Du får her muligheden for at se abstrakten og artiklen bag min præsentation

ABSTRACT

Her kommer den engelske abstract som jeg fik accepteret til konferencen, som skulle have været afviklet i 2020, men som pga. Corona blev udsat til 7. til 9. September 2021. Konferencen afvikles primært virtuelt.

First-hand experience of severe dysphagia following brainstem stroke: two case reports

Annette Kjaersgaard, PhD, Occupational Therapist¹, Hanne Pallesen, PhD, Physiotherapist¹, ¹Hammel Neurorehabilitation Centre and University Research Clinic, Aarhus University, Denmark

Background: Dysphagia has profound effects on individuals, and living with dysphagia is a complex phenomenon that touches essential areas of life. Dysphagia following a brainstem stroke is often more severe and the chances of spontaneous recovery are less likely as compared with dysphagia following a hemispheric stroke.

Purpose: To explore how two individuals with brainstem stroke experienced severe dysphagia during their inpatient neurorehabilitation and how they had recovered approximately one month following discharge.

Method and content: An explorative study was conducted to evaluate the first-hand perspective on severe eating difficulties. A qualitative case study was chosen to collect data during two face-to-face semi-structured interviews. Phenomenological perspectives shaped the interview-process and the processing of data.

Perspectives: Analysis of the empirical data generated the following main themes regarding experiences of: i) the mouth and throat; ii) shared dining; and iii) recovery and regression related to swallowing-eating-drinking. Participants expressed altered sensations of the mouth and throat, which affected their oral intake and social participation in meals. Good support for managing and adapting their problems of swallowing, eating, and drinking in daily activities is essential. Knowledge and capabilities of professionals in relation to dysphagia is a significant requirement for recovery progress.

Keywords: Neurorehabilitation, Qualitative interview, Phenomenological design, Deglutition disorder

Data fra den kvalitative del af min PhD er bl.a. publiceret i to artikler (2020, 2017). Det er resultaterne fra den sidste artikler fra 2020, som præsenteres på konferencen.

2020

Klik på disse linjer og du får adgang til fuldtekst artikel fra 2020, som er i open access dvs. du kan hente den uden at skulle betale

2017

Klik på disse linjer og du får adgang til fuldtekst artiklen fra 2017, som også kan hentes gratis

Du kan læse om konferencen via dette link

TOTALCUP

Målgruppen for glasset/koppen Totalcup er personer, der har problemer med at drikke pga. dysfagi.

Totalcup er udviklet med det formål, at den skal være med til at nedsætte personens risiko for fejlsynkning samt øge vedkommendes selvstændighed i relation til at kunne drikke selv.

Udviklet af

Totalcup er udviklet af den hollandske ergoterapeut/iværksætter Stefanie Van Hasselt, som ejer firmaet Total Innovation B.V. Stefanie har mange års erfaring i klinisk praksis med undersøgelse og behandling af personer med dysfagi. Hun har udviklet denne kop med udgangspunkt i egne kliniske erfaringer samt den eksisterende forskningsmæssige viden på området.

Totalcup

• Har en indsats, der doserer mængden af væske med 15 eller 20 ml
• Har en normal drikkekant
• Kan anvendes uden håndtag og med et eller begge håndtag
• Kan anvendes af børn og voksne
• Tåler både kolde og varme drikke
• Tåler mikroovn, opvaskemaskine og autoklavering

Min vurdering af Totalcup

At den kan dosere væsken, der kommer i munden, er rigtig smart. Det betyder, at personen med dysfagi får kun en slurk på 15 eller 20 ml – afhængig af koppen. Derefter skal koppen ned i neutral position inden den igen kan føres til munden med en ny dosering. Det betyder at mængden er afmålt og det lægger op til en pause, som giver personen tid til at synke en mundfuld før koppen føres til munden igen.

Kanten på koppen lægger op til at personen skal suge væsken ind, som vi normalt gør, når vi drikker. En almindelig tudkop lægger op til at sutte, det gør denne kop ikke. Kanten på Totolcup gør det lettere for personen at omslutte kanten på koppen med sine læber og giver derved personen en bedre forudsætning for at suge væsken ind. Kanten er med til at facilitere den normale synkeproces i den orale fase af synkningen, hvor vi suger ind ved at lukke/omslutte kanten på koppen med læberne og med hjælp af kinderne dannes der et undertryk i munden, som gør det lettere for tungen at transportere væsken tilbage i munden.

