Copyright infringement

Refleksioner og fremtidige mål inden for dysfagi

Jeg har for nylig indvilliget i at skrive et kapitel sammen med ergoterapeut og seniorforsker Tina Hansen om det ergoterapeutiske fokus i den tværfaglige tilgang til dysfagi.

Dette arbejde vil blive en del af en engelsksproget bog og har givet mig anledning til at reflektere over mine tidligere erfaringer og indsigter inden for feltet.

I denne artikel vil jeg dele nogle af de vigtigste indsigter og refleksioner fra min rejse – en rejse, der begyndte med min deltagelse i WFOT-kongressen i Sydney i 2006.

 Dengang præsenterede jeg en poster baseret på data fra min thesis fra Universitetet i Lund. Det arbejde er stadig aktuelt i dag.

Dysfagi: En kompleks udfordring

Er det at arbejde med dysfagi blot et spørgsmål om ernæring og overlevelse? Eller handler det om langt mere end det? 

Allerede i 2006 blev det tydeligt for mig, at undersøgelse og behandling af dysfagi var et nyt og vigtigt fokusområde inden for neurorehabilitering i Danmark.

I de tværfaglige teams, der arbejder med neurorehabilitering, er det ofte sygeplejen der har ansvaret for screening, mens ergoterapeuter står for selve undersøgelsen og behandlingen. 

Min thesis fra 2006 bekræftede, at dysfagi allerede dengang var et ergoterapeutisk specialistfelt, og at den holistiske tilgang fra  F.O.T.T. spillede en central rolle.

Hvad er dysfagi? 

Dysfagi defineres ofte som synkebesvær i tre faser: oral, faryngeal og øsofageal.

Kay Coombes (grundlæggeren af F.O.T.T.) udvidede denne definition med en fjerde fase, den præorale fase, som dækker det, der sker, inden maden kommer i munden.

Den præorale fase rummer mange terapeutiske muligheder for at inddrage personen i dagligdagsaktiviteter som at lave mad og dække bord. 

 

Ergoterapiens unikke rolle

Ergoterapiens tilgang til dysfagi handler ikke kun om at sikre tilstrækkelig ernæring, men også om at fremme deltagelse i meningsfulde aktiviteter. 

Det er gennem disse aktiviteter, at mennesker opretholder deres livskvalitet og sociale relationer. F.O.T.T. tilgangen understøtter denne tilgang ved at fokusere på sammenhængen mellem personen, omgivelserne og aktiviteten

Måltidet som aktivitet

Måltidet er mere end en funktionel handling; det er en social og kulturel begivenhed. 

For mennesker med dysfagi kan måltidet være fyldt med udfordringer, der påvirker deres hverdagsliv og trivsel. 

Behandlingen skal derfor tage højde for både ernæringsmæssige behov samt sociale og kulturelle faktorer.

Biopsykosocial tilgang til dysfagi 

Ergoterapeuter arbejder ud fra en bio-psykosocial tankegang, hvor interaktionen mellem personen, omgivelserne og aktiviteten er central. 

Denne tilgang giver mulighed for at identificere og adressere de faktorer, der kan fremme eller hindre deltagelse i aktiviteter som spisning og socialt samvær. 

Dysfagi ses ikke kun som et medicinsk problem, men som en udfordring, der også involverer kognitive, sociale og kulturelle dimensioner. 

Det er her, ergoterapeutens rolle bliver særligt vigtig. Ved at fokusere på helheden kan vi fremme aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 

Historiske perspektiver og fremtidige mål

At dysfagi er blevet et ergoterapeutisk specialistfelt i Danmark kan skyldes flere faktorer. 

For det første har feltet været ”ingenmandsland”, hvor ingen anden faggruppe har haft det som kerneområde. 

For det andet har F.O.T.T. tilgangen med fokus på det som sker inden maden kommer i munden influerer på det som sker i i munden og senere i svælget og spiserøret. Denne tilgang ligger tæt op ad ergoterapeutiske grundantagelser og arbejdsprocesmodeller. Derfor ser jeg det en naturlig del af den ergoterapeutiske tilgang at arbejde med aktiviteten at spise og drikke samt deltage i måltider. 

Et godt måltid er en multisensorisk oplevelse. Et måltid påvirkes på flere områder bl.a. det fysiologiske (sensoriske) og det adfærdspsykologiske område. Sensorik handler om den påvirkning, mad og drikke har på vores fem sanser: syns-, lugte-, føle- og høresansen. Alt dette har jeg skrevet mere om i et andet blogindlæg.
 
Jeg håber også i fremtiden at kunne bidrage til udviklingen af feltet gennem forskning og praksis. 

Kapitlet, jeg arbejder på sammen med Tina Hansen, er blot ét skridt på vejen.

Lad os dele viden og erfaringer

Jeg håber, at denne artikel kan inspirere jer i jeres arbejde. Hvis I har erfaringer eller perspektiver, som I ønsker at dele, er I meget velkomne til at kontakte mig. Sammen kan vi arbejde for at forbedre aktivitet, deltagelse og livskvalitet for mennesker med dysfagi.

Der er nu gået næsten 20 år, siden jeg udarbejdede  teksten til ovenstående poster. Arbejdet med dysfagi er nu blevet en ergoterapeutisk kerneydelse i Danmark. I de 20 år har flere danske ergoterapeuter gennemført forskning inden for udfordringer med at synke, spise, drikke og måltider. Så vi har allerede bidraget med et videnskabeligt ergoterapeutisk fokus i den internationale litteratur, som ofte er skrevet af logopæder.