Dette indlæg er skrevet med ikke lægefaglige øjne, men set ud fra mere end 30 års klinisk ergoterapifaglig praksis med undersøgelse og behandling af borgere med dysfagi i tværfagligt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle samt en Ph.d. indenfor dysfagi.

 

Årsager til dysfagi

Dysfagi defineres traditionelt i den medicinske verden som synkebesvær. Dysfagi stammer fra græsk, hvor ”dys” betyder dårlig, og ”fagein” betyder spise. Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom som ses ved mange sygdomme og tilstande. Dysfagi kan skyldes medfødte f.eks. efter muskelsvind, cerebral parese)eller erhvervede skader f.eks. efter hjerneblødning, blodprop, traumatisk hjerneskade, Sklerose, Parkinson, som f.eks. skader i de muskler og nerver, der styrer den normale tygge- og synkefunktion. Anatomiske forandringer i de strukturer i mund, svælg og lunger  f.eks. efter KOL, hoved-hals-kræft), der er relateret til tygge- og synkefunktionen. Eller infektioner i mund og svælg f.eks. efter hoved-hals-kræft. MEN det kan også skyldes, at vi bliver ældre og vores muskler bliver slappe (sarkopeni). Desuden ses medicin desværre også som en, ofte overset, årsag til dysfagi  ”drug-induced dysphagia” (1).

Tegn på dysfagi

Indirekte tegn på dysfagi er f.eks. vægttab, hyppig feber, hoste uden for måltiderne, bronkitis /pneumoni, urinvejsinfektion (pga. dehydrering), ændret stemme, halsbrand eller smerter i brystet (2-3).

Direkte tegn på dysfagi under et måltid er f.eks. lang tid om at synke, smerter ved synkning, bange for at synke, bevæger hovedet atypisk ifm. synkning, berører hals/bryst under synket, savler, rømmer sig, hoster, ”kvælning”, vil ikke åbne munden, spytter mad ud, levner mad eller kaster op (2-3).

Konsekvenser af dysfagi

Personer, der har dysfagi, har ofte svært ved at bearbejde maden i munden f.eks. pga. nedsat funktion af tungen, manglende tænder, ikke tilpassede proteser og kan dermed være en større risiko for fejlsynkning af spyt, mad og drikke. Evnen til at rense munden bliver dårligere, derfor er mundhygiejne utrolig vigtig til at beskytte borgerens luftveje. Personen med dysfagi vil være i øget risiko for fejlernæring og dehydrering. Være i øget risiko for at få lungebetændelse, blive skrøbelighed, få andre sygdomme og død. Samt ikke mindst få en nedsat livskvalitet, da f.eks. det at spise sammen med andre ofte bliver vanskeligt.

Hyppigheden af dysfagi

Studie viser, at dysfagi rammer bl.a. 84% af patienterne med Alzheimer’s, op til 40% af de ældre fra 65 år og opefter, og mere end 60% af ældre på institution (4).

Ældre Sagen beskriver under deres mærkesag ”Besvær med at spise”, at op imod 87% af alle plejehjemsbeboere har synkeproblemer, og at problemet sandsynligvis også er udbredt blandt hjemmeboende ældre personer (5).

 

National klinisk retningslinje omkring øvre dysfagi

Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 ”National klinisk retningslinje for øvre dysfagi – Opsporing, udredning og udvalgte indsatser” (6). Et af de centrale budskaber i denne retningslinjer er en anbefaling som lyder: ”Overvej at tilbyde voksne i høj risiko for øvre dysfagi systematisk opsporing med beskrevet procedure til identifikation af øvre dysfagi”.

Hvordan kan du, som sygeplejerske, SOSU, pædagog eller farmakonom øge dit fokus dysfagi?

Du kan ved dit første møde med borgeren spørge ham/hende, de pårørende eller plejepersonalet, hvordan borgeren synker f.eks. spyt, mad, drikke samt håndtere at skylle munden med vand ifm. med tandbørstning.

Der er fem tegn på dysfagi man, som hjælper, skal være opmærksom på, når borgeren spiser og drikke og det er om vedkommende:

  • Hoster eller rømmer sig
  • Er lang tid om at synke
  • Ændrer stemme
  • Får en rallende vejrtrækning
  • Angiver smerter ved synkning

Spørg desuden til:

  • Om borgeren hyppigt har feber,
  • gentagende lungebetændelser eller har haft et
  • uønsket vægttab.

