I dag skal du møde Carsten Jensen Kraft. Han er ledende terapeut ved Vejlefjord Rehabilitering, som er et rehabiliteringscenter for børn, unge og voksne, der oplever funktionsnedsættelse i forbindelse med hjerneskade, langtidssygdom eller operation.

Han fortæller i denne case-story om oplevelsen af det tredages tværfaglige kursus i dysfagi, som hedder “Klar-parat-start” og hvor vi allerede under kurset starter på implementeringen af den nye viden og kommer frem til, hvad er næste udviklingstrin for institutionen i relation til dysfagi.

 

Carsten Jensen Kraft – ledende terapeut Vejlefjord Rehabilitering

 

Baggrunden for et kursus

 

“Vi var et sted, hvor vi havde brug for noget ekstern konsulentbistand på højt specialiseringsniveau – det fandt vi hos dig. I vores dialoger præsenterede du yderligere muligheder – tværfagligt kursus – det faldt helt i med, at det er en del af vores udviklingstrin, at sikre det tværfaglige samarbejde – den tværfaglige indsats omkring dysfagi.

Vi havde brug for, at flere folk havde dette (dysfagi, red.) her som en basisviden. Herunder at flere forskellige faggrupper har denne viden. Dysfagi er blevet et tydeligere og større fokus end det var tidligere. Ændring af målgruppen har tydeliggjort, at vi er pinedød nødt til at blive stærkere på dette her felt.”

 

Det kursus, som blev afholdt på Vejlefjord var kurset “Klar-parat-start” – et forløb over 3 dage fordelt over en tidsperiode på knap 2 måneder.

 

Forløbet består af 3 moduler: 

  • En kursusdag (modul 1)
  • En obvervationsdag, hvor jeg kommer ud og interviewer udvalgte fagprofessionelle (modul 2)
  • En kursusdag mere (modul 3)

 

Kursisterne vil efterfølgende have:

 

Viden om:

  • Dysfagi
  • Normal synkefunktion
  • Hvilke borgere er i risiko for dysfagi
  • Konsekvenserne af dysfagi
  • Tegn på en borger har dysfagi
  • Mad og drikke med modificeret konsistens (dysfagidiæt)

 

Færdigheder til:

  • Opsporing af dysfagi
  • Hvornår henvise til ergoterapeutisk undersøgelse
  • Understøttelse af gode rammer for måltidet
  • Understøttelse af korrekt hoved- og siddestilling under måltidet
  • Mundhygiejne til borgere med dysfagi

 

Institutionen vil få:

  • Understøttelse af tværfaglige færdigheder, muligheder og motivation for udvikling og start på implementering af en fremtidig tværfaglig tilgang til dysfagi på institutionen.
  • Skabelon til et fremtidigt tværfagligt introduktionsprogram omkring dysfagi for nye medarbejdere på institutionen.
  • Hotline inden for en måned efter kurset til understøttelse af implementeringen på institutionen.

Vejlefjord Rehabilitering fik uddannet 48 ansatte på dette kursus, hvor modul 1+ 2 består af 3 timer med max. 24 deltagere og dette modul gentages på første dagen, så der uddannes 2 x 24 deltagere på første og tredje dag.

 

Klart udbytte af kursusforløbet

 

Efter forløbet, har Carsten Jensen Kraft set mange resultater:

“Det var for mig og se et veldisponeret kursus med et stærkt fokus på specialisering, men også et stærkt fokus på flere fagligheder og samarbejde. Og på den måde et fokus på, at det er en bred indsats der skal til her. Det var også nogle af de felter, som gjorde det let at se, at dette kursus kunne passe til os.”

 

Andre gode take-aways fra kurset har været:

 

  • At folk oplevede det som gode kurser, inspirerende kurser og netop noget de havde lyst til at gå ud og ændre på med det samme
  • Oplevelse af et kursus, der fordrer noget bagefter; Nogen vil kunne gå ud og ændre praksis med det samme
  • Nedsættelse af en tværfaglig dysfagigruppe
  • Et mere tydeligt fællesvidensgrundlag
  • Øget forståelsen og interessen for dysfagi, som også inkluderer mundhygiejne og ernæring
  • Gejst i det tværfaglige samarbejde

 

 

Din institution kan også opnå fælles faglig viden om dysfagi

 

Vil du også som Karsten og Mette, som jeg skrev om forleden, sikre dig, at både du, dine kollegaer og de forskellige faggrupper på din arbejdsplads/institution opnår en fælles viden om dysfagi, så læs mere om mine tværfaglige kurser i dysfagi og kontakt mig gerne for en dialog om tilpasning af kurser til jer.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Bedste hilsner fra Annette

Jeg holder kurser i hele landet og på mange forskellige institutioner og bosteder. Alle kurser tilrettelægges, så de passer ind i den pågældende arbejdsplads-/institutions hverdag.

