Eat-10 (Eating Assessment Tool) bliver i dag anvendt flere steder i kommunerne til at screene borgere for selv-oplevet øvre dysfagi.

 

Tina Hansen og jeg har lige fået publiceret artiklen “Item analysis of the Eating Assessment Tool (EAT-10) by the Rasch model: a secondary analysis of cross-sectional survey data obtained among community-dwelling elders”.

I dette studie finder vi at EAT-10:

  • har en udpræget grad af lofteffekt (dvs. vi fanger ikke alle)
  • fitter ikke en Rasch model (dvs. totalscoren er ikke valid og er ikke en indikator for dysfagi)
  • responsskalaen fungerer ikke monotonisk og der er ikke reliabel.

Så når sensitivitet og specificitet er undersøgt, så giver det ikke nogen mening at anvende totalscoren.

Desuden så er de publicerede studier på diagnostisk præcision af EAT-10 heller ikke overbevisende (Cordier et al, 2017; Kean et al 2018).

Med ovenstående beskrevne viden stiller Tina og jeg så et stort spørgsmålstegn ved den fortsatte implementering af EAT-10 i dansk praksis. Burde vi i stedet udvikle et validt og reliabelt screeningsredskab for øvre dysfagi som er tilpasset og valideret i en dansk kontekst?

Hvad tænker du, når du læser dette?

 

https://hqlo.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12955-020-01384-2

 

Dette er en orientering til fagprofessionelle, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft

 

Sundhed.dk

Har lanceret en ny platform for fagpersoner, der rehabiliterer borgere med hoved-hals-kræft. Her er bl.a. et afsnit omkring ergoterapi til undersøgelse af spise- og synkebesvær.

 

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/opslag-og-vaerktoejer/rehabilitering-hoved-halskraeft/

 

Jeg repræsentere Ergoterapifagligt Selskab for dysfagi (EFS-dysfagi) i dette netværk i forhold til rehabilitering af borgere med senfølger efter hoved-hals-kræft. Du vil også kunne deltage i dette netværk.

 

Formålet med netværket Smag på livet er:

  • at styrke det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde om den langsigtede rehabilitering og palliation
  • at øge viden om omfanget af senfølgerne over tid og deres betydning for patienterne samt deres pårørende
  • at udvikle og afprøve metoder til at dokumentere, samt understøtte arbejdet med at mindske konsekvenserne af de langsigtede senfølger for patienternes livskvalitet

 

Du kan læse mere om netværket via dette link:

 

https://www.dccc.dk/projekter–netvark/smag-pa-livet—netvark-om-hoved-hals-kraft-med-fokus-pa-senfolger/

Jeg har, i samarbejde med fysioterapeut og forsker Hanne Pallesen fra Hammel Neurocenter, lige fået udgivet den sidste kvalitative artikel med data fra min PhD.

Dette studie beskriver interviews med to patienter, der har skade i hjernestammen, og deres oplevelser af svær dysfagi under indlæggelsen i neurorehabilitering og kort tid efter udskrivelsen.

Du kan her læse en kort beskrivelse af studiet og nederst finder du link til artiklen:

Abstract

Background:

Dysphagia has profound effects on individuals, and living with dysphagia is a complex phenomenon that touches essential areas of life. Dysphagia following a brainstem
stroke is often more severe and the chances of spontaneous recovery are less likely as compared with dysphagia following a hemispheric stroke.

Objective:

To explore how two individuals with brainstem stroke experienced severe dysphagia during their inpatient neurorehabilitation and how they experienced their recovery approximately one month following discharge.

Methods:

An explorative study was conducted to evaluate the first-hand perspective on severe eating difficulties. A qualitative case study was chosen to collect data during two face-to-face
semi-structured interviews. Phenomenological perspectives shaped the interview-process and the processing of data.

Results:

Analysis of the empirical data generated the following main themes regarding experiences of: (i) the mouth and throat; (ii) shared dining; and (iii) recovery and regression related to swallowing-eating-drinking.

Conclusion:

Participants expressed altered sensations of the mouth and throat, which affected their oral intake and social participation in meals. Good support for managing and adapting their problems of swallowing, eating, and drinking in daily activities is essential. Knowledge and skills of professionals in relation to dysphagia is a significant requirement for recovery progress in settings within the municipality.

Keywords: dysphagia; rehabilitation; neurology; qualitative interview; phenomenological design

 

Har du lyst til at læse artiklen, så kan den gratis downloades via dette link:

 

https://www.mdpi.com/2308-3417/5/1/15

Senior F.O.T.T. Instruktør Daniela Jakobsen fra Hvidovre Hospital har i december 2019, i samarbejde med kolleger, udgivet denne artikel:

BACKGROUND:

There is little high-level evidence for the effect of the nonverbal facilitation of swallowing on swallowing ability in the subacute stage of rehabilitation following severe acquired brain injury (ABI).

OBJECTIVE:

To pilot test a randomised controlled trial to determine the effect of an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing on dysphagia.

METHODS:

Ten patients with severe ABI and dysphagia were randomised into two groups at a highly specialised neurorehabilitation clinic.

The intervention group received an intensification of the nonverbal facilitation of swallowing and the control group received basic care of the face and mouth in addition to treatment as usual for two sessions of 20 minutes per day for three weeks.

Outcomes were Functional Oral Intake Scale (FOIS), Penetration Aspiration Scale (PAS), and electrophysiological swallowing specific parameters (EMBI).

RESULTS:

The intensified intervention was feasible. PAS and FOIS scores improved in both groups, with no differences between groups. The swallowing specific parameters reflected clinically observed changes in swallowing.

CONCLUSIONS:

PAS and FOIS are feasible instruments to measure dysphagia. It is possible and valid to measure swallowing frequency and kinematics using electromyography and bioimpedance. The definitive study should have widened inclusion criteria and optimise intervention timing to maintain patient arousal.

 

Du kan downloade artiklen via dette link

https://content.iospress.com/articles/neurorehabilitation/nre192901?fbclid=IwAR3TRCR6AqtkVjvMJkc_o8vmJq_-LExeB0SLr2OHJijaTE_-2JBJwrIeBcg

Denne besked modtog jeg den 26. februar 2020

 

Kære Dysfagiklinikken

 

Tak for jeres ansøgning om at blive leverandør af genoptræning på avanceret niveau under fritvalgsordningen. Vi har behandlet ansøgningen og er glade for at meddele, at den er blevet godkendt.

 

Godkendelsen er tilknyttet de enkelte sundhedspersoner, som I har oplyst os om i ansøgningen og ikke behandlingsstedet som helhed (som det er tilfældet på basalt niveau). Det betyder, at genoptræningen udelukkende må varetages af netop den behandler, som er godkendt til fagområdet og som har kompetencer og erfaring med borgerens specifikke genoptræningsbehov.

 

Herunder kan I se de behandlere og tilhørende fagområder, som er omfattet af godkendelsen:

 

Annette Kjærsgaard 04 Geriatri                   medicinsk

08 Neurologi                kirurgisk

08 Neurologi                medicinsk

09 Onkologi                 kirurgisk

09 Onkologi                 medicinsk

11 Almen svækkelse   medicinsk

12 Pædiatri neurologi  medicinsk