Formål:

EAT-10 – en hjælp til at udrede synkeproblemer

 

Nye studier stiller spørgsmålstegn ved validiteten af EAT-10

Disse tre undersøgelser har undersøgt, hvor godt EAT-10 passer til Rasch-modellen.

Cordier et al. ( 2017) inkluderede patienter (N = 636) i poliklinikker af dysfagi eller øre-næse-halsklinikker i Italien, Spanien, Sverige og Tyrkiet

Kean et al. (2018) inkluderede patienter (N = 1036), der havde gennemgået en kirurgisk indgriben af cervikal rygsøjle i USA [

Wilmskoetter et al. (2019) inkluderede patienter (N = 127) i en ambulant og poliklinisk klinik i USA

Selvom der vises nogle modstridende resultater, viser alle tre undersøgelser identificerede emner, der ikke bidrager tilstrækkeligt til en latent, unidimensionel variabel (ikke direkte observerbare variabler)

Cordier et al og Kean et al.  finder “considerable floor effects, low reliability and lack of monotonicity of the response scale for several items”

Op til 6 ud af 10 items (spørgsmål i EAT-10) misfitter

Cordier – 6 items misfitter

Keen – 5 items misfitter

Wilmskoetter – 2 items misfitter

Cordier og Keen foreslår, at skalaen (for scoring fra 0-4)  ændres fra 5 point til 3 point (fra 0-2)

 

Jeg holdt den 2. marts 2020 et kort oplæg omkring EAT-10 og disse nyere valideringsstudier af redskabet på Netværk for hoved-hals-kræft og stillede som afslutning på mit oplæg dette spørgsmål:

 

Kan vi, med denne nye viden, anbefale den videre anvendelse af EAT-10 i DK?

 

Kunne vi nøjes med at stille spørgsmålet ”hvad med synkning”….. som beskrevet i studie af Heijnen et al (2016) eller….. skal vi udvikle et dansk redskab til screening af dysfagi – som både kan anvendes til at screene for dysfagi hos borgere med og uden en diagnose?

 

Jeg har ikke svaret.

Har endda været med til at validere den danske oversættelse af EAT-10, men vi bliver heldigvis hele tiden klogere og disse nye studier bidrager til evidensgrundlaget for EAT-10, som jeg mener vi bliver nødt til at tage alvorligt og ikke bare fortsætte, som vi plejer!