 

Kursus på Fårevejle Kirkebo

 

Et af de steder, jeg har afholdt kursus i 2020 er på Bo- og udviklingshuset Fårevejle Kirkebo, som er et bosted for unge og voksne med fysiske handicaps, udviklingshæmning og neuropsykiatriske diagnoser.

Baggrunden for at Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD, på Fårevejle Kirkebo valgte at kontakte mig og bestille et kursus, beskriver hun her:

 

Vi havde fokus på dysfagi, men havde ikke kompetencerne i huset i forhold til synkeproblematikker – og kunne se, at vi fik flere og flere borgere, der havde problematikker eller som kunne få det. Der var flere (blandt personalet, red.) der i forbindelse med deres kompetenceudviklingsplaner og MUS-samtaler, ønskede noget mere viden”. 

 

Spot på dysfagi

 

Mette Holst kontakte mig, og i fællesskab dialog tilrettelagde vi det tværfaglige dysfagikursus “Spot dysfagi og understøt sikker og effektiv synkning” for alt det fastansatte personale på Fårevejle Kirkebo. Et vigtigt kriterie for kurset var, at flere faggrupper kunne deltage.

Dette er også en anbefaling fra min side, da de bedste resultater opstår, når alle faggrupper på en insitution har et fælles vidensgrundlag.

 

“Du er en af de få der appellerede til det tværfaglige. Man kan jo sagtens lave et kursus for assistenter og sygehjælpere og have det sundhedsfaglige blik på det. Men det (er vigtigt, red.), at have helhedsblikket – fortælle Mette Holst.

 

Praksisnær holdundervisning

 

Kurset var tilrettelagt som et 6-timers kursus med praksisnær holdundervisning for personalet på institutionen. Faglig direktør, Mette Holst opsummerer kursusdagen således:

 

“Vi har ikke haft kompetencerne til at opspore og risikovurdere i samme omfang som vi har nu efter dit kursus. Især er det tydeligt, at HELE personalegruppen tager initiativ og handler, når de ser synkeproblemer. Personalet har mere konkret viden og derfor flere handlemuligheder, som de kan og tør bruge i konkrete situationer.”

 

Udover dette har institutionen efter kurset:

 

  • mere fokus på dysfagi i forbindelse med kæbegreb, mundpleje, tandbørstning
  • fået alle de direkte tegn på dysfagi ind i vores dokumentationssystem
  • igangsat screeningsprojekt af borgere, der udviser begyndende eller skjulte tegn på dysfagi
  • udarbejdet laminerede bordkort med spiseinformation på bagsiden hos de beboere, der udviser tegn på dysfagi
  • givet mulighed for, at flere borgere har fået lov til at spise med fingrene og selv føre maden til munden, da det har positiv indvirkning på synkeprocessen
  • en fælles opgave, hvor flere observerer og ved hvad de skal kigge efter i forhold til dysfagi
  • fået en mere kvalificeret indsats i opsporing af dysfagi
  • iværksat hurtigere kontakt til ergorerapeut i tilfælde af mistanke om dysfagi, da de nu ved, hvad de skal være opmærksomme på

 

Mette Holst, Faglig Direktør, Sygeplejerske, PD (pædagogisk diplom) Fårevejle Kirkebo.

 

Fokus på den fælles faglig samtale om dysfagi

 

Mette Holst siger om kurset i sin helhed:

 

Det har gives os det vi forventede. Den fælles faglige samtale i hele huset er så vigtig og givende, for hver enkelt medarbejder og fagperson må ofte gå en lille smule på kompromis med deres egen faglighed, fordi de gennem samtale med kolleger, får forståelsen af, at lige i dag er det måske en sundhedsproblematik, en pædagogisk opgave, eller en praktisk udfordring der har 1. prioritet.”

 

Skal din institution også opkvalificere viden, færdigheder og kompetencer indenfor dysfagi – så kontakt mig for en samtale om dysfagikurser

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Bedste hilsner fra Annette

P.S.: Læs også om Vejlefjord Rehabilitering, der fik fælles faglig viden om dysfagi

Dette indlæg er skrevet med ikke lægefaglige øjne, men set ud fra mere end 30 års klinisk ergoterapifaglig praksis med undersøgelse og behandling af borgere med dysfagi i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle samt en Ph.d. indenfor dysfagi.

