Har du fortsat synkeproblemer efter afsluttet offentligt behandlingstilbud for hoved- og halskræft?

Privat tværfagligt udrednings- og behandlingstilbud er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Stemmeklinik og Dysfagiklinikken

Aarhus stemmeklinik tilbyder nu en systematisk, tværfaglig udredning og behandling af senfølger efter behandling for hoved- og halskræft . Du kan allerede nu kan bestille tid til udredning.

Den første mulige dato er

torsdag den 26. november 2020. 

 

Tilbuddet er målrettet patienter, som har fået synkeproblemer efter afsluttet offentligt behandlingstilbud. Eller som har fået synkeproblemer flere år efter operation eller strålebehandling.

Udredning

Formålet med udredningen er at afdække omfanget af dine synkeproblemer samt vejlede dig til sikker og effektiv spisning.

Der udføres en systematisk og evidensbaseret udredning af synkefunktionen. Undersøgelsen udføres af et tværfagligt team bestående af speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme Malene Sine Rokkjær, ergoterapeutisk specialist med PhD inden for dysfagi Annette Kjærsgaard samt evt. fysioterapeut Birgitta Fog-Poulsen.

Læs mere om den kliniske og instrumentelle udredning her: https://aarhusstemmeklinik.dk/synkeproblemer/

Udredningen afsluttes med en rapport med resultatet af den kliniske og instrumentelle udredning samt anbefalinger og vejledning til evt. fremtidig behandling. Udredningen forventes at vare ca. 45-50 min.

 

Behandling

Det er også muligt at få et efterfølgende behandlingsforløb i Aarhus Stemmeklinik ved privatpraktiserende ergoterapeut Annette Kjærsgaard https://annettekjaersgaard.dk/om-annette/

samt evt. fysioterapeut Birgitta Fogh-Poulsen https://aarhusstemmeklinik.dk/om-os/

Ud fra den indledende udredning kan vi give dig specifik vejledning om måder og metoder til spisning samt evt. manuel behandling i tilfælde af stramning, arvæv, hævelser i munden, svælget eller på halsen efter behandling.

Formålet med behandlingen er at understøtte dig til sikker og effektiv spisning – også i sociale sammenhænge.

Behandlingen kan foregå enten på klinikken i Aarhus, men det er også muligt at understøtte nogle behandlingsforløb via online behandlinger, så du kan træne hjemmefra med vejledning fra os.

 

Kontrol

Kontrol aftales efter behov. Kontrollen består af en ny klinisk og instrumentel undersøgelse ved speciallæge i øre-, næse-, halssygdomme Malene Sine Rokkjær og ergoterapeutisk specialist med PhD inden for dysfagi Annette Kjærsgaard med henblik på effekten af behandlingen og en status på den aktuelle synkefunktion.

Efter den afsluttende undersøgelse udarbejdes en rapport med resultatet af den kliniske og instrumentelle undersøgelse samt anbefalinger for fremtidig træning og spisning samt evt. genundersøgelse.

Den afsluttende kontrol forventes at vare ca. 45-50 min.

 

Priser og tidsbestilling

Aarhus Stemmeklinik er en privat klinik baseret på egenbetaling. Har du en privat sundhedsforsikring, kan du tage kontakt til dit forsikringsselskab med henblik på, om de dækker din behandling i Aarhus Stemmeklinik.

Du kan se priser og bestille en tid her: https://aarhusstemmeklinik.dk/priser/

I dag skal du møde Carsten Jensen Kraft. Han er ledende terapeut ved Vejlefjord Rehabilitering, som er et rehabiliteringscenter for børn, unge og voksne, der oplever funktionsnedsættelse i forbindelse med hjerneskade, langtidssygdom eller operation.

Han fortæller i denne case-story om oplevelsen af det tredages tværfaglige kursus i dysfagi, som hedder “Klar-parat-start” og hvor vi allerede under kurset starter på implementeringen af den nye viden og kommer frem til, hvad er næste udviklingstrin for institutionen i relation til dysfagi.

 

Carsten Jensen Kraft – ledende terapeut Vejlefjord Rehabilitering

 

Baggrunden for et kursus

 

“Vi var et sted, hvor vi havde brug for noget ekstern konsulentbistand på højt specialiseringsniveau – det fandt vi hos dig. I vores dialoger præsenterede du yderligere muligheder – tværfagligt kursus – det faldt helt i med, at det er en del af vores udviklingstrin, at sikre det tværfaglige samarbejde – den tværfaglige indsats omkring dysfagi.

Vi havde brug for, at flere folk havde dette (dysfagi, red.) her som en basisviden. Herunder at flere forskellige faggrupper har denne viden. Dysfagi er blevet et tydeligere og større fokus end det var tidligere. Ændring af målgruppen har tydeliggjort, at vi er pinedød nødt til at blive stærkere på dette her felt.”

 

Det kursus, som blev afholdt på Vejlefjord var kurset “Klar-parat-start” – et forløb over 3 dage fordelt over en tidsperiode på knap 2 måneder.

