Copyright infringement

Tværfaglige dysfagi kurser

Tværfaglige dysfagikurser


DYSFAGIKURSER TIL FRONTPERSONALET

(Spot dysfagi og understøt sikker og effektiv synkning)

Der tilbydes flere variationer af dette skræddersyede kursus omkring dysfagi, hvor det pædagogiske- og sundhedsfaglige frontpersonale er den primære målgruppe, men hvor det også forventes at det øvrige tværfaglige personale, som har arbejdsopgaver i relation til borgere med dysfagi, deltager.

  • Kurset ”Spot dysfagi” – tre timers undervisning for 20 personer
  • Kurset ”Spot dysfagi og understøt sikker og effektiv synkning” – seks timers undervisning for 20 personer

FÆLLES KURSUSBESKRIVELSE

Tusindvis af mennesker får årligt udfordringer med at synke, spise og drikke (dysfagi). Dysfagi er ikke en sygdom, men et symptom, som ses i forbindelse med mange sygdomme samt hos ældre borgere. Gentagne lungebetændelser, social isolation, nedsat livskvalitet samt hyppige genindlæggelser er nogle af konsekvenserne af dysfagi.

Det er heldigvis muligt at hjælpe og understøtte disse borgere til at synke, spise og drikke mere sikkert og effekt. Det kan bl.a. gøres ved at det tværfaglige personale tilknyttet den enkelte pleje- eller boenhed får en helt basal og praksisnær viden og færdigheder omkring dysfagi og derved opnår en fælles forståelse for dysfagi i dagligdagen på institutionen.

MÅLGRUPPE

Primær målgruppe

Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter, pædagoger, handicaphjælpere samt andet personale, der skal assistere borgere under måltiderne.

Sekundær målgruppe

Ergoterapeuter, sygeplejersker, kliniske diætister, køkkenpersonale, omsorgstandpleje, fysioterapeuter og repræsentanter fra ledelsen på den enkelte institution.

INFORMATION

Adgangskrav

Der er ingen særlige adgangskrav. Kurset henvender sig primært til pædagogisk- og sundhedsfagligt personale uden forudgående specialviden om dysfagi.

Undervisningsform

Praksisnær holdundervisning med en vekselvirkning mellem teori og praksis i form af selverfaringsøvelser.

Undervisningssted

Kurset tilpasses den enkelte pleje- eller boenhed og afvikles på institutionen. 

FORMÅL

Formålet for kurserne 1 og 2

Formået med dette kursusforløb er, at kursisterne opnår en fælles viden og færdigheder omkring opsporing af dysfagi (3 timer) samt hvordan enkelte tiltag fx hoved- og siddestilling, konsistens af mad og drikke samt mundhygiejne kan understøtte borgere med dysfagi til at synke, spise og drikke sikkert og effektivt (6 timer)