Det er også rigtig smart, at låget på koppen kan skrues på, hvilket gør at personen ikke spilder, hvis der er ufrivillige bevægelser, når arm/hånd føres til munden i den præ-orale fase. Når begge håndtag er på koppen, så slutter koppen også tæt og  den kan vendes på hovedet uden af væske løber ud af koppen.

Totalcup kan købes i dansk webshop

Koppen forhandles i den danske webshop Uniqap

Du kan læse mere om Totalcup via ovenstående link. Denne hollandske video, giver en instruktion til Totalcup. Videoen er ganske enkelt at forstå, også selvom den er på hollandsk.

Prisen for totalcup er kr. 460,00

Uniqap kan sendes EAN faktura, hvis der er behov for det.

NB… jeg har fået en kop stillet gratis til rådighed til afprøvning, men har ellers ikke fået betaling for mit blogindlæg med vurdering af Totalcup.

Ergoterapeuter & dysfagi

Som ergoterapeuter, der behandler patienter med dysfagi, er det vigtigt at vi også tage lugtesansen med i vores udredning og behandling af dysfagi.

Ergoterapeuter & senfølger efter Corona

Mistet lugte- og smagssans er også det stærkeste symptom på, at man er smitte med Corona. Så de ergoterapeuter som er med i det tværfaglige team omkring behandling af senfølger efter Corona bør også have viden, færdigheder og kompetencer, der kan udrede og behandle nedsat eller manglende lugtesans.

Lugtesansens betydning

Lugtesansen er en vigtig del af en smagsoplevelse, idet duft udgør 80% af oplevelsen af flavour. Flavour er den samlede oplevelse af alle sanseindtryk (duft, smag, lyd, følelse og syn). Altså den samlede fysiologiske smagsoplevelse, som man får, når man spiser.

Therese Ovesen, overlæge på lugte- og smagssansambulatoriet i Holstebro:

“Det er ikke din smagssans der fortæller, at det er en appelsin, du spiser. Det gør din lugtesans. Din smagssans fortæller bare, om det er surt eller sødt”

Nedsat lugtesans

Mange danskere har nedsat lugtesans (ca. 10%), mens ca. 1% slet ikke har nogen lugtesans. Den hyppigste klage er, at maden ikke længere smager af noget. Dette er, fordi lugtesansen spiller en meget vigtig rolle, når vi spiser. Smagssansen bidrager kun med de fem grundsmage, mens lugtesansen kan registrere mange millioner forskellige dufte.

Årsag til tab af lugtesans

Der kan være mange årsager til tab af lugtesansen. De hyppigste årsager er:

👉 Inflammation i næsen (typisk grundet allergi eller efter influenza/forkølelse)
👉 Hovedtraumer (lugtenerverne er meget sårbart placerede)
👉 Medicin eller stoffer i omgivelserne (mange typer medicin kan nedsætte eller ændre lugtesansen)
👉 Derudover kan man i sjældne tilfælde miste lugtesansen efter operationer (primært næseoperationer) eller grundet ændringer mere centralt i lugtesignalernes vej mod hjernen.

Ved nogle af årsagerne til nedsat lugtesans vil det være muligt at opstarte eller henvise til behandling, der kan forbedre lugtesansen.

Her kan du læse mere:

Du kan læse mere om mulig udredning og behandling på ambulatoriet i Holstebro:

https://www.vest.rm.dk/afdelinger/ore-nase-halsafdelingen/ny_patienter-og-parorende/ny_ambulatorium/flavour-institute/

Og om deres forskning via dette link:

På denne hjemmeside finder du meget mere om hvad der har betydning på smag:

http://www.smagforlivet.dk/undervisning/folkeskolen/tv%C3%A6rfaglig/baggrundsviden-smagens-fysiologi-og-psykologi/baggrundsartikel

Dette indlæg er skrevet med ikke lægefaglige øjne, men set ud fra mere end 30 års klinisk ergoterapifaglig praksis med undersøgelse og behandling af borgere med dysfagi i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle samt en Ph.d. indenfor dysfagi.

Årsager til dysfagi

Dysfagi defineres traditionelt i den medicinske verden som synkebesvær. Dysfagi stammer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein” betyder spise. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange sygdomme og tilstande. Dysfagi kan skyldes medfødte f.eks. efter muskelsvind, cerebral parese)eller erhvervede skader f.eks. efter hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, Sklerose, Parkinson, som f.eks. skader i de muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion. Anatomiske forandringer i de strukturer i mund, svælg og lunger  f.eks. efter KOL, hoved-hals-kræft), der er relateret til tygge- og synkefunktionen. Eller infektioner i mund og svælg f.eks. efter hoved-hals-kræft. MEN det kan også skyldes, at vi bliver ældre og vores muskler bliver slappe (sarkopeni). Desuden ses medicin desværre også som en, ofte overset, årsag til dysfagi  ”drug-induced dysphagia” (1).