 

Årsager til dysfagi

Dysfagi defineres traditionelt i den medicinske verden som synkebesvær. Dysfagi stammer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein” betyder spise. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange sygdomme og tilstande. Dysfagi kan skyldes medfødte f.eks. efter muskelsvind, cerebral parese)eller erhvervede skader f.eks. efter hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, Sklerose, Parkinson, som f.eks. skader i de muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion. Anatomiske forandringer i de strukturer i mund, svælg og lunger  f.eks. efter KOL, hoved-hals-kræft), der er relateret til tygge- og synkefunktionen. Eller infektioner i mund og svælg f.eks. efter hoved-hals-kræft. MEN det kan også skyldes, at vi bliver ældre og vores muskler bliver slappe (sarkopeni). Desuden ses medicin desværre også som en, ofte overset, årsag til dysfagi  ”drug-induced dysphagia” (1).

Tegn på dysfagi

Indirekte tegn på dysfagi er f.eks. vægttab, hyppig feber, hoste uden for måltiderne, bronkitis /pneumoni, urinvejsinfektion (pga. dehydrering), ændret stemme, halsbrand eller smerter i brystet (2-3).

Direkte tegn på dysfagi under et måltid er f.eks. lang tid om at synke, smerter ved synkning, bange for at synke, bevæger hovedet atypisk ifm. synkning, berører hals/bryst under synket, savler, rømmer sig, hoster, ”kvælning”, vil ikke åbne munden, spytter mad ud, levner mad eller kaster op (2-3).

Konsekvenser af dysfagi

Personer, der har dysfagi, har ofte svært ved at bearbejde maden i munden f.eks. pga. nedsat funktion af tungen, manglende tænder, ikke tilpassede proteser og kan dermed være en større risiko for fejlsynkning af spyt, mad og drikke. Evnen til at rense munden bliver dårligere, derfor er mundhygiejne utrolig vigtig til at beskytte borgerens luftveje. Personen med dysfagi vil være i øget risiko for fejlernæring og dehydrering. Være i øget risiko for at få lungebetændelse, blive skrøbelighed, få andre sygdomme og død. Samt ikke mindst få en nedsat livskvalitet, da f.eks. det at spise sammen med andre ofte bliver vanskeligt.

Hyppigheden af dysfagi

Studie viser, at dysfagi rammer bl.a. 84% af patienterne med Alzheimer’s, op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter, og mere end 60% af ældre på institution (4).

Ældre Sagen beskriver under deres mærkesag ”Besvær med at spise”, at op imod 87% af alle plejehjemsbeboere har synkeproblemer, og at problemet sandsynligvis også er udbredt blandt hjemmeboende ældre personer (5).

 

National klinisk retningslinje omkring øvre dysfagi

Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 ”National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser” (6). Et af de centrale budskaber i denne retningslinjer er en anbefaling som lyder: ”Overvej at tilbyde voksne i høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi”.

Hvordan kan du, som sygeplejerske, SOSU, pædagog eller farmakonom øge dit fokus dysfagi?

Du kan ved dit første møde med borgeren spørge ham/hende, de pårørende eller plejepersonalet, hvordan borgeren synker f.eks. spyt, mad, drikke samt håndtere at skylle munden med vand ifm. med tandbørstning.

Der er fem tegn på dysfagi man, som hjælper, skal være opmærksom på, når borgeren spiser og drikke og det er om vedkommende:

  • Hoster eller rømmer sig
  • Er lang tid om at synke
  • Ændrer stemme
  • Får en rallende vejrtrækning
  • Angiver smerter ved synkning

Spørg desuden til:

  • Om borgeren hyppigt har feber,
  • gentagende lungebetændelser eller har haft et
  • uønsket vægttab.

Hvis du ser 1 eller flere af de 5 tegn, når du eller andre observere borgeren spise og drikke. Eller borgeren/pårørende/hjælpere svarer ja til 1 eller flere af de 3 yderligere spørgsmål. Så bør du henvise denne borger til yderligere udredning for dysfagi hos en ergoterapeut.