 

Forløbet består af 3 moduler: 

  • En kursusdag (modul 1)
  • En obvervationsdag, hvor jeg kommer ud og interviewer udvalgte fagprofessionelle (modul 2)
  • En kursusdag mere (modul 3)

 

Kursisterne vil efterfølgende have:

 

Viden om:

  • Dysfagi
  • Normal synkefunktion
  • Hvilke borgere er i risiko for dysfagi
  • Konsekvenserne af dysfagi
  • Tegn på en borger har dysfagi
  • Mad og drikke med modificeret konsistens (dysfagidiæt)

 

Færdigheder til:

  • Opsporing af dysfagi
  • Hvornår henvise til ergoterapeutisk undersøgelse
  • Understøttelse af gode rammer for måltidet
  • Understøttelse af korrekt hoved- og siddestilling under måltidet
  • Mundhygiejne til borgere med dysfagi

 

Institutionen vil få:

  • Understøttelse af tværfaglige færdigheder, muligheder og motivation for udvikling og start på implementering af en fremtidig tværfaglig tilgang til dysfagi på institutionen.
  • Skabelon til et fremtidigt tværfagligt introduktionsprogram omkring dysfagi for nye medarbejdere på institutionen.
  • Hotline inden for en måned efter kurset til understøttelse af implementeringen på institutionen.

Vejlefjord Rehabilitering fik uddannet 48 ansatte på dette kursus, hvor modul 1+ 2 består af 3 timer med max. 24 deltagere og dette modul gentages på første dagen, så der uddannes 2 x 24 deltagere på første og tredje dag.

 

Klart udbytte af kursusforløbet

 

Efter forløbet, har Carsten Jensen Kraft set mange resultater:

“Det var for mig og se et veldisponeret kursus med et stærkt fokus på specialisering, men også et stærkt fokus på flere fagligheder og samarbejde. Og på den måde et fokus på, at det er en bred indsats der skal til her. Det var også nogle af de felter, som gjorde det let at se, at dette kursus kunne passe til os.”

 

Andre gode take-aways fra kurset har været:

 

  • At folk oplevede det som gode kurser, inspirerende kurser og netop noget de havde lyst til at gå ud og ændre på med det samme
  • Oplevelse af et kursus, der fordrer noget bagefter; Nogen vil kunne gå ud og ændre praksis med det samme
  • Nedsættelse af en tværfaglig dysfagigruppe
  • Et mere tydeligt fællesvidensgrundlag
  • Øget forståelsen og interessen for dysfagi, som også inkluderer mundhygiejne og ernæring
  • Gejst i det tværfaglige samarbejde

 

 

Din institution kan også opnå fælles faglig viden om dysfagi

 

Vil du også som Karsten og Mette, som jeg skrev om forleden, sikre dig, at både du, dine kollegaer og de forskellige faggrupper på din arbejdsplads/institution opnår en fælles viden om dysfagi, så læs mere om mine tværfaglige kurser i dysfagi og kontakt mig gerne for en dialog om tilpasning af kurser til jer.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Bedste hilsner fra Annette

Eat-10 (Eating Assessment Tool) bliver i dag anvendt flere steder i kommunerne til at screene borgere for selv-oplevet øvre dysfagi.

 

Tina Hansen og jeg har lige fået publiceret artiklen “Item analysis of the Eating Assessment Tool (EAT-10) by the Rasch model: a secondary analysis of cross-sectional survey data obtained among community-dwelling elders”.

I dette studie finder vi at EAT-10:

  • har en udpræget grad af lofteffekt (dvs. vi fanger ikke alle)
  • fitter ikke en Rasch model (dvs. totalscoren er ikke valid og er ikke en indikator for dysfagi)
  • responsskalaen fungerer ikke monotonisk og der er ikke reliabel.

Så når sensitivitet og specificitet er undersøgt, så giver det ikke nogen mening at anvende totalscoren.

Desuden så er de publicerede studier på diagnostisk præcision af EAT-10 heller ikke overbevisende (Cordier et al, 2017; Kean et al 2018).

Med ovenstående beskrevne viden stiller Tina og jeg så et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte implementering af EAT-10 i dansk praksis. Burde vi i stedet udvikle et validt og reliabelt screeningsredskab for øvre dysfagi som er tilpasset og valideret i en dansk kontekst?

Hvad tænker du, når du læser dette?

 

https://hqlo.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12955-020-01384-2

 

Dette er en orientering til fagprofessionelle, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft

 

Sundhed.dk

Har lanceret en ny platform for fagpersoner, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft. Her er bl.a. et afsnit omkring ergoterapi til undersøgelse af spise- og synkebesvær.

 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/opslag-og-vaerktoejer/rehabilitering-hoved-halskraeft/

 

Jeg repræsentere Ergoterapifagligt Selskab for dysfagi (EFS-dysfagi) i dette netværk i forhold til rehabilitering af borgere med senfølger efter hoved-hals-kræft. Du vil også kunne deltage i dette netværk.