Tegn på dysfagi

Indirekte tegn på dysfagi er f.eks. vægttab, hyppig feber, hoste uden for måltiderne, bronkitis /pneumoni, urinvejsinfektion (pga. dehydrering), ændret stemme, halsbrand eller smerter i brystet (2-3).

Direkte tegn på dysfagi under et måltid er f.eks. lang tid om at synke, smerter ved synkning, bange for at synke, bevæger hovedet atypisk ifm. synkning, berører hals/bryst under synket, savler, rømmer sig, hoster, ”kvælning”, vil ikke åbne munden, spytter mad ud, levner mad eller kaster op (2-3).

Konsekvenser af dysfagi

Personer, der har dysfagi, har ofte svært ved at bearbejde maden i munden f.eks. pga. nedsat funktion af tungen, manglende tænder, ikke tilpassede proteser og kan dermed være en større risiko for fejlsynkning af spyt, mad og drikke. Evnen til at rense munden bliver dårligere, derfor er mundhygiejne utrolig vigtig til at beskytte borgerens luftveje. Personen med dysfagi vil være i øget risiko for fejlernæring og dehydrering. Være i øget risiko for at få lungebetændelse, blive skrøbelighed, få andre sygdomme og død. Samt ikke mindst få en nedsat livskvalitet, da f.eks. det at spise sammen med andre ofte bliver vanskeligt.

Hyppigheden af dysfagi

Studie viser, at dysfagi rammer bl.a. 84% af patienterne med Alzheimer’s, op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter, og mere end 60% af ældre på institution (4).

Ældre Sagen beskriver under deres mærkesag ”Besvær med at spise”, at op imod 87% af alle plejehjemsbeboere har synkeproblemer, og at problemet sandsynligvis også er udbredt blandt hjemmeboende ældre personer (5).

National klinisk retningslinje omkring øvre dysfagi

Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 ”National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser” (6). Et af de centrale budskaber i denne retningslinjer er en anbefaling som lyder: ”Overvej at tilbyde voksne i høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi”.

Hvordan kan du, som sygeplejerske, SOSU, pædagog eller farmakonom øge dit fokus dysfagi?

Du kan ved dit første møde med borgeren spørge ham/hende, de pårørende eller plejepersonalet, hvordan borgeren synker f.eks. spyt, mad, drikke samt håndtere at skylle munden med vand ifm. med tandbørstning.

Der er fem tegn på dysfagi man, som hjælper, skal være opmærksom på, når borgeren spiser og drikke og det er om vedkommende:

• Hoster eller rømmer sig
• Er lang tid om at synke
• Ændrer stemme
• Får en rallende vejrtrækning
• Angiver smerter ved synkning

Spørg desuden til:

• Om borgeren hyppigt har feber,
• gentagende lungebetændelser eller har haft et
• uønsket vægttab.

Hvis du ser 1 eller flere af de 5 tegn, når du eller andre observere borgeren spise og drikke. Eller borgeren/pårørende/hjælpere svarer ja til 1 eller flere af de 3 yderligere spørgsmål. Så bør du henvise denne borger til yderligere udredning for dysfagi hos en ergoterapeut.

Medicin og synkeproblemer

Du skal også være opmærksom på, at hvis en borger ikke kan indtage normal konsistens af mad og drikke, kan det være vanskeligt for vedkommende at synke nogle typer af medicin som f.eks. store pille eller kapsler. Sundhedsprofessionelle antager måske, at borgere med dysfagi ikke kan synke hele tabletter og kapsler og derfor skal ordineres medicinen flydende. Dette er en misforståelse; men indtagelse af medicin til borgere med øvre dysfagi (problemer med at synke før maden kommer i munden, i munden og i svælget) bør være baseret på anbefalinger fra en ergoterapeut. Ergoterapeuten har undersøgt borgerens motoriske og sensoriske funktionsniveau i mund og svælg, og vurderet hvor sikkert og effektivt borgeren synker forskellige konsistenser af mad og drikke. For eksempel kan nogle tyndere flydende medicin øge risikoen for hoste og aspiration hos en borger med dysfagi.