Hvis du ser 1 eller flere af de 5 tegn, når du eller andre observere borgeren spise og drikke. Eller borgeren/pårørende/hjælpere svarer ja til 1 eller flere af de 3 yderligere spørgsmål. Så bør du henvise denne borger til yderligere udredning for dysfagi hos en ergoterapeut.

Medicin og synkeproblemer

Du skal også være opmærksom på, at hvis en borger ikke kan indtage normal konsistens af mad og drikke, kan det være vanskeligt for vedkommende at synke nogle typer af medicin som f.eks. store pille eller kapsler. Sundhedsprofessionelle antager måske, at borgere med dysfagi ikke kan synke hele tabletter og kapsler og derfor skal ordineres medicinen flydende. Dette er en misforståelse; men indtagelse af medicin til borgere med øvre dysfagi (problemer med at synke før maden kommer i munden, i munden og i svælget) bør være baseret på anbefalinger fra en ergoterapeut. Ergoterapeuten har undersøgt borgerens motoriske og sensoriske funktionsniveau i mund og svælg, og vurderet hvor sikkert og effektivt borgeren synker forskellige konsistenser af mad og drikke. For eksempel kan nogle tyndere flydende medicin øge risikoen for hoste og aspiration hos en borger med dysfagi.

Ud over den kliniske udredning af synkeproblemerne udført af specialuddannet ergoterapeut, så er det også muligt at foretage en instrumentel undersøgelse af synkefunktionen med f.eks. en Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES), som i dag kan udføres ambulant på øre-næse-halsafdelingerne på Universitetshospitalerne i Danmark. I forbindelse med FEES, vil det være muligt, at afprøve f.eks. forskellige konsistenser af mad og drikke samt den medicin som er vanskelig at synke og få direkte ”syn for sagen” om kapslen f.eks. lægger sig i svælget og ikke kan fjernes med f.eks. dansk vand. Borgerens egen læge kan henvise til en FEES-undersøgelse.

Kan medicin forbedre synkefunktionen?

Selvom der endnu ikke findes nogen medicin, der specifik kan forbedre synkefunktionen i mund og svælg, så er der flere typer medicin der kan forbedre synkeproblemer forårsaget i spiserøret (nedre dysfagi). Hos nogle patienter med dysfagi efter neurologiske sygdomme som f.eks. Parkinson, muskelsvind og sklerose kan der ses en forbedring i deres synkefunktion, når de får medicin for deres sygdom (7).

Nogle gange anvendes atropindråber eller køresygeplastre (scopoderm) til patienter med øget spytproduktion f.eks. efter en svær hjerneskade eller sklerose. Bivirkninger til disse typer medicin er nedsat spytproduktion, disse plastre behandler ikke på årsagen til den øgede spytsekretion, men tage kun symptomerne. Derfor anvendes de ofte kun midlertidigt indtil patienten igen er i stand til at synke sit spyt spontant.

Kan medicin forværre synkefunktionen?

Medicin kan desværre også være årsagen til dysfagi (1). Flere forskellige typer medicin f.eks. antidepressive giver bivirkninger som f.eks. mundtørhed (xerostomia). Den nedsatte spytproduktion gør det vanskeligt for patienten at bearbejde maden i munden og initiere synkning (7), hvilket kan være med til at forværre patientens problemer med at synke.

Medicin som anvendes negativt at påvirke nervesystemet og derved påvirke motorisk funktion til nedsættelse af muskulære spændinger i kroppen f.eks. diazepam og baclofen, kan hvis det gives generaliseret, påvirke f.eks. hoste kraften og dermed patientens evne til at beskyttelse sine luftvejene (8).

Tværfaglig viden omkring borgere med dysfagi, der har behov for medicin

Det er vigtigt at pleje- og pædagogiske personale samt bl.a. farmakonomer har viden om f.eks. mad og drikke med modificeret konsistens i forhold til at kunne vejlede personer med dysfagi til den mest sikre og effektive måde at indtage deres medicin, så risikoen for lungebetændelse og kvælning minimeres. For at lette en sikrere synkning og langsom transporttid i mund og svælg, kan medicinen muligvis gives flydende i sonden, som tykkere væsker eller blandes med en fastere konsistens af mad (9). Hvis der skal findes alternativer for f.eks. store piller og kapsler, skal det altid ske i samarbejde med borgerens egen læge og gerne en farmakonom, som kan rådgive omkring medicinhåndtering.

 

Dette blogindlæg er tidligere publiseret på http://medicinservice.dk/?p=586

 

Referencer