Medicin og synkeproblemer

Du skal også være opmærksom på, at hvis en borger ikke kan indtage normal konsistens af mad og drikke, kan det være vanskeligt for vedkommende at synke nogle typer af medicin som f.eks. store pille eller kapsler. Sundhedsprofessionelle antager måske, at borgere med dysfagi ikke kan synke hele tabletter og kapsler og derfor skal ordineres medicinen flydende. Dette er en misforståelse; men indtagelse af medicin til borgere med øvre dysfagi (problemer med at synke før maden kommer i munden, i munden og i svælget) bør være baseret på anbefalinger fra en ergoterapeut. Ergoterapeuten har undersøgt borgerens motoriske og sensoriske funktionsniveau i mund og svælg, og vurderet hvor sikkert og effektivt borgeren synker forskellige konsistenser af mad og drikke. For eksempel kan nogle tyndere flydende medicin øge risikoen for hoste og aspiration hos en borger med dysfagi.

Ud over den kliniske udredning af synkeproblemerne udført af specialuddannet ergoterapeut, så er det også muligt at foretage en instrumentel undersøgelse af synkefunktionen med f.eks. en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES), som i dag kan udføres ambulant på øre-næse-halsafdelingerne på Universitetshospitalerne i Danmark. I forbindelse med FEES, vil det være muligt, at afprøve f.eks. forskellige konsistenser af mad og drikke samt den medicin som er vanskelig at synke og få direkte ”syn for sagen” om kapslen f.eks. lægger sig i svælget og ikke kan fjernes med f.eks. dansk vand. Borgerens egen læge kan henvise til en FEES-undersøgelse.

Kan medicin forbedre synkefunktionen?

Selvom der endnu ikke findes nogen medicin, der specifik kan forbedre synkefunktionen i mund og svælg, så er der flere typer medicin der kan forbedre synkeproblemer forårsaget i spiserøret (nedre dysfagi). Hos nogle patienter med dysfagi efter neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinson, muskelsvind og sklerose kan der ses en forbedring i deres synkefunktion, når de får medicin for deres sygdom (7).

Nogle gange anvendes atropindråber eller køresygeplastre (scopoderm) til patienter med øget spytproduktion f.eks. efter en svær hjerneskade eller sklerose. Bivirkninger til disse typer medicin er nedsat spytproduktion, disse plastre behandler ikke på årsagen til den øgede spytsekretion, men tage kun symptomerne. Derfor anvendes de ofte kun midlertidigt indtil patienten igen er i stand til at synke sit spyt spontant.

Kan medicin forværre synkefunktionen?

Medicin kan desværre også være årsagen til dysfagi (1). Flere forskellige typer medicin f.eks. antidepressive giver bivirkninger som f.eks. mundtørhed (xerostomia). Den nedsatte spytproduktion gør det vanskeligt for patienten at bearbejde maden i munden og initiere synkning (7), hvilket kan være med til at forværre patientens problemer med at synke.

Medicin som anvendes negativt at påvirke nervesystemet og derved påvirke motorisk funktion til nedsættelse af muskulære spændinger i kroppen f.eks. diazepam og baclofen, kan hvis det gives generaliseret, påvirke f.eks. hoste kraften og dermed patientens evne til at beskyttelse sine luftvejene (8).

Tværfaglig viden omkring borgere med dysfagi, der har behov for medicin

Det er vigtigt at pleje- og pædagogiske personale samt bl.a. farmakonomer har viden om f.eks. mad og drikke med modificeret konsistens i forhold til at kunne vejlede personer med dysfagi til den mest sikre og effektive måde at indtage deres medicin, så risikoen for lungebetændelse og kvælning minimeres. For at lette en sikrere synkning og langsom transporttid i mund og svælg, kan medicinen muligvis gives flydende i sonden, som tykkere væsker eller blandes med en fastere konsistens af mad (9). Hvis der skal findes alternativer for f.eks. store piller og kapsler, skal det altid ske i samarbejde med borgerens egen læge og gerne en farmakonom, som kan rådgive omkring medicinhåndtering.

 

Dette blogindlæg er tidligere publiseret på http://medicinservice.dk/?p=586

 

Referencer

Eat-10 (Eating Assessment Tool) bliver i dag anvendt flere steder i kommunerne til at screene borgere for selv-oplevet øvre dysfagi.

 

Tina Hansen og jeg har lige fået publiceret artiklen “Item analysis of the Eating Assessment Tool (EAT-10) by the Rasch model: a secondary analysis of cross-sectional survey data obtained among community-dwelling elders”.

