Jeg opdager tilfældigt, at der nu står “Anbefalingerne er ikke længere gældende” på Sundhedsstyrelsens (SST) hjemmesiden vedr. National Klinisk Retningslinje (NKR) øvre dysfagi og skriver derfor denne mail til SST:
“Jeg er formand for Ergoterapifagligt Selskab for dysfagi (EFS-dysfagi) og har været med i udarbejdelsen af den nuværende NKR øvre dysfagi tilbage i 2015 og vurdering i 2018, at der ikke var kommet nyere litteratur, som kunne få indflydelse på anbefalinger.
Kan nu se at SST skriver på hjemmesiden, at NKR øvre dysfagi ikke længere er gældende… hvem har ansvaret inde hos jer for opdatering af denne NKR?
Det er en ret uhensigtsmæssig formulering, da den læses af klinisk praksis som om, at de nu ikke længere kan anvende anbefalingerne…… er det mon også det SST tænker?
Hvad skal klinisk praksis så rette sig efter, indtil der kommer en opdatering? Og hvem er ansvarlig for en opdatering? SST? Faglige organisationer/selskaber?”
Jeg får dette svar fra SST:
“Kære Annette
Tak for din mail. Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ikke gældende når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.
Sundhedsstyrelsens projekt med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer var et tidsbegrænset projekt og er ved udgangen af 2022 forment stoppet. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvorvidt arbejdet kan fortsætte fremadrettet.
Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres, af Sundhedsstyrelsen, som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse.
Det kan ikke udelukkes at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for bedste kliniske praksis, også i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherrer af sundhedsvæsenet at vurdere om anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde får når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato.
I dag udarbejdet hovedparten af de kliniske retningslinjer/behandlingsvejledninger i de faglige miljøer fx faglige selskaber. Ønsker I, eventuelt sammen med andre selskaber, at udgive en klinisk retningslinje for øvre dysfagi kan vi være behjælpelige med at overdrage det materiale vi har udarbejdet i forbindelse med NKR øvre dysfagi i sin tid.
Venlig hilsen Simon Tarp
Mit spørgsmål til jer, som arbejder i klinisk praksis ... hvad gør vi nu, når ikke længere SST går i front og tager dette ansvar?
- Anvender vi de ikke opdaterede retningslinjer … den evidens er jo ikke forkert, den er bare ikke opdateret?
- Er der overhovedet behov for sådanne kliniske retningslinjer i fremtiden?
- Er det noget I anvender, når I udarbejder fx jeres lokale vejledninger/instrukser?
- Hvis ja, hvem bør stå for opdateringerne? Det er et stort arbejde at udarbejde nationale kliniske retningslinjer efter de internationale standard, som SST beskriver, og ikke noget man kan gøre som fx et lille fagligt selskab som EFS-dysfagi.
Hvad tænker I?
Jeg hører gerne dine tanker herom. Send mig en mail eller skriv i tråden til mit opslag om temaet på Dysfagiklinikkens Facebook-side.