfagi

Færdigheder til:

  • Opsporing af dysfagi
  • Hvornår der er behov for at henvise til ergoterapeutisk undersøgelse

 

Understøt, sikker og effektiv synkning – 3 timers kursus

Er en overbygning til kurset “Spot dysfagi”. Kursisterne vil efterfølgende have:

Viden om:

  • Mad og drikke med modificeret konsistens (dysfagidiæt)

Færdigheder til:

  • Understøttelse af gode rammer til måltidet
  • Understøttelse af korrekt hoved- og siddestilling under måltidet
  • Udførelse af mundhygiejne hos borger med dysfagi

 

Du kan læse yderligere om kurserne via dette link https://annettekjaersgaard.dk/about-2-2/

Tænker du ” det vil jeg sørme gerne høre prisen på” så skrive til Annette Kjærsgaard på: info@annettekjaersgaard.dk

Jeg har i foråret indgået kontrakt med Munksgaards Forlag om revision af bogen “Ansigt, mund og svælg” som første gang blev udgivet i 2005 ved FADL’s Forlag.

Bogen er igennem en stor revision, som vil komme til at afspejle “the state of art” inden for dysfagi i Danmark og sidste nye evidens for Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.), som fortsat er grundlaget for bogen.

Den første del indeholder nu mere generel viden omkring dysfagi, så målgruppen for bogen vil forhåbentlig blive noget større end ved den første udgave.

Undersøgelsesskemaerne bliver også revideret og vil fremover ikke indgå i den trykte bog, men man vil, ved køb af bogen, få tilgang til dem og meget mere på en digital platform.

Du får her et lille indblik i kapitlerne, som de ser ud nu efter den første gennemskrivning, men det kan jo nå at ændre sig i løbet af processen.

Titel

Ansigt, mund og svælg – undersøgelse og behandling

Indhold

  • Forord
  • Indledning
  • Dysfagi
  • Aktivitetsproblemer med at synke-spise-drikke og non-verbal kommunikation
  • Opsporing og udredning
  • En tværfaglig tilgang til dysfagi er alfa og omega
  • Facial-Oral Tract Therapy (F.O.T.T.)
  • Den normale synkeproces
  • Muskler i ansigt, mund og svælg
  • Indledning – udredning
  • Forberedelse til undersøgelse af ansigt, mund, svælg & åndedræt
  • Klinisk undersøgelse af mund og svælg
  • Initiering af oralt indtag – terapeutisk spisning
  • Screening af et måltid – undersøgelse
  • Mundstimulering – behandling
  • Modificeret konsistens af mad og drikke – behandling
  • Mundhygiejne til personer med dysfagi – behandling
  • Spiseinformation til personale og pårørende
  • Klinisk undersøgelse og behandling af åndedræt, lyd og stemme
  • Klinisk undersøgelse og behandling af ansigtsudtryk og ansigtsbevægelse

Foreløbig tidsplan

Lige nu er bogen til fagfællebedømmelse frem til slutningen af november, hvor jeg samtidig skal have taget nye foto. Så skal jeg igennem den igen ud fra bedømmernes kommentarer. Bogen skal afleveres til forlagsredaktøren primo januar 2020. Derefter arbejder forlaget med bogen og jeg får den nok to til tre gange mere inden den er klar til udgivelse. Hvis alt går som planlagt, så skulle bogen gerne være klar til udgivelse før sommerferien 2020.

Som det fremgår af ovenstående, så er det et rimelig stort arbejde at revidere en 14 år gammel bog. Men jeg ser frem til den er klar til udgivelse og vil forsøge at holde jer lidt orienteret undervejs.

 

Helle Dreier fra Siddestillingskompagniet og jeg mødtes den 26. marts  2019 til et  siddestillingseksperimentarium.

Målet var, at sætte vores fagligheder i spil ift problemstillingen med at mange personer med dysfagi sidder i sengen og spiser.

Vi havde fokus på forebyggelse af tryksår samt på fremadkippet bækken og en lang nakke, som vigtige forudsætninger for synkning af mad og drikke.

Materialer

Vi anvendte lejringsmaterialer, som er let tilgængelige. Her anvendte vi: dyne + pude ved knæ/under numsen; sammerullet håndklæde ved smilehullerne; stort badehåndklæde sammenrullet op langs rygsøjlen og i nakken. Spilerdugen var kun til illustration. Tre-delt el-dreven plejeseng.

Metode

1) håndklæderne placeres bag ryggen – rul dem godt sammen
2) dyne + pude placeres ved knæ/godt op under numsen
3) sengen køres max op ved benene
4) sengen køres max op ved overkroppen
5) det øverste af badehåndklædet rulles sammen til understøttelse af en lang nakke

Resultat

Det var muligt at holde bækkenets fremadkippede stilling, hvis sengen blev kørt max op med fleksion til benene og hvis vi var omhyggelige med at få placeret personen nøjagtig, der hvor sengen “knækkede”. I denne stillingen ingen unødige tryk. Men det var ikke muligt at opretholde en lang nakke og hagen ned mod brystet. Når sengen blev kørt op, så nakken havde en optimal stilling, så skete der en fleksion i overkroppen, som langsomt bevirkede at den øvre del af trunkus faldt sammen og derved gav en kort nakke.

Betydning for klinisk praksis

Personer med dysfagi bør ikke spise i sengen, da det ikke er muligt at opnå en optimal siddestilling, som understøtter de normale forudsætninger for et synk dvs fremadkippet bækken og en lang nakke.

Men denne udgangsstilling kan være god f.eks til at foretage klinisk undersøgelse, hvis ikke der er adgang til en behandlingsbriks, men så skal hovedgærdet ikke køres op i maksimal position, som angivet i denne afprøvning.

NB…. badehåndklædet skal rulles fastere sammen end på dette foto