I dette studie finder vi at EAT-10:

  • har en udpræget grad af lofteffekt (dvs. vi fanger ikke alle)
  • fitter ikke en Rasch model (dvs. totalscoren er ikke valid og er ikke en indikator for dysfagi)
  • responsskalaen fungerer ikke monotonisk og der er ikke reliabel.

Så når sensitivitet og specificitet er undersøgt, så giver det ikke nogen mening at anvende totalscoren.

Desuden så er de publicerede studier på diagnostisk præcision af EAT-10 heller ikke overbevisende (Cordier et al, 2017; Kean et al 2018).

Med ovenstående beskrevne viden stiller Tina og jeg så et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte implementering af EAT-10 i dansk praksis. Burde vi i stedet udvikle et validt og reliabelt screeningsredskab for øvre dysfagi som er tilpasset og valideret i en dansk kontekst?

Hvad tænker du, når du læser dette?

 

https://hqlo.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12955-020-01384-2

 

Dette er en orientering til fagprofessionelle, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft

 

Sundhed.dk

Har lanceret en ny platform for fagpersoner, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft. Her er bl.a. et afsnit omkring ergoterapi til undersøgelse af spise- og synkebesvær.

 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/opslag-og-vaerktoejer/rehabilitering-hoved-halskraeft/

 

Jeg repræsentere Ergoterapifagligt Selskab for dysfagi (EFS-dysfagi) i dette netværk i forhold til rehabilitering af borgere med senfølger efter hoved-hals-kræft. Du vil også kunne deltage i dette netværk.

 

Formålet med netværket Smag på livet er:

  • at styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde om den langsigtede rehabilitering og palliation
  • at øge viden om omfanget af senfølgerne over tid og deres betydning for patienterne samt deres pårørende
  • at udvikle og afprøve metoder til at dokumentere, samt understøtte arbejdet med at mindske konsekvenserne af de langsigtede senfølger for patienternes livskvalitet

 

Du kan læse mere om netværket via dette link:

 

https://www.dccc.dk/projekter–netvark/smag-pa-livet—netvark-om-hoved-hals-kraft-med-fokus-pa-senfolger/

Jeg har, i samarbejde med fysioterapeut og forsker Hanne Pallesen fra Hammel Neurocenter, lige fået udgivet den sidste kvalitative artikel med data fra min PhD.

Dette studie beskriver interviews med to patienter, der har skade i hjernestammen, og deres oplevelser af svær dysfagi under indlæggelsen i neurorehabilitering og kort tid efter udskrivelsen.

Du kan her læse en kort beskrivelse af studiet og nederst finder du link til artiklen:

Abstract

Background:

Dysphagia has profound effects on individuals, and living with dysphagia is a complex phenomenon that touches essential areas of life. Dysphagia following a brainstem
stroke is often more severe and the chances of spontaneous recovery are less likely as compared with dysphagia following a hemispheric stroke.

Objective:

To explore how two individuals with brainstem stroke experienced severe dysphagia during their inpatient neurorehabilitation and how they experienced their recovery approximately one month following discharge.

Methods:

An explorative study was conducted to evaluate the first-hand perspective on severe eating difficulties. A qualitative case study was chosen to collect data during two face-to-face
semi-structured interviews. Phenomenological perspectives shaped the interview-process and the processing of data.

Results:

Analysis of the empirical data generated the following main themes regarding experiences of: (i) the mouth and throat; (ii) shared dining; and (iii) recovery and regression related to swallowing-eating-drinking.

Conclusion:

Participants expressed altered sensations of the mouth and throat, which affected their oral intake and social participation in meals. Good support for managing and adapting their problems of swallowing, eating, and drinking in daily activities is essential. Knowledge and skills of professionals in relation to dysphagia is a significant requirement for recovery progress in settings within the municipality.

Keywords: dysphagia; rehabilitation; neurology; qualitative interview; phenomenological design

 

Har du lyst til at læse artiklen, så kan den gratis downloades via dette link:

 

https://www.mdpi.com/2308-3417/5/1/15

Senior F.O.T.T. Instruktør Daniela Jakobsen fra Hvidovre Hospital har i december 2019, i samarbejde med kolleger, udgivet denne artikel:

BACKGROUND:

There is little high-level evidence for the effect of the nonverbal facilitation of swallowing on swallowing ability in the subacute stage of rehabilitation following severe acquired brain injury (ABI).

OBJECTIVE:

To pilot test a randomised controlled trial to determine the effect of an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing on dysphagia.

METHODS:

Ten patients with severe ABI and dysphagia were randomised into two groups at a highly specialised neurorehabilitation clinic.

