For nylig blev jeg kontaktet af en udviklingsergoterapeut, som delte en vigtig observation:

“Jeg har spurgt mit netværk af udviklingsergoterapeuter om erfaringer med, at plejepersonale screener for dysfagi og derefter kontakter ergoterapeut ved positive fund. Det, jeg hører, er, at der ikke er den store systematik, og at det mange steder udelukkende er ergoterapeuter, der selv screener. Den eneste metode, jeg hører om, er at plejen anvender en vandtest.”

Et vigtigt spørgsmål – og ikke helt enkelt at svare på i en kort mail. Derfor deler jeg her mine overvejelser, da jeg tror, flere af jer læsere kan være optagede af netop dette.

Hvad siger litteraturen og retningslinjerne?

I min bog “Ansigt, mund og svælg” beskriver jeg en anbefalet diagnostisk strategi i tre trin:

Tidlig opsporing (screening)
Klinisk undersøgelse
Instrumentel undersøgelse

Men der er desværre ingen entydig afgrænsning mellem disse trin i praksis – og ingen bred konsensus om, hvilke symptomer og metoder, der bør anvendes til tidlig opsporing.

Dog er man enige om, at redskaberne skal være:

Systematiske
Let tilgængelige
Gyldige og pålidelige

Screening som en fælles opgave

Det er min klare holdning, at systematisk screening/opsporing af dysfagi er en tværfaglig opgave. Derfor er det vigtigt at vores kolleger i plejen og på det pædagogiske område får den rette viden færdigheder til at kunne spotte tegn på dysfagi og aktivitetsproblemer med at synke, spise og drikke.

I d en nationale kliniske retningslinje for øvre dysfagi fra 2015 fremhæves vigtigheden af tidlig identifikation – også for at forebygge alvorlige komplikationer som f.eks. aspirationspneumoni og underernæring.

🟡 Eksempler på redskaber til screening af dysfagi (alle oversat til dansk):

Vandtest
The Gugging Swallowing Screen (GUSS)
Volume Viscosity Swallow Test (V-VST)
MEOFII
EAT-10 (spørgeskema)
4 QT-DK (spørgeskema)

Disse redskaber er ikke “ergoterapeutiske”, men målrettet frontpersonale – de, der er tættest på borgerne i hverdagen. Der er desværre ingen evidens for, at et redskab er bedre end et andet. Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er, at man bør have en systematisk procedure til opsporing, ikke nødvendigvis noget specifikt redskab. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at nogle redskaber er spørgeskemaer og andre er observationsskemaer.

Screening betyder at man kortlægger om det er en udfordring med at synke eller ikke. En screening afdækker ikke problemets omfang og kan som udgangspunkt ikke danne grundlag for en videre behandlingsplan. Hvis der er en udfordring, så bør den blive afdækket yderligere ved hjælp af en klinisk undersøgelse f.eks. med F.O.T.T.-SAS, som anbefales “Anbefalinger til nationale redskaber til vurdering af funktionsevne – for voksne med erhvervet hjerneskade” fra 2020, som kan danne grundlag for en videre behandlingsplan. Hvis ikke vi kan se nok i den kliniske undersøgelse kan der henvises til en instrumentel undersøgelse af synkefunktionen f.eks. Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES), som kan understøtte behandlingsplanen.

En faglig løftet pegefinger ☝️

Lige nu er der stort fokus på indførelse af systematisk screening for underernæring – og det er helt rigtigt!

OG her vil jeg gerne løfte en faglig finger og sige, at dysfagi bør screenes lige så systematisk som underernæring. De to hænger tæt sammen, og de bør tænkes ind som en integreret del af Tidlige Opsporing af Begyndende Sygdom (TOBS)

Har I en klar procedure?

Når der observeres problemer med at synke, tygge, spise eller drikke – hvad sker der så?

Findes der en klar procedure på din arbejdsplads?
Ved personalet, hvornår og hvordan der henvises til en ergoterapeut med specialviden i dysfagi?
Udarbejder ergoterapeuten en spisevejledning, som systematisk dokumenteres og deles tværfagligt?

Lad os gøre det sammen – systematisk

Vi ser det hver dag: Den ældre, der hoster ved måltider. Barnet, der tygger i evigheder. Borgeren, der ikke spiser op.

Det starter i det små – men det har stor betydning.

👉 Vores fælles indsats gør forskellen

🍽 Uden mad og drikke duer helten ikke 🍽

🔗 Har du brug for sparring, oplæg eller systematik til opsporing af dysfagi? Så skriv gerne og det kan du gøre blot ved gå nederst på siden og sende mig en sikker mail.

🔍 Så – hvad tænker jeg

Jeg tænker, at det vil være så fantastisk hvis plejepersonale og andre faggrupper i front blev i stand til at systematisk at screene/opspore for dysfagi – det kræver naturligvis at de får undervisning med den rette viden, færdigheder og mulighed for løbende vejledning. Den beskrevne procedure for opsporing af dysfagi skal være systematisk, valideret og integreret i det daglige arbejde, og det kræver, at vi som ergoterapeuter tager lederskab for at klæde vores tværfaglige kolleger på til opgaven.

Systematisk opsporing af dysfagi er ikke “nogens” opgave alene – det er en fælles tværfaglig indsats, hvor vi bygger bro mellem vores fagligheder.

👉 Derfor er mit svar til dig – og jer, der spørger:

Ja, lad os arbejde for, at vores pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger får viden og færdigheder til systematisk at spotte tidlige tegn på dysfagi og at de får ejerskab i spisevejledningen.

Det starter med viden – og det starter hos os som ergoterapeuter – selvfølgelig med understøttelse af ledelsen på den enkelte arbejdsplads.

Spot dysfagi i tide – og gør en forskel

Tusindvis af mennesker får hvert år udfordringer med at synke, spise og drikke. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom, der opstår i forbindelse med mange sygdomme og tilstande – særligt hos ældre borgere.

Konsekvenserne kan være alvorlige: Gentagne lungebetændelser, underernæring, social isolation, nedsat livskvalitet og øget risiko for genindlæggelser.

👉 Heldigvis kan vi gøre noget – og det starter med viden. Når frontpersonale får basal, praksisnær viden og færdigheder om dysfagi og aktivitetsproblemer med at synke-spise-drikke, bliver det muligt at:

spotte tidlige tegn
understøtte sikker og effektiv synkning
og reagere rettidigt – så vi forebygger fremfor at behandle

🎯 Kurset “Spot dysfagi og understøt sikker og effektiv synkning”

Jeg kommer ud til jeres arbejdsplads og tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i jeres hverdag og borgernes behov.

Kurset er målrettet frontpersonalet: Social- og sundhedshjælpere, -assistenter, pædagogiske assistenter, pædagoger, handicaphjælpere og andet personale, som assisterer under måltiderne.

🔗 Læs mere og book undervisning her

🎓 E-læring til opsporing af dysfagi

Styrk det tværfaglige teams viden om dysfagi med min praksisnære vidensserie. Serien består af fire korte undervisningsvideoer med refleksionsspørgsmål, der gør det let at omsætte viden til handling i hverdagen.

Velegnet til introduktion og faglig opkvalificering af frontpersonalet i arbejdet med borgere med synke-, spise- og drikkevanskeligheder.

🎬 Se mere og tilmeld jer her