Ud over den kliniske udredning af synkeproblemerne udført af specialuddannet ergoterapeut, så er det også muligt at foretage en instrumentel undersøgelse af synkefunktionen med f.eks. en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES), som i dag kan udføres ambulant på øre-næse-halsafdelingerne på Universitetshospitalerne i Danmark. I forbindelse med FEES, vil det være muligt, at afprøve f.eks. forskellige konsistenser af mad og drikke samt den medicin som er vanskelig at synke og få direkte ”syn for sagen” om kapslen f.eks. lægger sig i svælget og ikke kan fjernes med f.eks. dansk vand. Borgerens egen læge kan henvise til en FEES-undersøgelse.

Kan medicin forbedre synkefunktionen?

Selvom der endnu ikke findes nogen medicin, der specifik kan forbedre synkefunktionen i mund og svælg, så er der flere typer medicin der kan forbedre synkeproblemer forårsaget i spiserøret (nedre dysfagi). Hos nogle patienter med dysfagi efter neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinson, muskelsvind og sklerose kan der ses en forbedring i deres synkefunktion, når de får medicin for deres sygdom (7).

Nogle gange anvendes atropindråber eller køresygeplastre (scopoderm) til patienter med øget spytproduktion f.eks. efter en svær hjerneskade eller sklerose. Bivirkninger til disse typer medicin er nedsat spytproduktion, disse plastre behandler ikke på årsagen til den øgede spytsekretion, men tage kun symptomerne. Derfor anvendes de ofte kun midlertidigt indtil patienten igen er i stand til at synke sit spyt spontant.

Kan medicin forværre synkefunktionen?

Medicin kan desværre også være årsagen til dysfagi (1). Flere forskellige typer medicin f.eks. antidepressive giver bivirkninger som f.eks. mundtørhed (xerostomia). Den nedsatte spytproduktion gør det vanskeligt for patienten at bearbejde maden i munden og initiere synkning (7), hvilket kan være med til at forværre patientens problemer med at synke.

Medicin som anvendes negativt at påvirke nervesystemet og derved påvirke motorisk funktion til nedsættelse af muskulære spændinger i kroppen f.eks. diazepam og baclofen, kan hvis det gives generaliseret, påvirke f.eks. hoste kraften og dermed patientens evne til at beskyttelse sine luftvejene (8).

Tværfaglig viden omkring borgere med dysfagi, der har behov for medicin

Det er vigtigt at pleje- og pædagogiske personale samt bl.a. farmakonomer har viden om f.eks. mad og drikke med modificeret konsistens i forhold til at kunne vejlede personer med dysfagi til den mest sikre og effektive måde at indtage deres medicin, så risikoen for lungebetændelse og kvælning minimeres. For at lette en sikrere synkning og langsom transporttid i mund og svælg, kan medicinen muligvis gives flydende i sonden, som tykkere væsker eller blandes med en fastere konsistens af mad (9). Hvis der skal findes alternativer for f.eks. store piller og kapsler, skal det altid ske i samarbejde med borgerens egen læge og gerne en farmakonom, som kan rådgive omkring medicinhåndtering.

Dette blogindlæg er tidligere publiseret på http://medicinservice.dk/?p=586

Referencer

• Balzer KM. Drug-Induced Dysphagia. International Journal of MScare 2000.
• Payne et al Editorial. Dysphagia, dementia and frailty. Journal of Nutrition, Health and Aging 2018; 22(5)562-565.
• Park et al., Prevalence and associated factors of dysphagia in nursing home residents. Geriatric Nursing. 2013: 212-217.
• Rofes L et al. Diagnosis and Management of Oropharyngeal Dysphagia and Its Nutritional and Respiratory Complications in the Elderly” Gastroenterology Research and Practice vol. 2011.
• Ældre Sagen. Besvær med at spise: https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/mad/Fakta/Spise-og-synkebesvaer?scrollto=start (tilgængelig 25.11.2019).
• National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/7E4C638B32204D5F97BCB9805D12C32F.ashx (tilgængelig 10.09.20).
• Logemann JA. Evaluation and treatment of swallowing disorders. PRO-ED, Texas, 1998.
• Tsujimura T, Sakai S, Suzuki T et al. Central inhibition of initiation of swallowing by systemic administration of diazepam and baclofen in anaesthetized rats. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol 312:G498-G507, 2017.
• Barnett N., Parmar P. The Pharmaceutical Journal, August 2016, Vol 297, No 7892, online https://www.pharmaceutical-journal.com/cpd-and-learning/learning-article/how-to-tailor-medication-formulations-for-patients-with-dysphagia/20201498.article?firstPass=false (tilgængelig 10.09.20).