The intervention group received an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing and the control group received basic care of the face and mouth in addition to treatment as usual for two sessions of 20 minutes per day for three weeks.

Outcomes were Functional Oral Intake Scale (FOIS), Penetration Aspiration Scale (PAS), and electrophysiological swallowing specific parameters (EMBI).

RESULTS:

The intensified intervention was feasible. PAS and FOIS scores improved in both groups, with no differences between groups. The swallowing specific parameters reflected clinically observed changes in swallowing.

CONCLUSIONS:

PAS and FOIS are feasible instruments to measure dysphagia. It is possible and valid to measure swallowing frequency and kinematics using electromyography and bioimpedance. The definitive study should have widened inclusion criteria and optimise intervention timing to maintain patient arousal.

 

Du kan downloade artiklen via dette link

https://content.iospress.com/articles/neurorehabilitation/nre192901?fbclid=IwAR3TRCR6AqtkVjvMJkc_o8vmJq_-LExeB0SLr2OHJijaTE_-2JBJwrIeBcg

Denne besked modtog jeg den 26. februar 2020

 

Kære Dysfagiklinikken

 

Tak for jeres ansøgning om at blive leverandør af genoptræning på avanceret niveau under fritvalgsordningen. Vi har behandlet ansøgningen og er glade for at meddele, at den er blevet godkendt.

 

Godkendelsen er tilknyttet de enkelte sundhedspersoner, som I har oplyst os om i ansøgningen og ikke behandlingsstedet som helhed (som det er tilfældet på basalt niveau). Det betyder, at genoptræningen udelukkende må varetages af netop den behandler, som er godkendt til fagområdet og som har kompetencer og erfaring med borgerens specifikke genoptræningsbehov.

 

Herunder kan I se de behandlere og tilhørende fagområder, som er omfattet af godkendelsen:

 

Annette Kjærsgaard 04 Geriatri                   medicinsk

08 Neurologi                kirurgisk

08 Neurologi                medicinsk

09 Onkologi                 kirurgisk

09 Onkologi                 medicinsk

11 Almen svækkelse   medicinsk

12 Pædiatri neurologi  medicinsk

Formål:

EAT-10 – en hjælp til at udrede synkeproblemer

 

Nye studier stiller spørgsmålstegn ved validiteten af EAT-10

Disse tre undersøgelser har undersøgt, hvor godt EAT-10 passer til Rasch-modellen.

Cordier et al. ( 2017) inkluderede patienter (N = 636) i poliklinikker af dysfagi eller øre-næse-halsklinikker i Italien, Spanien, Sverige og Tyrkiet

Kean et al. (2018) inkluderede patienter (N = 1036), der havde gennemgået en kirurgisk indgriben af cervikal rygsøjle i USA [

Wilmskoetter et al. (2019) inkluderede patienter (N = 127) i en ambulant og poliklinisk klinik i USA

Selvom der vises nogle modstridende resultater, viser alle tre undersøgelser identificerede emner, der ikke bidrager tilstrækkeligt til en latent, unidimensionel variabel (ikke direkte observerbare variabler)

Cordier et al og Kean et al.  finder “considerable floor effects, low reliability and lack of monotonicity of the response scale for several items”

Op til 6 ud af 10 items (spørgsmål i EAT-10) misfitter

Cordier – 6 items misfitter

Keen – 5 items misfitter

Wilmskoetter – 2 items misfitter

Cordier og Keen foreslår, at skalaen (for scoring fra 0-4)  ændres fra 5 point til 3 point (fra 0-2)

 

Jeg holdt den 2. marts 2020 et kort oplæg omkring EAT-10 og disse nyere valideringsstudier af redskabet på Netværk for hoved-hals-kræft og stillede som afslutning på mit oplæg dette spørgsmål:

 

Kan vi, med denne nye viden, anbefale den videre anvendelse af EAT-10 i DK?

 

Kunne vi nøjes med at stille spørgsmålet ”hvad med synkning”….. som beskrevet i studie af Heijnen et al (2016) eller….. skal vi udvikle et dansk redskab til screening af dysfagi – som både kan anvendes til at screene for dysfagi hos borgere med og uden en diagnose?

 

Jeg har ikke svaret.

Har endda været med til at validere den danske oversættelse af EAT-10, men vi bliver heldigvis hele tiden klogere og disse nye studier bidrager til evidensgrundlaget for EAT-10, som jeg mener vi bliver nødt til at tage alvorligt og ikke bare fortsætte, som vi plejer!