 

Formålet med netværket Smag på livet er:

  • at styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde om den langsigtede rehabilitering og palliation
  • at øge viden om omfanget af senfølgerne over tid og deres betydning for patienterne samt deres pårørende
  • at udvikle og afprøve metoder til at dokumentere, samt understøtte arbejdet med at mindske konsekvenserne af de langsigtede senfølger for patienternes livskvalitet

 

Du kan læse mere om netværket via dette link:

 

https://www.dccc.dk/projekter–netvark/smag-pa-livet—netvark-om-hoved-hals-kraft-med-fokus-pa-senfolger/

Jeg har, i samarbejde med fysioterapeut og forsker Hanne Pallesen fra Hammel Neurocenter, lige fået udgivet den sidste kvalitative artikel med data fra min PhD.

Dette studie beskriver interviews med to patienter, der har skade i hjernestammen, og deres oplevelser af svær dysfagi under indlæggelsen i neurorehabilitering og kort tid efter udskrivelsen.

Du kan her læse en kort beskrivelse af studiet og nederst finder du link til artiklen:

Abstract

Background:

Dysphagia has profound effects on individuals, and living with dysphagia is a complex phenomenon that touches essential areas of life. Dysphagia following a brainstem
stroke is often more severe and the chances of spontaneous recovery are less likely as compared with dysphagia following a hemispheric stroke.

Objective:

To explore how two individuals with brainstem stroke experienced severe dysphagia during their inpatient neurorehabilitation and how they experienced their recovery approximately one month following discharge.

Methods:

An explorative study was conducted to evaluate the first-hand perspective on severe eating difficulties. A qualitative case study was chosen to collect data during two face-to-face
semi-structured interviews. Phenomenological perspectives shaped the interview-process and the processing of data.

Results:

Analysis of the empirical data generated the following main themes regarding experiences of: (i) the mouth and throat; (ii) shared dining; and (iii) recovery and regression related to swallowing-eating-drinking.

Conclusion:

Participants expressed altered sensations of the mouth and throat, which affected their oral intake and social participation in meals. Good support for managing and adapting their problems of swallowing, eating, and drinking in daily activities is essential. Knowledge and skills of professionals in relation to dysphagia is a significant requirement for recovery progress in settings within the municipality.

Keywords: dysphagia; rehabilitation; neurology; qualitative interview; phenomenological design

 

Har du lyst til at læse artiklen, så kan den gratis downloades via dette link:

 

https://www.mdpi.com/2308-3417/5/1/15

Senior F.O.T.T. Instruktør Daniela Jakobsen fra Hvidovre Hospital har i december 2019, i samarbejde med kolleger, udgivet denne artikel:

BACKGROUND:

There is little high-level evidence for the effect of the nonverbal facilitation of swallowing on swallowing ability in the subacute stage of rehabilitation following severe acquired brain injury (ABI).

OBJECTIVE:

To pilot test a randomised controlled trial to determine the effect of an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing on dysphagia.

METHODS:

Ten patients with severe ABI and dysphagia were randomised into two groups at a highly specialised neurorehabilitation clinic.

The intervention group received an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing and the control group received basic care of the face and mouth in addition to treatment as usual for two sessions of 20 minutes per day for three weeks.

Outcomes were Functional Oral Intake Scale (FOIS), Penetration Aspiration Scale (PAS), and electrophysiological swallowing specific parameters (EMBI).

RESULTS:

The intensified intervention was feasible. PAS and FOIS scores improved in both groups, with no differences between groups. The swallowing specific parameters reflected clinically observed changes in swallowing.

CONCLUSIONS:

PAS and FOIS are feasible instruments to measure dysphagia. It is possible and valid to measure swallowing frequency and kinematics using electromyography and bioimpedance. The definitive study should have widened inclusion criteria and optimise intervention timing to maintain patient arousal.

 

Du kan downloade artiklen via dette link

https://content.iospress.com/articles/neurorehabilitation/nre192901?fbclid=IwAR3TRCR6AqtkVjvMJkc_o8vmJq_-LExeB0SLr2OHJijaTE_-2JBJwrIeBcg

Denne besked modtog jeg den 26. februar 2020

 

Kære Dysfagiklinikken

 

Tak for jeres ansøgning om at blive leverandør af genoptræning på avanceret niveau under fritvalgsordningen. Vi har behandlet ansøgningen og er glade for at meddele, at den er blevet godkendt.

 

Godkendelsen er tilknyttet de enkelte sundhedspersoner, som I har oplyst os om i ansøgningen og ikke behandlingsstedet som helhed (som det er tilfældet på basalt niveau). Det betyder, at genoptræningen udelukkende må varetages af netop den behandler, som er godkendt til fagområdet og som har kompetencer og erfaring med borgerens specifikke genoptræningsbehov.

 

Herunder kan I se de behandlere og tilhørende fagområder, som er omfattet af godkendelsen:

 

Annette Kjærsgaard 04 Geriatri                   medicinsk

08 Neurologi                kirurgisk

08 Neurologi                medicinsk

09 Onkologi                 kirurgisk

09 Onkologi                 medicinsk

11 Almen svækkelse   medicinsk

12 Pædiatri neurologi  medicinsk