Copyright infringement

Priser

PRISER HOS ANNETTEKJAERSGAARD.DK

 

Nedenstående priser gælder pr. 1. januar 2025 – reguleres en gang om året. 

Indledende samtale

Indledende uforpligtende telefonkonsultation er uden beregning, så kontakt mig endelig for at høre, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig/jer.

Supervision

Online faglig supervision

1.200 kr. ex. moms pr session (45 minutter inklusive forberedelse). ¨
Sker online via ZOOM. 

Supervision på institution

Efter aftale.

Kurser

Halvdagskursus 

3 – 3½ timers varighed: kr. 12.000 ex moms (max 20 deltagere)

Eksklusive transportudgifter med offentlig transport eller egen bil samt overnatning og forplejning.

Heldagskursus

6-7 timers varighed: kr. 20.000 ex moms (max 20 deltagere).

Eksklusive transportudgifter med offentlig transport eller egen bil samt overnatning og forplejning.

Afholdes kurset uden for Jylland/Fyn eller ved tidlig kursusstart med over 1 ½ times transport afregnes også for 1 nats hotelophold samt forplejning aftenen før kurset.

I prisen for kurserne er inkluderet forberedelses-, transport- og undervisningstid. Dertil kommer transportudgifter og evt. bro- og/eller parkeringsafgifter.

Foredrag

Foredrag – Pris efter aftale.

Transportudgifter: Statens højeste kørselstakst, som i 2025 er kr. 3,81 pr. km.

Afbestilling: Se mine handelsbetingelser

Patienter

Hos Dysfagiklinikken kan du få både enkelt-konsultationer og behandlingsforløb inden for dysfagi (øvre og nedre) (alle diagnoser), rehabilitering efter facialis parese (central eller perifer) samt medfødt eller erhvervet hjerneskade.

Dysfagiklinikken har ikke en fysisk klinik, men jeg kommer hjem til dig eller vi kan i nogle tilfælde mødes online.

Som ergoterapeut er jeg, ligesom andre autoriserede sundhedspersoner, forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i mit arbejde. Jeg er, som privatpraktiserende ergoterapeut, forpligtet af og har ansvar for at føre journal over de sundhedsfaglige opgaver, som jeg har udført. Jeg anvender EASYME platformen til bl.a. sikker mailkorrespondance med dig eller til sikker opbevaring af dine journaldata. Alle journaloptegnelser gemmes i 5 år fra sidste notat.

Ergoterapi er ikke dækket af den offentlige sygesikring eller af Sygeforsikringen Danmark. Der kan være mulighed for tilskud til ergoterapi hvis du har en sundhedsforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab og spørg om de dækker ergoterapi. Der kan ligeledes være en mulighed for at søge kommunen om ergoterapi, hvis de ikke selv har de faglige kompetencer til at varetage din genoptræning.

Betaling skal ske umiddelbart efter endt behandling, hvor Dysfagiklinikken fremsender faktura med en betalingsfrist på 8 dage.

Udredning og behandling

Vurdering af behov for ergoterapeutisk indsats

Fremsendelse af f.eks. journalnotater/genoptræningsplan eller andet der skitserer udredning og behandling før denne henvendelse. Der afholdes et telefon-/virtuelt møde med drøftelse af patientens behov for ergoterapeutisk udredning og behandling, og der lægges en plan med mål for et muligt fremtidigt forløb.

Kr. 1.950 for denne vurdering som inkluderer forberedelse, møde samt skriftlig plan med skitsering af forløbet samt et prisoverslag med angivelse af forventet antal timer til behandlingsforløbet.

Opfølgende ergoterapeutisk behandling

Kr. 920 pr. session (50 minutters behandling inklusive forberedelse og journalisering/mailkorrespondance med aftaler for træning)

Træning og behandling af krop, ansigt, mund, svælg og åndedræt f.eks. ansigtets bevægelser og forudsætninger for nonverbal kommunikation, kropsholdning og bevægelse, specifikke oralmotoriske funktioner, åndedræt i relation til synkning og/eller aktivitetsproblemer i forbindelse med måltider eller andet.

Rådgivning, vejledning og supervision af patient/pårørende 

Kr. 950 pr. session (45 minutters vejledning inklusive forberedelse og journalisering/mailkorrespondance med aftaler efter supervisionen) 

Ergoterapeutisk undersøgelse

Undersøgelse af personens evne til sikker, effektiv og selvstændig indtagelse af kost og væske med f.eks. observation af et måltid eller undersøgelsesredskabet ”The McGill Ingestive Skills Assessment (MISA)”.

Og/eller udredning af ansigt, mund og svælg inklusive udredning af ansigtets bevægelser, kropsholdning og bevægelse, kommunikative og kognitive funktioner, visuel- og taktil undersøgelse af motoriske og sensoriske funktioner i munden (kæbe, læber, tunge, kinder, blød gane), svælget (tungeben/strubehoved), åndedrættet samt vurdering af synkefunktionen. Vurdering af kriterier for initiering af oralt indtag med f.eks. F.O.T.T.-SAS.

Udarbejdelse af skriftlige anbefalinger f.eks. spisevejledning, rapport eller specifikt træningsprogram eller andet.

Kr. 2.850 (starter med forberedelse ved gennemgang af f.eks. tidligere journalnotater, som patienten sender til Dysfagiklinikken. Selve udredning tager ca. 1 ½ time – og der udarbejdes efterfølgende journal samt ved behov også en spisevejledning eller et specifikt træningsprogram)

Virtuelle behandlingsforløb

Eksempel på forløb med behandling af facialis parese med f.eks. træning med IQoro mundskærmen, hvor der selvtrænes 3 x ½ minut dagligt i 12 uger. Hvor vi mødes tre gange online i forløbet (45 min varighed hver gang). Der opstilles klare mål for træningen, som evalueres når vi mødes.

Fremsendelse af f.eks. journalnotater/genoptræningsplan eller andet der skitserer udredning og behandling før opstart.

Mødes tre gange online ved start af behandling, igen efter 6 ugers træning og efter 12 uger træning, som afslutning på behandling.

Sker online via ZOOM.

Priseksempel for ovenstående: kr. 3.000 (forberedelse, 3 x online session af ca. 45 min varighed, journalisering hver gang og mulighed for løbende sikker mailkorrespondance under hele forløbet). IQoro mundskærmen indgår ikke i denne pris, men jeg har mulighed for at du kan købe den til en særlig pris).

Virtuel behandling kan også tilpasses andre typer af behandlingsbehov. Kontakt mig gerne for muligheder og prisvurdering.

Transportudgifter

Transportudgifter er til statens højeste kørselstakst, som i 2025 er kr. 3,81 pr. km.

Når behandlingen sker hjemme hos dig, så afregnes kørsels-/transporttid med kr. 475 pr. times kørsel.

Afbud til udredning og behandling

Ved eventuelle afbud bedes du aflyse på tlf. nr. 4041 5092 så hurtigt som muligt.

Hvis jeg modtager et afbud senere end kl. 8.00 den dag, hvor behandlingen eller mødet skal finde sted, faktureres for sessionen. Hvis du har glemt at melde afbud, og jeg er fremmødt, så lægges udgiften til transporten (kørsels-/transporttid) oveni.