Viden om dysfagi
TIL PATIENTER & PÅRØRENDE
Hvad er dysfagi?
Dysfagi er den medicinske betegnelse for fysiske udfordringer med at synke, spise og drikke.
Nogle mennesker har vanskeligt ved at synke specielle typer af mad og drikke; dette kan variere i grader fra let ubehag til slet ikke at kunne synke og måske have behov for en ernæringssonde.
Hvem kan få dysfagi?
Dysfagi ses hos patienter med forskellige diagnoser – både børn og voksne – samt hos en stor del af den ældre befolkning.
Dysfagi er ikke en sygdom, men et symptom som ses ved sygdomme som f.eks.
- Hjerneblødning
- blodprop
- traumatisk hjerneskade
- Parkinson
- Sklerose
- Cerebral Parese
- Udviklingshæmning
- Demens
- Hoved-hals kræft og senfølger efter behandling
- Halsbrand og sure opstød
- Kroniske sygdomme i lungerne.
Desuden udvikler mange ældre dysfagi, hvilket skyldes at vi med alderen taber muskelmasse og muskelstyrke. Jo mere muskelmasse man taber, jo skrøbeligere vil man blive.
Hvor mange får øvre dysfagi?
Øvre dysfagi forstås som funktionsnedsættelser inden maden kommer i munden, i munden og/eller i svælget.
Dysfagi er udbredt hos ældre og rammer cirka hver tredje ældre, der bor i egen bolig; næsten halvdelen af de geriatriske patienter og mere end halvdelen af ældre der bor på plejehjem.
Antallet af personer med øvre dysfagi angives i et internationalt studie til 13,8% (på tværs af diagnoser) hvor der findes en hyppighed på 72,4% hos borgere med demens.
Et dansk studie finder, at 50% af patienterne indlagt på en akut geriatrisk afdeling havde dysfagi. Et andet dansk studie finder, at 77% af ældre >65 år, som bliver hofteopereret, har udfordringer med at synke og spise.
Hvilke konsekvenser har dysfagi?
Dysfagi kan resultere i, at personen spiser og drikke for lidt og dermed kan blive
- under- eller fejlernæret,
- få væskemangel samt
- få komplikationer som: fejlsynkning, udvikling af lungebetændelse og i værste fald kvælning.
Fejlsynkning (aspiration) og kvælning kan opstå som følge af dysfagi. Det kan gøre personen bange for at spise og være med til at reducere hans/hendes glæde ved mad. Hvilket igen kan resultere i at personen spiser for lidt, bliver mere skrøbelig, oftere syg, øget risiko for lungebetændelse med risiko for en tidlig død. Alt dette kan skabe en ond cirkel for en person med dysfagi.
Udfordringer med at tygge- og synke (dysfagi)
Disse udfordringer bliver ofte overset og kan give store vanskeligheder for personen med dysfagi og den nære familie.
En person med dysfagi kan føle at han/hun vække pinlig opmærksomhed ved sociale sammenkomster, hvilke ofte betyder at personen undgår aktiviteter, hvor der serveres mad og drikke.
Af hensyn til personens livskvalitet er det er vigtigt at tage de sociale aspekter alvorligt og forsøge at afhjælpe udfordringerne så hurtigt som muligt.
Den indsats, der skal til for at hjælpe en person, der har vanskeligt ved at tygge- og synke, behøver ikke kræve så meget. Det første vigtige skridt er at personen bliver grundigt undersøgt af en specialuddannet ergoterapeut, som kan målrette behandlingen til lige netop dig og det du gerne vil opnå i relation til aktiviteten at spise og drikke samt deltage i måltider.
En ergoterapeut med specialkompetencer inden for dysfagi har viden, færdigheder og kompetencer til systematisk at:
- Udrede dine udfordringer med at synke-spise-drikke, analysere behov for behandling. En ergoterapeut kan sammen med dig og dine nærmeste opsætte en behandlingsplan, evaluere på behandlingen og opsætte nye mål. Vurdere om der er behov for yderligere instrumentelle undersøgelser af synkefunktionen
- Genoptræne eller vedligeholde dine kropslige funktioner i relation til at kunne synke-spise-drikke sikkert og effektivt samt træne deltagelse i måltider sammen med andre.
