I USA og Australien bliver juni ofte anvendt til at bevidstgøre befolkningen om dysfagi.
Den oplysende tilgang synes jeg godt, vi kan tage til os her i Danmark og over sommeren sætte spot på dysfagi.
Det er let, for “oplysningskampagnen” inspireret fra “over there” og “down under”, består af en række udsagn og info-sætninger.
Du er velkommen til at kopiere teksterne fra blogindlægget, hvis du vil hjælpe med at sætte fokus på dysfagi.
OBS: Kopiering gælder kun tekst i dette blogindlæg, og ikke andre steder fra hjemmesiden, hvor tekster er beskyttet af lov om ophavsret. Fotos i dette blogindlæg eller andre steder på hjemmesiden må IKKE kopieres.
Udsagn 1
Dysfagi – aldrig hørt om det?
En del af årsagen til det, er at der ikke er tilstrækkelig offentlig opmærksomhed på dysfagi, det er et usynligt problem at have udfordringer med at synke-spise-drikke (dysfagi).
Borgere med dysfagi lider i stilhed og får ikke den støtte de har behov for til at kunne spise og drikke sikkert og effektivt.
Udsagn 2
Det er utrolig vanskeligt at være social, når ikke man kan spise og drikke som alle andre
Når vi mødes i sociale sammenhænge i Danmark, så serveres der næsten altid mad og drikke.
Personer med dysfagi kan have en ernæringssonde under tøjet, og ingen opdager det, hvilket øger risikoen for at de socialt tilbagetrukket, fordi de ikke kan socialisere sig på samme måde som før.
Udsagn 3
Hvem lider af dysfagi?
Dysfagi ses ved mange sygdomme og forekomsten er stigende med den aldrene befolkning i Danmark.
Enhver tilstand, der svækker eller beskadiger de muskler og nerver, der anvendes til at synke, kan give dysfagi.
F.eks. ved hjerneblødninger, blodpropper, andre neurologiske sygdomme som demens, Sklerose, Parkinsons, muskelsvind, hoved- og halskræft for at nævne nogle få.
Udsagn 4
At synke er en naturlig refleks, der sker mellem 500-700 gange i løbet af dagen
Lige som åndedrættet er synkning afgørende for hverdagen.
Mennesker synker mellem 500-700 gange om dagen, omkring tre gange i timen under søvn, en gang i minuttet, mens ve er vågne og endnu mere under måltider. Rigtig mange danskere har udfordringer med at synke.
Udsagn 5
Er dysfagi for livet?
Dysfagi referer til udfordringer med at synke-spise-drikke ofte beskrevet som synkebesvær. Det kan være midlertidigt, eller det kan være en permanent tilstand, der måske eller måske ikke forværres over tid, afhængig årsagen.
Udsagn 6
Hvad kan være tegn på dysfagi?
Tegn på, at en person har dysfagi kan være at personen oplever udfordringer med at synke bestemt mad og/eller drikke, hoster under måltidet, madrester i munden efter et måltid, sidder længe med maden i munden, vanskeligt ved at synke sit mundvand, hyppige lungebetændelser, ikke ønsket vægttab mv.