- Rådgive dig, dine pårørende og/eller dem der hjælper dig, i relation til hvordan du kan spise og drikke sikkert og effektivt.
- Udarbejde bl.a. en spiseinformation, som vejledning til dig, dine pårørende og/eller dem som hjælper dig i dagligdagen med indkøb, forberedelse, servering og hjælp til at spise og drikke.
Gode råd til dig, som har udfordringer med at synke-spise-drikke
- Hvil gerne inden du skal spise.
- Spis i rolige omgivelser.
- Det er vigtigt at sidde godt på en stabil stol og ind til et stabilt bord.
- Sid opret på stolen med fødder i gulvet, maven ind mod bordkanten og albuerne godt understøttet af bordet.
- Kig ned mod tallerkenen og hold hagen lidt ned mod brystet når du synker.
- Undlad at tale og spise samtidig.
- Spis i dit eget tempo og skynd dig ikke under måltidet.
- Vælg den konsistens af mad og drikke, som du har funktion i mund og svælg til at spise. Få en ergoterapeut til at vejlede dig, hvis ikke du har fået vejledning tidligere.
- Bland ikke forskellige konsistenser på gaffel og ske. Mange personer med dysfagi kan have vanskeligt ved f.eks. øllebrød med mælk ovenpå eller suppe med boller i.
- Tag små mundfulde og tyg maden grundigt.
- Synk efter hver mundfuld inden du tager den næste.
- Vær opmærksom på at din mund skal være tom for mad inden du tager en mundfuld væske. Et fif er at drikke før og efter maden dvs. ikke drikke samtidig med du har mad i munden.
- Bliver du træt af at spise kan du forsøge at spise mindre portioner og så spise oftere. Du kan også tage kontakt med en klinisk diætist, som kan vejlede dig i hvordan du forbereder/hvor du køber mere ernæringstæt mad og drikke.
- Hvis du hoster i forbindelse med måltiderne eller ufrivilligt taber i vægt, så er det vigtigt, at du kontakter en ergoterapeut og bliver udredt for eventuel dysfagi.
- God mundhygiejne er vigtig hvis man har dysfagi. Mærk efter med tungen eller kontroller om der er madrester i munden efter hvert måltid. Børst tænder/rengør munden efter hvert måltid.
Har sammen med en tværfaglig gruppe været med til at beskrive dysfagidiæten, som du finder via dette link:
https://xn--kosthndbogen-xcb.dk/content/dysfagidi%C3%A6t-kost-med-modificeret-konsistens
Citat fra en patient med svær dysfagi, som beskriver fornøjelsen ved at igen at få noget velkendt i munden
Deltagerne forklarede, at det at tygge, synke og spise mad ikke var noget, de havde tænkt over før de fik deres hjerneskade. I den tidlige fase af rehabiliteringsprocessen, er spørgsmålet om ikke at kunne tygge, synke eller spise blev tydeligt, og det ikke at kunne få mad i munden og være nødt til at få mad gennem en sonde, er vanskeligt at acceptere. Når de, efter en længere periode uden mad i munden, genvinder nogle af deres funktioner i mund og svælg, udtrykker de stor glæde ved at få noget velkendt i munden og genkender den positive smagsoplevelse.
En af patienterne siger efter mere end en måned, hvor han kun får mad i en sonde i maven at:
“Den første portion yoghurt var som at få en bedre julemiddag”.
(Kjaersgaard A, Pallesen H. First-Hand Experience of Severe Dysphagia Following Brainstem Stroke: Two Qualitative Cases. Geriatrics (Basel). 2020 Mar 4;5(1):15. doi: 10.3390/geriatrics5010015).
Hvor kan du læse mere om dysfagi?
Kræftens bekæmpelse https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/symptomer/synkebesvaer/
Ugeskrift for læger https://ugeskriftet.dk/videnskab/dysfagi
Dysfagiklinikken https://annettekjaersgaard.dk/videnomdysfagi
Guide: Gode råd til dig, der har udfordringer med at synke-spise-drikke